Guyana-skjoldet: Prækambrisk kraton i det nordøstlige Sydamerika (tepuis)

Navne

• Fransk: Plateau des Guyanes eller Bouclier guyanais;
• Hollandsk: Hoogland van Guyana;
• Spansk: Escudo guayanés eller Macizo Guayanés;
• Portugisisk: Planalto das Guianas eller Escudo Guianês.

Guyana og Guyanaerne bruges ofte som samlebetegnelser for Guyana, Surinam og Fransk Guyana og omfatter undertiden også de dele af Colombia, Venezuela og Brasilien, som ligger på Guyana-skjoldet.

Geografi

Guyana-skjoldet består af seks lande; de er fra vest til øst:

• det vestlige Colombia (departementet Guainía);
• Venezuela, hvor Orinoco-floden udgør den nordlige grænse for skjoldet.
• Guyana;
• Surinam;
• Fransk Guyana, et oversøisk departement i Frankrig;
• det nordlige Brasilien (Roraima, Pará og Amapá) i den nordlige region, der mod syd er begrænset af Amazonfloden.

Guiana-skjoldet er groft sagt afgrænset af Atlanterhavet mod øst, Orinoco-floden mod nord og vest, Negro-floden (en vigtig biflod til Amazonfloden) mod sydvest og Amazonfloden mod syd.

Bjerge

Guyanas højland er dannet af små plateauer og bjergkæder. Det er i den vestlige del af højlandet, hovedsagelig i Venezuela, at de højere bjerge findes. Fra vest til øst er bjergkæderne og plateauerne:

• Serra do Imeri / Cerro de la Neblina - den sydligste bjergkæde; Pico da Neblina ligger her.
• Sierra / Cerro Parima - bjergkæde mellem Venezuela og Brasilien; her begynder Orinoco-floden.
• Pacaraima-bjergene - en bjergkæde på grænsen mellem Venezuela, Guyana og Brasilien; her ligger Mount Roraima, Guyanas højeste bjerg.
• La Gran Sabana (den store savanne) - et plateau i Venezuela, der er en del af Canaima National Park.
• Kanuku y Kamoa-bjergene - I det sydlige Guyana.
• Acarai-bjergene - på grænsen mellem Brasilien, Guyana og Surinam.
• Grænsebjerge - mellem Surinam og Brasilien.
• Wilhelmina-bjergene, Kayser-bjergene, Van Asch Van Wijck-bjergene, Oranje-bjergene og Eilerts de Haan-bjergene - alle i Sipaliwini-distriktet i Surinam. Surinams højeste bjerg, Julianatop, ligger i Wilhelmina-bjergene.
• Tumuk Humak-bjergene (Serra do Tumucumaque) - på grænsen mellem Surinam, Brasilien og Fransk Guyana.

Det højeste punkt i Guiana-skjoldet er Pico da Neblina (

0°48′17″N 66°0′24″″W / 0.80472°N 66.00667°W / 0.80472; -66.00667 (Pico da Neblina, Brasilien)) i Brasilien i en højde af 2.995,3 m (9.827 ft). Pico da Neblina er den højeste top i det større Serra do Imeri, et plateau på grænsen mellem Venezuela og Brasilien; det er også det højeste bjerg i Brasilien.

Floder og vandfald

Mange floder har deres udspring i Guiana Highlands, og de fleste af dem løber mod nord, ud i Atlanterhavet. Nogle af dem er:

• Orinoco-floden begynder i Sierra Parima.
• Essequibo, Guyanas vigtigste flod, der starter i Acarai-bjergene.
• Courantyne, Surinams længste flod; den begynder også i Acarai-bjergene.
• Maroni-floden, der danner grænsen mellem Fransk Guyana og Surinam; den begynder i Tumuk Humak-bjergene.
• Oyapock-floden, der udgør det meste af grænsen mellem Fransk Guyana og den brasilianske stat Amapá.

I regionen er der nogle bemærkelsesværdige vandfald som Angel Falls, der er 979 m højt i Venezuela, og Kaieteur Falls, der er 226 m højt på Potaro-floden i Pacaraima-bjergene i Guyana.

Klima

Som helhed har Guiana Shield-regionen et tropisk klima, der er kendetegnet ved en relativt høj årlig gennemsnitstemperatur på over 25 °C (77 °F) ved havniveau. Da Guiana Shield ligger lige nord for ækvator, varierer klimaet primært afhængigt af højden og virkningerne af passatvindene. Passatvindene blæser fra øst og nordøst fra Atlanterhavet mod det nordøstlige Sydamerika.

De kraftigste regnskyl falder normalt mellem maj og august, mens regntiden fra december til januar er kortere og mindre intens, og regnen falder mest langs kysten. I områder, hvor der kun er én regntid, er den tørreste del af året fra januar til marts; i områder med to regntider er de tørreste måneder marts og oktober. Selv i de fleste tørre perioder giver hyppige storme imidlertid tilstrækkelig fugtighed til, at stedsegrønne tropiske fugtige skove kan bestå i de fleste lavtliggende dele af regionen.

Klimadata for vejrstationen Santa Elena de Uairén (

4°36′07″N 61°06′40″″W / 4.60194°N 61.11111°W / 4.60194; -61.11111 (Santa Elena de Uairen, Venezuela)) i La Gran Sabana i en højde af 907 m (2.976 ft) er:.

Plante- og dyreliv

Da de enkelte bjergtoppe i Guiana Highlands har været isoleret fra hinanden i millioner af år, har mange planter og dyr udviklet sig på forskellig vis på hvert bjerg.

Mange af bjergene er dækket af permanente skyer og tåge, der skyller al jorden væk og efterlader golde klipper og vand. Derfor er mange planter kødædende og lever af insekter og små dyr.

Indtil videre er der fundet over 2.000 plantearter, og mere end 50 % af dem er endemiske for denne region, hvilket betyder, at de kun findes her, og mange findes kun på én top.

Mineralressource

Nogle mineraler findes i store mængder i Guiana-skjoldet, bl.a. diamanter, guld og bauxit. Udvinding i stor skala af disse og andre mineraler skaber nogle miljøproblemer.

Beskyttede områder

I Guyana-skjoldet er der flere beskyttede områder, som nationalparker eller reservater; nogle af dem er:

Venezuela

• Canaima Nationalpark
• Duida-Marahuaca nationalpark
• Nationalpark Serranía de la Nebina
• Nationalparken Parima-Tapirapeco
• Yapacana Nationalpark

Guyana

• Kaieteur National Park

Surinam

• Naturreservat i det centrale Surinam

Fransk Guyana

• Guiana Amazonian Park

Brasilien

• Nationalparken Montanhas do Tumucumaque
• Nationalparken Monte Roraima
• Nationalparken Pico de Neblina
• Nationalparken Serra da Mocidade
• Viruá nationalpark

Galleri

Relaterede sider

• Tepui
• Liste over floder i Amerika