Odin – gud for visdom, poesi, død og magi i nordisk mytologi

Odin (oldnordisk: Óðinn) er gud for visdom, poesi, død, spådomskunst og magi i den nordiske mytologi. Odin er søn af Bor og jættekvinden (jötunn) Bestla og er leder af Æsirerne og konge af Asgård. Han er gift med gudinden Frigg og er far til guderne Thor, Baldr, Höðr, Víðarr og Váli. Ud over disse nævnes i flere kilder også sønnerne Hermod og Bragi (poesiens gud), og Odin kaldes ofte for stamfader til kongeslægter.

Odin er kendt som den Almægtige Fader og er ofte ledsaget af to ravne, Huginn og Muninn, samt ulvene Geri og Freki. Guden rider i kamp på en ottebenet hest, Sleipnir, og svinger det mægtige spyd Gungnir, som blev fremstillet til ham af dværgene, kendt som Ivaldi-sønnerne, og som siges aldrig at ramme ved siden af sit mål. Odin ejer også ringen Draupnir, der drypper nye ringe, og han bærer ofte bredskyggede hat og kappe, når han vandrer forklædt blandt mennesker. Ravnene bringer ham dagligt nyt fra verden, mens ulvene får hans mad ved bordet; selv siges han kun at drikke vin.

Et karakteristisk træk ved Odin er, at han er enøjet, hvilket skyldes, at han ofrede et øje for at drikke af Urðrs brønd, hvilket gav ham en ufattelig stor viden om universet. I andre overleveringer knyttes øjeofferet til Mímirs brønd. Odin selv modtager ofte råd fra det afhuggede hoved af væsenet Mímir, som fortæller ham hemmelig viden. Halvdelen af sjælene af dem, der bliver dræbt i kamp, vil blive ført af Valkyrier, kamppigerne, til Valhalla, Odins enorme og majestætiske sal; den anden halvdel går til Fólkvangr, Frejas rige. I Valhalla træner de faldne krigere, einherjerne, hver dag til den sidste kamp. Odin var kendt på oldengelsk som Wōden, på oldsaksisk som Wōdan og på oldhøjtysk som Wuotan eller Wōtan, som alle stammer fra det rekonstruerede protogermanske *wōđanaz.

Den moderne engelske ugedag Wednesday bærer gudens navn. (fra oldengelsk Wōdnesdæg, "Wōdens dag"). På dansk afspejles dette i ordet onsdag (”Odins dag”).

Attributter, magi og viden

Odin er en gud for ekstase, besættelse og inspiration. Han udøver både galdr (sanglige besværgelser) og seiðr (spådoms- og tryllemagi), en praksis han ifølge traditionen lærte af Freja. Han er derfor også forbundet med grænseoverskridende adfærd og visdom, der fås gennem hårde prøvelser.

• Runerne: Ifølge Hávamál hængte Odin sig selv i ni nætter i verdenstræet Yggdrasil, gennemboret af sit eget spyd, for at vinde indsigt i runernes hemmeligheder. Siden beherskede han magiske sange og tegn, der kunne læge, lamme fjender og åbne sanser.
• Forklædning og navne: Odin rejser ofte i verden forklædt som gammel mand. Han er en mester i skikkelsesskifte, og hans mange navne afspejler hans roller og humør – fra venlig gæst til vred krigsgud.
• Spådom: Han søger uafbrudt viden – fra ravnenes flyvning, fra Mímirs hoved og gennem varsler og drømme. Viden er så værdifuld, at han ofrer både øje og smerte for den.

Myter og fortællinger

• Mjøden om poesi: For at skaffe guder og skjalde inspiration stjæler Odin Suttungs magiske mjød. Som Bölverkr borer han gennem fjeldet med boret Rati, forfører Gunnlød, forvandler sig til en ørn og flyver sejrigt bort med mjøden.
• Grímnismál og Vafþrúðnismál: I visdomsdigte duellerer Odin i gåder med jætten Vafþrúðnir og lader sig torturere som Grímnir for at afsløre kosmiske sandheder for mennesker.
• Baldrs død: Odin aner tragedien og forsøger at afværge den; efter Baldrs drab sender han sønnen Hermod til Hel for at forhandle. Mislykken bekræfter skæbnens uafvendelighed, som Odin kender, men ikke kan ændre.
• Sleipnirs tilblivelse: Sleipnir fødes, da Loki i hoppeham lokker jættehingsten Svaðilfari væk – Odin gør herefter den ottebenede hest til sit yndlingsdyr.
• Fenrirs lænke: I kampen mod kaos medvirker Odin til at binde ulven Fenrir med dværgelænken Gleipnir, hvilket forvarsler den endelige opgørstid.

Navne og epitetter

Odin bærer utallige heiti (tilnavne), som understreger hans mange aspekter:

• Alfader – ophav og leder for guderne.
• Yggr – den frygtelige; knyttet til hængning og offer.
• Hár, Jafnhár, Þriði – ”Høj, Lige så høj, Tredje”, tre skikkelser i Gylfaginning.
• Grímnir – den forklædte; rejser anonymt blandt mennesker.
• Bölverkr – ”Ugerningsmanden”, navnet han bruger, da han skaffer mjøden.

Kult, dyrkelse og efterliv

Odin blev især dyrket af krigere, høvdinge og skjalde. Offerformer kunne være blót med dyr og – ifølge nogle kilder – også mennesker, der blev hængt eller gennemboret med spyd og dermed ”viet” til Odin. Stedsnavne og sagaer vidner om udbredt kult; eksempelvis menes Odense at være opkaldt efter Odins helligsted (Odins vi). Odin modtager de faldne helte i Valhalla, hvor valkyrierne skænker mjød, og einherjerne forbereder sig på verdens sidste slag.

Ragnarok

Ved verdens undergang, Ragnarok, kæmper Odin i spidsen for guderne mod jætter og uhyrer. Han opsluges af Fenrir, men sønnen Víðarr hævner ham ved at flænse ulvens gab. Efter ødelæggelsen genfødes verden ifølge digtene, og nogle guder vender tilbage, mens menneskeslægten fortsætter.

Sprog, arv og ugedage

• Odin hed Wōden på oldengelsk, Wōdan på oldsaksisk og Wōtan/Wuotan på oldhøjtysk; alle former udspringer af den protogermanske rod for ”raseri/åndelig ekstase”.
• Den engelske ugedag Wednesday betyder ”Wodens dag”, og i dansk videreføres forbindelsen i onsdag (Odins dag).
• I kunst og populærkultur afbildes Odin typisk som en enøjet, skægget mand med kappe, hat, ravne og spydet Gungnir, ofte ledsaget af Huginn og Muninn, Geri og Freki og hesten Sleipnir.

Kilder

Viden om Odin stammer især fra Den Poetiske Edda (bl.a. Hávamál, Grímnismál, Vafþrúðnismál) og Snorri Sturlusons Den Prosaiske Edda (Gylfaginning, Skáldskaparmál), samt sagaer, runesten og middelalderlige krøniker. Disse kilder er nedskrevet længe efter den hedenske tid og rummer både myte, poesi og kristne perspektiver, hvilket gør tolkning nødvendig.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem er Odin?

Spørgsmål: Hvem er Odins forældre?

Spørgsmål: Hvilke dyr ledsager Odin?

Spørgsmål: Hvad rider Odin i kamp på?

Sp: Hvilket våben fører han?

Spørgsmål: Hvordan blev Odin enøjet?

Spørgsmål: Hvor går halvdelen af dem, der bliver dræbt i kamp, hen ifølge den nordiske mytologi?

Søg efter bogstav