Iguanodonterne (kladen Iguanodontia) er en foreslået gruppe af ornithopode dinosaurer, som omfatter flere nært beslægtede familier af planteædere. De karakteriseres bredt ved varierende størrelse fra små, hurtige former til store, tunge planteædere, og af tilpasninger til både tot og firbenet gang. Fossiler viser, at mange havde kraftige bagben, en veludviklet kæbe med tænder tiltænkt grønt fødeindtag og ofte særlige specialiseringer som en tommelfinger-”spids” eller komplekse tandbatterier.

Kendetegn

Generelt omfatter iguanodonterne planteædere med:
- et næbagtigt forparti til at nippe planter af, ofte efterfulgt af tænder til at finde og bearbejde føden;
- bagben, som ofte var længere og kraftigere end forbenene, hvilket gjorde mange i stand til at løbe på to ben, men samtidig kunne støtte sig på alle fire ved langsommere gang eller græsning;
- specialiserede tandstrukturer hos de mest avancerede grupper (især Hadrosauridae), hvor tænder dannede sammenhængende “tandbatterier” for effektivt at male plantefibre;
- hos nogle slægter et prominent, konisk element på hånden, ofte fortolket som en forsvars- eller grebsstruktur (den såkaldte tommelfinger-spids hos Iguanodon).

Udbredelse og tidsmæssig rækkevidde

Iguanodontia var udbredt globalt fra midten af Jura- til den sene Kridt-periode (ca. 170–66 millioner år siden). De tidlige medlemmer var typisk mindre og smidigere, mens de sen-kridttidige hadrosaurider udviklede sig til nogle af de mest succesrige og store planteædere i deres økosystemer.

Systematik og diskussion

Den foreslåede overfamilie Iguanodontia samler flere nært beslægtede familier af ornithopoder, som nogle palæontologer mener udgør en monofyletisk gruppe. De inkluderede familier er listet ovenfor. Det er dog ikke en endelig konsensus:

Det er alle ornithopoderne med undtagelse af den lille, hurtigt løbende Hypsilophodon. Denne er placeret i familien Hypsilophodontidae. Det vigtige opslagsværk Vertebrate Paleontology støtter dog endnu ikke denne tendens og opfører familierne særskilt som Ornithopoder. Forslaget er derfor stadig under diskussion.

Årsagen til uenigheden ligger i forskelle i fortolkning af anatomiske træk (kraniets opbygning, bækken- og lemmernes detaljer, tandsæt) og i resultaterne fra nyere kladistiske analyser. Nogle studier finder Iguanodontia som en naturlig (monofyletisk) gruppe, mens andre ser familierne som mere graderede og adskilte linjer inden for Ornithopoda.

Eksempler og betydning

Velkendte repræsentanter for grupper, som ofte associeres med iguanodonterne, er bl.a. Iguanodon (typisk repræsentant for Iguanodontidae), Camptosaurus (Camptosauridae), Dryosaurus (Dryosauridae), og de velkendte hadrosaurider (fx Edmontosaurus, Parasaurolophus) med deres avancerede tandbatterier og ofte fremtrædende krone- eller kamformationer. Rhabdodonidae indeholder mere robuste og regionalt begrænsede former.

Historisk er iguanodonterne også vigtige: den første Iguanodon blev beskrevet i begyndelsen af 1800-tallet og var med til at bane vejen for moderne dinosauriologi. Også studier af vækst, social adfærd (flokdannelse hos hadrosaurer), rede- og ægfund har givet væsentlig indsigt i dinosaurfysiologi og adfærd.

Økologi

Som planteædere spillede iguanodonterne en central rolle i deres landskaber. Variation i størrelse og mundbygning afspejler forskelle i fødevalg og fødesøgning — nogle skød efter lavtvoksende vegetation, mens andre formåede at spise blødere, bredere plantedele takket være tænder, der kunne bearbejde store mængder plantemateriale. Hadrosauridernes tandbatterier gjorde dem særligt effektive til at nedbryde hårdere plantematerialer.

Yderligere forskning

Systematikken for Iguanodontia er et aktivt forskningsområde. Nye fossile fund, forbedrede kendetegn og moderne kladistiske metoder kan ændre opfattelsen af, hvilke familier der bedst hører sammen. For læsere, der ønsker at dykke dybere, anbefales faglitteratur og nyere videnskabelige artikler om ornithopodernes taksonomi og evolution samt opslagsværket Vertebrate Paleontology som et udgangspunkt.