Norskehavet
Det Norske Hav er et randhav i Nordatlanten nordvest for Norge. Det ligger mellem Nordsøen og Grønlandshavet. Det støder op til Nordatlanten mod vest og Barentshavet mod nordøst. I sydvest er det adskilt fra Atlanterhavet af en undervandsryg, der løber mellem Island og Færøerne. Mod nord adskilles det af Jan Mayen-ryggen fra Grønlandshavet.
I modsætning til mange andre have er det meste af bunden af Norskehavet ikke en del af kontinentalsoklen. Den ligger på en stor dybde på gennemsnitligt omkring to kilometer. Der findes rige forekomster af olie og naturgas under havbunden, og de bliver udforsket kommercielt. Kystzonerne er rige på fisk, som besøger Norskehavet fra Nordatlanten for at gyde. Den varme nordatlantiske strøm giver stabile og høje vandtemperaturer, så i modsætning til de arktiske have er Norskehavet isfrit hele året.
Vestfjorden med Lofoten-arkipelagets bjerge set fra Løvøy-øen i Steigen. Vågakaillen (942 m) er den højeste af de to to toppe i midten af billedet.
Fytoplanktonopblomstring i Norskehavet.
Flora og fauna
Det Norske Hav er en overgangszone mellem boreale og arktiske forhold. Det har flora og fauna fra begge regioner. Den sydlige grænse for mange arktiske arter går gennem Nordkap, Island og midten af Det Norske Hav. Den nordlige grænse for de boreale arter ligger nær grænsen mellem Grønlandshavet, Norskehavet og Barentshavet. Disse områder overlapper hinanden. Nogle arter som f.eks. kammusling Chlamys islandica og lodde har tendens til at leve i dette område mellem Atlanterhavet og det arktiske ocean.
Plankton og organismer på havbunden
Det meste af det akvatiske liv i Norskehavet befinder sig i de øvre lag. Skøn for hele Nordatlanten viser, at kun 2 % af biomassen befinder sig i dybder under 1.000 meter, og kun 1,2 % findes nær havbunden.
Blomstringen af fytoplankton er domineret af klorofyl og kulminerer omkring den 20. maj. De vigtigste fytoplanktonformer er kiselalger, især slægterne Thalassiosira og Chaetoceros. Efter forårsopblomstringen bliver haptofytter af slægten Phaecocystis pouchetti dominerende.
Zooplankton er hovedsagelig copepoder Calanus finmarchicus og Calanus hyperboreus. C. hyperboreus er stærkest i de arktiske farvande. De er hovedføde for de fleste marine rovdyr. De vigtigste krillarter er Meganyctiphanes norvegica, Thyssanoessa inermis og Thyssanoessa longicaudata. I modsætning til Grønlandshavet er der mange kalkholdige planktonarter (Coccolithophore og Globigerinida).
Rejer af arten Pandalus borealis spiller en vigtig rolle i fiskens kost, især torsk og blåhvilling. Et særligt træk ved Norskehavet er de store koralrev af Lophelia pertusa, som giver ly til forskellige fiskearter.
Fisk
De norske kystfarvande er det vigtigste gydeområde for sildebestandene i Nordatlanten, og klækningen finder sted i marts. Æggene flyder op til overfladen og skylles ud fra kysten med den nordgående strøm. Mens en lille sildebestand forbliver i fjordene og langs den nordnorske kyst, tilbringer størstedelen af sildene sommeren i Barentshavet, hvor de lever af det rige plankton. Når silden når puberteten, vender den tilbage til det norske hav. Sildebestanden varierer meget fra år til år. Den steg i 1920'erne på grund af det mildere klima og faldt derefter i de følgende årtier indtil 1970; faldet var dog i det mindste delvist forårsaget af overfiskning. Biomassen af unge klækkede sild faldt fra 11 millioner tons i 1956 til næsten nul i 1970, hvilket ikke kun påvirkede økosystemet i Norskehavet, men også i Barentshavet.
Håndhævelse af miljø- og fiskeribestemmelser har siden 1987 resulteret i en delvis genopretning af sildebestandene. Denne genopretning er blevet ledsaget af en nedgang i bestandene af lodde og torsk. Mens lodderne nød godt af det reducerede fiskeri, resulterede temperaturstigningen i 1980'erne og konkurrencen om føde med sildene i, at unge lodder næsten forsvandt fra Norskehavet. I mellemtiden blev den ældre loddebestand hurtigt fisket op. Dette reducerede også bestanden af torsk - et vigtigt rovdyr for lodden - da silden stadig var for lille i antal til at erstatte lodden i torskens føde.
Blåhvilling (Micromesistius poutassou) har nydt godt af nedgangen i silde- og loddebestandene, da den har overtaget rollen som det vigtigste rovdyr af plankton. Den blåhvilling gyder nær de britiske øer. Havstrømmene fører æggene til Det Norske Hav, og de voksne fisk svømmer også dertil for at få gavn af fødeudbuddet. Ungerne tilbringer sommeren og vinteren indtil februar i de norske kystfarvande og vender derefter tilbage til de varmere farvande vest for Skotland. Den norske arktisk torsk forekommer hovedsagelig i Barentshavet og ved Svalbard-arkipelaget. I resten af Det Norske Hav findes den kun i ynglesæsonen ved Lofoten, mens Pollachius virens og kuller gyder i kystfarvandene. Makrellen er en vigtig kommerciel fisk. Koralrevene er befolket af forskellige arter af slægten Sebastes.
Pattedyr og fugle
Der findes et stort antal vågehvaler, pukkelhvaler, sejhvaler og orcahvaler i Det Norske Hav. Hvidnæbede delfiner findes i kystfarvandene. Orkaer og nogle andre hvaler besøger havet i sommermånederne for at æde. De følger sildeskolerne i havet. Med en samlet bestand på ca. 110.000 er vågehvaler langt de mest almindelige hvaler i havet. De jages af Norge og Island, med en kvote på ca. 1.000 om året i Norge. I modsætning til tidligere jages de for det meste for deres kød, snarere end for fedt og olie.
Grønlandshvalen har tidligere opholdt sig i området. Den forsvandt næsten fra Det Norske Hav efter den intense hvalfangst i det 19. århundrede og var midlertidigt uddød i hele Nordatlanten. På samme måde plejede blåhvalen at danne store grupper mellem Jan Mayen og Spitsbergen, men den er næsten ikke til stede i dag. Det er sjældent, at man ser nordlige grindehvaler i Det Norske Hav. Andre store dyr i havet er hætte- og grønlandssæler og blæksprutter.
Vigtige vandfuglearter i Norskehavet er lunde, lomvier og lomvier.
Sild
Lodden er en almindelig fisk i de atlantiske og arktiske overgangsfarvande
Armkrogblæksprutte Gonatus fabricii
Spørgsmål og svar
Q: Hvor ligger Norskehavet?
A: Norskehavet ligger nordvest for Norge, mellem Nordsøen og Grønlandshavet.
Q: Hvad adskiller Norskehavet fra Atlanterhavet?
A: Norskehavet er adskilt fra Atlanterhavet af en undersøisk højderyg, der løber mellem Island og Færøerne.
Q: Hvad adskiller Norskehavet fra Grønlandshavet?
A: Jan Mayen-ryggen adskiller Norskehavet fra Grønlandshavet.
Q: Hvor dyb er bunden i Norskehavet?
A: Det meste af bunden i Norskehavet ligger i en dybde på omkring to kilometer i gennemsnit.
Q: Hvilke værdifulde ressourcer findes der under bunden af Norskehavet?
A: Der findes rige forekomster af olie og naturgas under bunden af Norskehavet, og de er ved at blive udforsket kommercielt.
Q: Hvordan er klimaet i Norskehavet?
A: Norskehavet er isfrit hele året takket være den varme nordatlantiske strøm, der giver stabile og høje vandtemperaturer.
Q: Hvordan er livet i havet i Norskehavet?
A: Kystzonerne i Norskehavet er rige på fisk, der kommer fra Nordatlanten for at gyde.
