Freyr (oldnordisk: "Herren") er i nordisk mytologi en central gud for velstand, godt vejr, landbrug og frugtbarhed. Han hører til Vanir-slægten, er søn af Njörðr og tvillingebror til Freyja. Freyr forbindes ofte med helligt kongedømme, fred, ret velstand og mandlig frugtbarhed og blev i oldtiden ofret til for at sikre gode høst- og vækstforhold.
Våben, dyr og fartøj
To af Freyrs mest kendte attributter er det skinnende vildsvin Gullinbursti og skibet Skíðblaðnir. Gullinbursti blev skabt af dværgene (de såkaldte Ivaldi-sønner) og siges at stråle lys og kunne løbe hurtigere end nogen hest; vildsvinet symboliserer frugtbarhed og styrke. Skíðblaðnir (oldnordisk: "samlet af tynde stykker træ") er et vidunderligt skib, som altid har en gunstig brise og kan foldes sammen, så det passer i en pose, når det ikke er i brug.
Freyr ejede desuden et særligt sværd, ofte nævnt som Sümrbranðr (oldnordisk: "Sommerens sværd"). Ifølge kilderne kunne sværdet kæmpe af sig selv. I myten om Freyr og Gerðr mister Freyr dog sværdet, hvilket får store konsekvenser senere i gudernes skæbnetid.
Myten om Gerðr og Skírnismál
I digtet Skírnismál (behandlet i Den yngre Edda) snydtede Freyr sig til at sidde på Odins trone Hliðskjálf — et sted hvorfra man kan se alle ni verdener — og derfra så han Gerðr, en smuk jætte fra Jötunheimr. Han forelskede sig straks og sendte sin tjener Skírnir for at bejle for ham. Gerðr afviste først gudens frieri, men efter at Skírnir truede hende med magi, spådomme og vold (herunder trusler om at bruge Freyrs sværd), gik hun til sidst med til ægteskab. Som belønning for hjælpen gav Freyr sit sværd væk til Skírnir — et valg der ifølge myterne gør Freyr sårbar ved Ragnarök, hvor han siges at mangle sit magiske sværd i kampen og blive dræbt af ildguden Surtr.
Rige, kult og ikonografi
Freyrs rige omtales som Álfheimr, elvernes land, som ifølge nogle kilder blev givet til ham som en gave. Han optræder som en frugtbarheds- og velstandsgud i en række kilder og blev særlig dyrket i det skandinaviske område. I Snorri Sturlasons værker og i sagaerne forbindes Freyr med Sveriges tidlige konger og med den hellige kongedømmetradition; han omtales som en slags skytsgud for Sveriges kongeslægt i visse skrøner og kongesagaer.
I de arkæologiske fund og i skriftlige beretninger optræder Freyr ofte i selskab med andre hovedguder: Snorri nævner, at statuer af Odin, Thor, Frey (Freyr), Frigg og Freyja fandtes i gamle templer. Han kan vise sig på billedsten og genstande med symboler som vildsvinet, kornaks eller skibet, der alle fremhæver hans rolle som giver af liv og velstand.
Kilder og eftermæle
Vores viden om Freyr kommer især fra Den ældre Edda (Poetiske Edda), Den yngre Edda (Snorris Edda) og sagaer som Ynglinga saga. Disse kilder kombinerer mytologi, kongesagn og folkelig tradition og afspejler, hvordan Freyr blev både dyrket og fortolket i forskellige tider og regioner.
Freyrs betydning rækker fra ceremoniel ofring for gode afgrøder og frugtbarhed til rollemodeller for idealer om fredeligt herredømme og rigdom. I moderne tid optræder han i populærkultur, rekonstruerede hedenske traditioner og forskning om førkristen religion i Norden.