Douglas Spalding — engelsk biolog og pioner i etologi (1841–1877)
Douglas Spalding (1841–1877) – engelsk biolog og etologi-pioner. Fra arbejder til banebrydende dyreadfærdsforsker; hans liv og indflydelse udforskes.
Douglas Alexander Spalding (1841–1877) var en engelsk biolog og en af de tidlige pionerer inden for etologien (dyreadfærd). Hans eksperimentelle undersøgelser af nyfødte fugles adfærd pegede på, at mange færdigheder er medfødte, og at tidlige oplevelser kan have afgørende betydning for senere adfærd — observationer, der først for alvor blev anerkendt mange år efter hans død.
Liv og uddannelse
Spalding blev født i Islington i London i 1841. Han begyndte sit arbejdsliv som arbejdsmand, men var stærkt selvlært og fulgte senere forelæsninger ved siden af sit arbejde. Da han boede i nærheden af Aberdeen, deltog han gratis i kurser og studerede blandt andet filosofi og litteratur. Efter omkring et år vendte han tilbage til London og uddannede sig senere til advokat. Undervejs fik han tuberkulose, hvilket fik ham til at rejse rundt i Europa i håb om en kur.
Under sit ophold i udlandet kom han i kontakt med betydende intellektuelle. I Avignon mødte han John Stuart Mill, og gennem denne forbindelse stiftede han bekendtskab med John Russell, Viscount Amberley. Spalding blev huslærer for Viscount Amberleys børn, herunder muligvis den meget unge Bertrand Russell. Der er også omtale af, at han havde et afbrudt forhold til Katharine Russell, Lord Amberleys hustru.
Forskning og hovedresultater
Spalding udførte en række kontrollerede eksperimenter med nysklekkede fugle, især kyllinger. Hans vigtigste observationer kan kort beskrives som:
- Medfødte færdigheder: Mange basale adfærdsmønstre — fx at pege efter føde, rette kropsbevægelser og reagere på visse stimuli — kunne træde frem uden forudgående læring fra omgivelserne.
- Tidlige erfaringers betydning: Helt tidlige oplevelser i et afgrænset tidsvindue synes at kunne forme senere præferencer og sociale bindinger, en idé der senere blev kendt som et forstadium til begrebet "imprinting".
- Eksperimentel metode: Han brugte kontrollerede opstillinger og gentagne observationer, hvilket var forholdsvis utraditionelt for biologisk adfærdsforskning i hans samtid.
På grund af hans ringe formelle tilknytning til universiteter og hans tidlige død nåede hans resultater kun begrænset udbredelse i hans egen tid. Alligevel pegede hans arbejde klart frem mod de systematiske studier af instinkt, læring og udviklingskritiske perioder, som senere forskere (fx Konrad Lorenz og Niko Tinbergen) formulerede og udbredte i det 20. århundrede.
Betydning og eftermæle
Spaldings arbejde blev i samtiden kun delvist bemærket, men senere blev han anerkendt som en af de tidlige forløbere for moderne etologi. Hans fokus på både arvelige anlæg og betydningen af tidlige oplevelser bidrog til en mere nuanceret forståelse af forholdet mellem instinkt og læring. Historikere af biologien fremhæver i dag ofte Spalding som en vigtig, men indtil videre undervurderet, figur i udviklingen af dyreadfærdsforskningen.
Senere år og død
Efter lord Amberleys død i 1876 forlod Spalding England og drog igen til kontinentet. Han døde i 1877 på rejse, formentlig som følge af sin tuberkuløse sygdom. Hans relativt korte liv og manglende institutionelle støtte betød, at hans observationer først senere blev fuldt værdsat.
Etologi
Spalding udførte nogle bemærkelsesværdige eksperimenter med dyreadfærd og opdagede det fænomen, der i dag er kendt som prægning. Dette blev senere genopdaget af Oskar Heinroth og derefter studeret og populariseret af Konrad Lorenz og Niko Tinbergen.
Instinkt og prægning var de første videnskabelige begreber inden for etologien. Spalding var i stand til at bevise, at ungernes adfærd efter udklækning fra ægget skete, selv om de ikke havde nogen erfaring, øvelse eller endog information fra sanserne. Derfor blev evnen nedarvet. J.B.S. Haldane genoptrykte Spaldings essay On Instinct i 1954 for at vise, hvor vigtig den var for etologiens historie.
Nogle mener, at Spalding er den første, der foreslog genetisk assimilation. Han mente, at udviklingen af instinkter må have sin oprindelse i indlæring. Han hævdede, at udvælgelse af de individer, der var de bedste til at lære, i sidste ende ville resultere i, at adfærden opstod i mangel af læring.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem var Douglas Alexander Spalding?
Svar: Douglas Alexander Spalding var en engelsk biolog.
Q: Hvad er etologi?
A: Ethologi er studiet af dyrs adfærd.
Q: Hvor blev Spalding født?
Svar: Spalding blev født i Islington, London.
Sp: Hvad studerede Spalding i Aberdeen?
Svar: Spalding deltog gratis i kurser i filosofi og litteratur.
Spørgsmål: Hvad uddannede Spalding sig til i London?
Svar: Spalding uddannede sig til advokat i London.
Sp: Hvem blev Spalding lærer for?
Svar: Spalding blev huslærer for Viscount Amberleys børn, herunder måske den meget unge Bertrand Russell.
Sp: Hvor døde Spalding?
Svar: Spalding døde på kontinentet det følgende år efter at være vendt tilbage dertil.
Søge