Ingerophrynus er en slægt af ægte tudser med elleve anerkendte arter. Ti af disse arter blev tidligere placeret i slægten Bufo, men blev omgrupperet på grund af nyere taksonomiske og molekylærfylogenetiske undersøgelser. Den nyeste beskrevne art i slægten, Ingerophrynus gollum, blev beskrevet i 2007 og er opkaldt efter figuren Gollum, skabt af J. R. R. R. Tolkien. Disse tudser findes i det sydlige Yunnan og Indokina, på halvøen Thailand og i Malaya til Sumatra, Borneo, Java, Nias Island og Sulawesi.

Kendetegn

Arterne i slægten Ingerophrynus er generelt små til mellemstore tudser med kraftig krop, ru hud og veludviklede parotoide kirtler bag øjnene. Farvemønstret varierer mellem arterne og omfatter ofte brune, grå eller grønlige nuancer, som giver effektiv kamuflage i skovbund og langs vandløb. Som andre Bufonidae udskiller de ofte toksiske stoffer fra huden (bufotoksiner) som forsvar mod rovdyr.

Levested og økologi

Ingerophrynus-arter lever primært i tropisk og subtropisk skov, i både lavland og bakkede områder. Mange arter foretrækker fugtige habitater tæt ved vand, fx skovbunde nær små vandløb, damme eller risfelter, hvor de søger føde om natten. De er overvejende insektædende og spiser små hvirvelløse dyr som insekter, orme og edderkopper.

Reproduktion

Artspecifikke variationer findes, men reproduktionen følger typiske bufonide mønstre: parring og æglægning i vandmiljøer, hvor hunner lægger æg i bånd eller strenge, som udvikler sig til frilevende yngel (tadpoles), der senere gennemgår metamorfose til terrestriske voksne. Nogle arter yngler i stillestående vand, andre i langsomt flydende vandløb.

Taksonomi og navngivning

Slægtsnavnet Ingerophrynus ærer den amerikanske herpetolog Robert F. Inger for hans bidrag til studiet af sydøstasiatiske padder. Flytningen af flere arter fra Bufo til Ingerophrynus skyldes revisioner baseret på morfologiske træk og molekylære data, som tydede på, at disse arter udgør en særskilt evolutionslinje inden for Bufonidae.

Bevaringsstatus og trusler

Mange Ingerophrynus-arter påvirkes af menneskeskabte indgreb. De vigtigste trusler er:

  • Habitattab og fragmentering på grund af skovrydning, plantagedrift (fx oliepalme), byudvikling og landbrugsudvidelse.
  • Forurening af vandløb og damme, som kan påvirke yngeludvikling.
  • Sygdomme som chytridiomykose kan være en risiko, selv om udbredelsen og effekten varierer regionalt.
  • Indsamling til handels- eller lokalt forbrug i nogle områder.

Konsekvensen er, at nogle arter kan være sårbare eller truede; forvaltning af nøglehabitater, overvågning af bestande og forskning i arternes biologi er vigtige tiltag for at sikre deres overlevelse.

Bemærkninger

Der findes stadig uafklarede spørgsmål omkring enkelte arters udbredelse, systematik og økologi, og nye fund eller molekylære studier kan føre til yderligere revisioner af slægten. For interesserede er det ofte nyttigt at se de enkelte arters vurderinger i internationale rødlister og regionale faunaoversigter for detaljerede oplysninger om status og beskyttelsesbehov.