Freja | gudinde for kærlighed, skønhed, sex, frugtbarhed, seiðr, krig og død i den nordiske mytologi

Modtager af de dræbte

Valkyriererne, der har valgt, hvem der skal leve og dø i kamp, samler sjælene af de dræbte og bringer dem til Valhal, hvor de vil fejre og fejre sammen med Odin; Freyja selv deler halvdelen af disse helte med Odin. Hendes hellige rige er Fólkvangr-feltet, hvori ligger hendes store hal Sessrúmnir. Der bestemmer Freyja, hvor hendes krigere skal sidde.

Det er det, der står skrevet i den oprindelige myte:

Den niende sal er Folkvang, hvor den lyse Freyja beslutter

Hvor hendes krigere skal sidde,

Nogle af de dræbte tilhører hende,

Nogle tilhører Odin.

 

Odr's brud

Freyja blev gift med en gud ved navn Óðr. Hun elsker sin mand højt, men han tog ofte af sted på lange rejser, og Freyja græd røde gyldne tårer for ham. Hendes tårer bliver til guld og rav, når de falder til jorden, og derfor blev guldet kaldt "Freyjas tårer". De har to smukke døtre, der hedder Hnoss og Gersemi.

 

Ejer af Brisingamen

Freyja rider ofte i en vogn trukket af store sølvfarvede katte (hendes hellige dyr) eller på et gyldent vildsvin ved navn Hildisvíni, som ledsager hende i kamp. Freyja var kendt for sin elskværdighed og skønhed, da myterne fortæller om tre jætter, der ønskede at gifte sig med hende, men de blev alle dræbt af tordenguden Thor.

Freyja har også en kostbar halskæde kaldet Brísingamen. Guden Loke stjal engang denne halskæde, og Freyja måtte bede sin vogter Heimdall om hjælp. Heimdallr kæmpede mod Loke i kamp og vandt over Tricksteren og gav halskæden tilbage til Freyja. Derfor kaldes Loke også for "Brisingamens tyv", og Heimdall kaldes også for "Brisingamens søger".

Thrymr, jǫtnarernes konge, stjal engang Thors hammer, Mjölnir. Da Loke tog til Jötunheimr for at hente hammeren, fandt han Thrymr, som afslørede, at han planlagde at give Mjölnir til Freyja som en bryllupsgave, da han bad om hendes hånd i ægteskab. Da Loki vendte tilbage til Asgård for at overbringe nyheden, blev Freyja så vred, at himlen rystede, og halskæden Brisingamen gik i stykker. Da det blev besluttet, at Thor skulle tage til Thrymr og udgive sig for at være Freyja (Loke forklædte sig som en af gudindens tjenestepiger), lånte han halskæden. Da de ankom, holdt Thrymr en stor fest for at fejre brylluppet, da han overrakte Mjölnir til "Freyja" som bryllupsgave; Thor tog derefter sin hammer og dræbte Thrymr og alle, der deltog i brylluppet.

 
Heimdall bringer Brisingamen tilbage til Freyja  

Job

Freyja er en krigsgudinde. Når hun rider ind i kampene, får hun halvdelen af de døde heltes sjæle. Hun er også en udøver af magi, også kendt som seiðr, og hun er meget dygtig til at bruge den. Hun har en magisk kappe lavet af falkefjer, som gør det muligt for hende at flyve mellem forskellige verdener.

Freyja er gudinde for afgrøder og fødsler. Hun er også en kærlighedsgudinde, som elskende kan sende bønner til.

Frigg og Freyja var to af de mest ærbødige gudinder i den nordiske mytologi. De blev især tilbedt af vikingerne. Freyja siges at være den venligste af alle gudinderne. I et digt i den Poetiske Edda fortæller en ung mand ved navn Ottar, at han altid stolede på gudinderne; han byggede et klippeskrin til gudinderne, og Freyja besvarede hans bønner. Hun forklædte Ottar som sit gyldne vildsvin og tog på en rejse for at hjælpe ham med at finde sine forfædre.

 

Efter Ragnarok

I det sidste slag ved Ragnarök vil Odin og Freyr dø. Freyja er ikke nævnt som værende død under Ragnarök eller overlevende.

 

Navne

Freyrs navn betyder "Herren", og Freyjas navn betyder "Fruen".

Ugedagen fredag er opkaldt enten efter hende eller efter Odins kone Frigg. Før kristendommen blev den dominerende religion i området, blev Orion-konstellationen kaldt Frigg's distaff eller Freyja's bælte. Frigg og Freyja kan være en og samme gudinde.

Freyja er også kendt som Vanadis (oldnordisk: Vanadís - "Vanirernes dame"). Det metalliske grundstof Vanadium blev opkaldt efter hende. Vanirerne er nære slægtninge til alferne. Freyr er elvernes herre, og hans hellige rige er Alfheim, elvernes hjemsted.

Et andet velkendt navn for Freyja er Gefn, som betyder "Giver", et passende navn for frugtbarhedsgudinden.

Freyja repræsenterer de nordiske kvinder i vikingetiden, hvis mænd ofte drog i krig. Ud fra Freyjas navn blev de ædle nordiske kvinder kaldt Fru, og hustruer blev kaldt hus-fru. Frau betyder "kvinde" på tysk.

Freya og Freja er nu almindelige skandinaviske kvindenavne.

Nordisk mytologi
Guddomme helte figurer	Æsir Baldur Bragi Dellingr Forseti Heimdall Hermóðr Höðr Hœnir Ítreksjóð Kvasir Lóðurr Loki Meili Móði og Magni Odin Óðr Thor Týr Ull Váli Víðarr Vili og Vé Ásynjur Bil Eir Frigg Fulla Gerðr Gefjun Gná Hlín Ilmr Iðunn Jörð Lofn Nanna Njörun Rán Rindr Sága Sif Sigyn Sjöfn Skadi Snotra Sól Syn Thrud Vár Vör Vanir Freyja Freyr Njord Søster-kone til Njörðr Gullveig Andre Spørg og Embla Borr Búri Dís Dværge Einherjar Elver Mørke elvere (Dökkálfar) Lysalfer (Ljósálfar) Sortalfer (Svartálfar) Fenrir Hel Irpa Jörmungandr Jötnar Mímir Níðhöggr Norns Sigfried Þorgerðr Hölgabrúðr Skjoldkvinde Valkyrie Vættir Völundr Skinfaxi og Hrímfaxi
Steder	Álfheimr Asgård Bifröst Fólkvangr Ginnungagap Hel (rige) Jotunheim Midgard Múspellsheimr Niðavellir Niflheim Valhalla Vanaheimr Vígríðr Wells Mímisbrunnr Hvergelmir Urðarbrunnr Yggdrasil
Begivenheder	Æsir-Vanir-krigen Fimbulvetr Ragnarök
Kilder	Gesta Danorum Den Poetiske Edda Prosa Edda Runestones Sagaer Tyrfing-cyklus Völsung-cyklus Oldnordisk sprog Ortografi Senere indflydelse
Samfund	Blót Félag Germansk kalender Heiti Hörgr Kenning Mead hall Nīþ Norsk hedensk tilbedelse Tal Hellige træer og lunde i den germanske hedenskab og mytologi Seiðr Skald Vikingetiden Völva
Se også	Nordiske guder Mytologiske nordiske personer, genstande og steder Germansk hedenskab Hedenskab (ny religiøs bevægelse)