GNU Free Documentation License | copyleft-licens for åbent indhold som f.eks. software

GNU Free Documentation License (GNU FDL eller blot GFDL) er en copyleft-licens for åbent indhold som f.eks. software. Den blev udarbejdet af Free Software Foundation (FSF) for GNU-projektet. Den blev oprindeligt skabt til brug for softwaredokumentation, men kan også anvendes på andre typer værker, f.eks. på Wikipedia.

Som en ophavsretslicens er GFDL en slags kontrakt mellem skaberen af et værk, der kan ophavsretligt beskyttes (f.eks. en bog, en leksikonartikel, et maleri eller et stykke musik), og enhver anden, der ønsker at bruge det. GFDL betragtes som "copyleft", fordi licensen er beregnet til at gøre det lettere at bruge og genbruge det ophavsretligt beskyttede værk og ikke til at begrænse brugen af det.

Hvis et ophavsretligt beskyttet værk frigives under GFDL, siger skaberen af værket, at alle andre kan reproducere, distribuere eller ændre værket, så længe de følger en række krav, der er specificeret i GFDL. Blandt kravene i GFDL er, at ethvert nyt værk, der skabes ud fra det oprindelige værk, også er licenseret under GFDL - det vil sige, at når noget først er licenseret som GFDL, forbliver det altid licenseret som GFDL, og at alt, der bruger det, også er licenseret som GFDL.

GFDL siger også, at for at distribuere eller ændre et værk, der er licenseret med GFDL, skal genbrugeren kreditere alle tidligere forfattere af værket og inkludere en liste over de ændringer, de har foretaget i værket.

Endelig skal ethvert værk, der er licenseret med GFDL, indeholde hele teksten til licensen et sted. Denne bestemmelse er blevet kritiseret, fordi det ikke altid er let at vedlægge en hel, lang licens til et ophavsretligt beskyttet værk. I en bog er det f.eks. let at inkludere en ekstra side med licensen, men hvis værket er noget som en sang eller et fotografi, er det ikke let.

GFDL har andre krav, som er mere komplicerede. Hvis en del af værket f.eks. er mærket som en "invariant sektion", må den aldrig fjernes eller ændres af en person, der bruger værket ("invariant" betyder "ændrer sig ikke").

Værker, der er licenseret under GFDL, må kun indgå sammen med værker, der ikke er licenseret under GFDL, hvis det er tydeligt, hvilke dele af værket der er licenseret under GFDL. I en poesibog vil det f.eks. være let at angive, at nogle digte er licenseret under GFDL og andre ikke er licenseret under GFDL. Men det ville ikke være let at angive, om en del af en sang var licenseret under GFDL og resten ikke, så det ville ikke være tilladt.

Enhver brug af GFDL-materiale, der overtræder betingelserne i GFDL, er potentielt en krænkelse af ophavsretten. Spørgsmål om krænkelser håndteres gennem en fællesskabsbaseret tilgang med godkendelse og bistand fra Free Software Foundation.

En række onlineprojekter anvender GFDL. Et onlineprojekt, der har licens til sit indhold under GFDL, er Wikipedia.

GFDL er blevet kritiseret af mange mennesker, som ønsker, at det skulle være endnu lettere at genbruge indhold. Blandt kritikpunkterne er, at det er meget svært at kombinere GFDL-materiale med andre copyleft-licenser, at den ikke altid er klar og let at forstå, og at nogle af dens krav, såsom de "invariante dele", slet ikke er frie.

Spørgsmål og svar

Sp: Hvad er GNU Free Documentation License?

Spørgsmål: Hvordan fungerer det?

Spørgsmål: Hvad er kritikken af denne licens?

Spørgsmål: Er der nogen onlineprojekter, der anvender denne licens?

Spørgsmål: Kan krænkelser håndteres ved hjælp af retslige skridt?

Spørgsmål: Kræver brugen af materiale, der er licenseret under denne licens, at de tidligere forfattere krediteres?

Søg efter bogstav