Ingerophrynus: Slægt af ægte tudser i Sydøstasiens øer og fastland
Opdag Ingerophrynus — en slægt af 11 ægte tudser i Sydøstasiens øer og fastland. Læs om arter, udbredelse fra Yunnan til Sulawesi og bemærkelsesværdige fund.
Ingerophrynus er en slægt af ægte tudser med elleve anerkendte arter. Ti af disse arter blev tidligere placeret i slægten Bufo, men blev omgrupperet på grund af nyere taksonomiske og molekylærfylogenetiske undersøgelser. Den nyeste beskrevne art i slægten, Ingerophrynus gollum, blev beskrevet i 2007 og er opkaldt efter figuren Gollum, skabt af J. R. R. R. Tolkien. Disse tudser findes i det sydlige Yunnan og Indokina, på halvøen Thailand og i Malaya til Sumatra, Borneo, Java, Nias Island og Sulawesi.
Kendetegn
Arterne i slægten Ingerophrynus er generelt små til mellemstore tudser med kraftig krop, ru hud og veludviklede parotoide kirtler bag øjnene. Farvemønstret varierer mellem arterne og omfatter ofte brune, grå eller grønlige nuancer, som giver effektiv kamuflage i skovbund og langs vandløb. Som andre Bufonidae udskiller de ofte toksiske stoffer fra huden (bufotoksiner) som forsvar mod rovdyr.
Levested og økologi
Ingerophrynus-arter lever primært i tropisk og subtropisk skov, i både lavland og bakkede områder. Mange arter foretrækker fugtige habitater tæt ved vand, fx skovbunde nær små vandløb, damme eller risfelter, hvor de søger føde om natten. De er overvejende insektædende og spiser små hvirvelløse dyr som insekter, orme og edderkopper.
Reproduktion
Artspecifikke variationer findes, men reproduktionen følger typiske bufonide mønstre: parring og æglægning i vandmiljøer, hvor hunner lægger æg i bånd eller strenge, som udvikler sig til frilevende yngel (tadpoles), der senere gennemgår metamorfose til terrestriske voksne. Nogle arter yngler i stillestående vand, andre i langsomt flydende vandløb.
Taksonomi og navngivning
Slægtsnavnet Ingerophrynus ærer den amerikanske herpetolog Robert F. Inger for hans bidrag til studiet af sydøstasiatiske padder. Flytningen af flere arter fra Bufo til Ingerophrynus skyldes revisioner baseret på morfologiske træk og molekylære data, som tydede på, at disse arter udgør en særskilt evolutionslinje inden for Bufonidae.
Bevaringsstatus og trusler
Mange Ingerophrynus-arter påvirkes af menneskeskabte indgreb. De vigtigste trusler er:
- Habitattab og fragmentering på grund af skovrydning, plantagedrift (fx oliepalme), byudvikling og landbrugsudvidelse.
- Forurening af vandløb og damme, som kan påvirke yngeludvikling.
- Sygdomme som chytridiomykose kan være en risiko, selv om udbredelsen og effekten varierer regionalt.
- Indsamling til handels- eller lokalt forbrug i nogle områder.
Konsekvensen er, at nogle arter kan være sårbare eller truede; forvaltning af nøglehabitater, overvågning af bestande og forskning i arternes biologi er vigtige tiltag for at sikre deres overlevelse.
Bemærkninger
Der findes stadig uafklarede spørgsmål omkring enkelte arters udbredelse, systematik og økologi, og nye fund eller molekylære studier kan føre til yderligere revisioner af slægten. For interesserede er det ofte nyttigt at se de enkelte arters vurderinger i internationale rødlister og regionale faunaoversigter for detaljerede oplysninger om status og beskyttelsesbehov.
Arter
| Binomisk navn og forfatter | Almindeligt navn |
| Ingerophrynus biporcatus (Gravenhorst, 1829) | Tudse med krone |
| Ingerophrynus celebensis (Günther, 1859) | Sulawesisk tudse |
| Ingerophrynus claviger (Peters, 1863) | Benkulen tudse |
| Ingerophrynus divergens (Peters, 1871) | Malaysisk dværgpadde |
| Ingerophrynus galeatus (Günther, 1864) | Bony-headed Toad |
| Ingerophrynus gollum Grismer, 2007 | |
| Ingerophrynus kumquat (Das og Lim, 2001) | |
| Ingerophrynus macrotis (Boulenger, 1887) | Storøret tudse |
| Ingerophrynus parvus (Boulenger, 1887) | Lille malacca-tudse |
| Ingerophrynus philippinicus (Boulenger, 1887) | Filippinsk tudse |
| Ingerophrynus quadriporcatus (Boulenger, 1887) | Stor malacca-tudse |
Spørgsmål og svar
Q: Hvor mange arter er der i Ingerophrynus-slægten?
A: Der er elleve arter i Ingerophrynus-slægten.
Q: Hvad var den tidligere klassifikation af de ti arter i denne slægt?
A: De ti arter i denne slægt blev tidligere anset for at være arter af slægten Bufo.
Q: Hvornår blev arten Ingerophrynus gollum tilføjet til Ingerophrynus-slægten?
A: I 2007 blev arten Ingerophrynus gollum tilføjet til Ingerophrynus-slægten.
Q: Hvem er den karakter, som arten Ingerophrynus gollum er opkaldt efter?
A: Arten Ingerophrynus gollum er opkaldt efter figuren Gollum skabt af J. R. R. Tolkien.
Q: I hvilke lande lever disse arter?
A: Disse arter lever i det sydlige Yunnan og Indokina; halvøen Thailand og Malaya til Sumatra, Borneo, Java, Nias Island og Sulawesi.
Q: Er arterne i Ingerophrynus-slægten en slags slanger?
A: Nej, arterne i Ingerophrynus-slægten er en slags ægte tudser.
Q: Hvordan kan Ingerophrynus-slægten karakteriseres?
A: Ingerophrynus-slægten kan karakteriseres ved at have elleve arter af ægte tudser, der lever i flere lande i Sydøstasien.
Søge