Disco: Dansende musikgenre fra 1970'erne – historie og kendetegn
Opdag discokulturens historie fra 1970'erne: ikoniske beats, strygere, fire-på-gulvet-rytme og dens vedvarende indflydelse på moderne dansemusik.
Disco er en musikstil, der var mest populær fra midten af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne. Folk danser normalt til diskomusik på barer, der kaldes diskoklubber. Ordet "disco" bruges også om den stil, folk danser til diskomusik, eller om den tøjstil, folk har på, når de går til diskodans. Disco-musikken var en up-tempo form for musik, som indeholdt elementer af soul, funk og latin-musik. Den havde et stærkt beat, der var beregnet til dans, en fast fire-på-gulvet-rytme og en stor basgang, og orkesterinstrumenteringen omfattede ofte strygersektioner. Disco er også dansemusik.
Oprindelse og sociale rødder
Disco udviklede sig især i storbyernes klubmiljøer, først og fremmest i New York, hvor DJs og producere skabte lange, dansbare versioner af sange til natklubberne. Klubmiljøet var ofte et samlingssted for LGBTQ+-miljøet samt sorte og latinamerikanske musikere og dansere, og disco fungerede som et inkluderende rum for mange marginaliserede grupper. I denne periode spillede lokale DJs og mixere en central rolle i at teste nye arrangementer og udvide numres varighed ved hjælp af mixes og 12" singler.
Musikalske kendetegn
- Rytme: Fire-på-gulvet (steady kick på alle fire taktslag), ofte med tydelig hi-hat og percussion.
- Bas og groove: En fremtrædende, gentagende baslinje, ofte synkoperet og melodisk.
- Instrumentation: Strengsektioner, blæsere, elektrisk guitar, el-piano og tidlige synthesizere bliver ofte kombineret med orkesterarrangementer for et fyldigt lydtapet.
- Tempo: Typisk mellem ca. 110–130 BPM, tilpasset til dans.
- Produktion: Langsomme opbygninger, genafspilning af hooks og extended mixes på 12"-plader, som gav DJ'er fleksibilitet på dansegulvet.
Kommerciel succes og tilbageslag
Disco var mest populær i USA og Europa i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Disco blev gjort populært med hitfilmen Saturday Night Fever, der blev udgivet i 1977. Denne film, som havde John Travolta i hovedrollen, viste folk, der dansede disco-dans. Mange radiostationer spillede disco i slutningen af 1970'erne. Samtidig voksede store hits fra navne som Gloria Gaynor, Donna Summer, Bee Gees og grupper som Chic, og producenter som Giorgio Moroder satte tydelige spor på genren.
I 1979 kom der en markant modreaktion mod disco, synliggjort af begivenheder som "Disco Demolition Night" i USA, hvor anti-disco-holdninger blev eksplosive. Dette, sammen med ændringer i musikbranchen, førte til at disco som kommerciel massebevægelse faldt i starten af 1980'erne, og andre genrer som dance, Hi-NRG og post-disco, voksede i popularitet. Ikke desto mindre udøver disco stadig indflydelse på moderne dansemusik og har stadig lejlighedsvis øjeblikke af popularitet. Derudover opstod der en anden form for disco i Europa, kendt som Euro disco, som opnåede en vis popularitet.
Undergenre og efterkommere
Fra disco opstod flere nært beslægtede stilarter og undergenrer, blandt andet:
- Philly soul / orchestral disco med rige strygerarrangementer (f.eks. producenter som Gamble & Huff).
- Euro disco og Italo disco i Europa, der lagde mere vægt på synthesizere og elektroniske elementer.
- Post-disco og Hi-NRG, som videreførte den dansbare energi men ofte med skarpere elektronik.
- House og techno i slutningen af 1980'erne, som byggede videre på disco's rytmiske elementer og DJ-kulturen.
Kultur, dans og mode
Diskoklubber var ikke kun steder for musik, men også for mode og dans. Typiske diskotøj inkluderede glitrende stoffer, pailletter, platform-sko og stramme jakkesæt. Dansestilarter som hustle og andre partner- og linedanse opstod og blev populære i klubbene. Disco gav plads til spektakulære lys- og spejlkugleinstallationer, som blev et ikonisk visuelt element på dansegulvet.
Arven efter disco
Selvom disco som mainstream-bølge aftog, lever dens indflydelse videre i pop, R&B og elektronisk dansemusik. Moderne producenter og artister trækker ofte på discoens strygersound, groove-orienterede basgange og rytmiske strukturer. Disco repræsenterer også en vigtig social historie om inklusion og fællesskab i nattelivets rum — en arv, som fortsat inspirerer både musikere og publikum verden over.
Disco-musik
Disco-musik blander R&B med funk, soul og dansemusik. Disco-musikken består normalt af en sanger, elektriske guitarer, synthesizer-keyboards, elektrisk basguitar og en trommeslager eller en elektronisk trommemaskine. Disco-musik er ofte meget enkel musik med et stærkt beat og en stærk "baslinje". Disco-musik har ofte mange elektroniske effekter.
Disco-dans
Diskodans er ofte seksuelt suggestivt. Når folk går på diskotek, har de som regel stramme bukser, lædersko eller -støvler og glitrende tøj på. Kvinder, der går til diskodans, har ofte stramt tøj på, der afslører kropsdele som f.eks. lårene eller den øverste del af brystet. Mænd, der gik til diskodans, åbnede ofte knapperne på deres skjorter for at vise den øverste del af deres bryst.
Diskoteksklubber
Disco-musik spilles på diskoteker. I slutningen af 1970'erne var der berømte diskoteksklubber som Studio 54 i New York City. Disco-klubber har et stort dansegulv og et stort pa-system. En diskjockey (eller "DJ") afspiller disco-musikplader gennem kraftige forstærkere med en række højttalere med høj effekt. Disco-musikken blev normalt spillet meget højt og med mange lave basfrekvenser. Disco-klubberne havde normalt farvede lys, der blinkede i takt med musikken, kaldet scannere, og spejlkugler med hundredvis af små spejle, der reflekterede lyset på danserne og alle hjørner af lokalet.
Disco-kultur
De fleste mennesker, der dansede disco på diskoteker, drak alkohol som champagne og rom. Mange mennesker indtog også ulovlige stoffer som kokain og marihuana, så de blev berusede. Folk, der gik til diskoteksdans, havde ofte sex med folk, som de mødte på diskoteket.
Bemærkelsesværdige musikere
(Kilde: All Music)
- Bee Gees
- Donna Summer
- Landsbyens folk
- Sylvester
- Amanda Lear
- Amii Stewart
- Andrea True Connection
- Anita Ward
Relaterede sider
- Funk
- R&B
- Soulmusik
| · v · t · e | |
| |
| Deltagelse |
|
| Social |
|
| De vigtigste nutidige genrer | |
| Teknik |
|
| Regional |
|
| Relateret |
|
|
| |
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er disco?
A: Disco er en musikstil, der var mest populær fra midten af 1970'erne til begyndelsen af 1980'erne, med afroamerikanske og latinamerikanske musikere og publikum og i private dansefester, der blev afholdt i det underjordiske homoseksuelle samfund i New York. Det var en up-tempo form for musik, der indeholdt elementer af soul, funk og latinamerikansk musik med et stærkt beat beregnet til dans, en fast fire-på-gulvet rytme og en stor basgang. Derudover bruges det også til at henvise til den stil, folk danser til denne type musik, eller til det tøj, de har på, når de går til diskodans.
Spørgsmål: Hvor stammer disco fra?
Svar: Disco opstod i USA og Europa i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne. Det blev introduceret i den almindelige kultur med hitfilmen Saturday Night Fever fra 1977 med John Travolta i hovedrollen, som viste folk, der dansede disco.
Spørgsmål: Hvilke andre genrer blev påvirket af disco?
A: Andre genrer som dance, Hi-NRG og post-disco voksede i popularitet på grund af indflydelsen fra disco. Desuden opstod Euro disco i Europa, som også opnåede en vis popularitet.
Spørgsmål: Er der stadig indflydelse fra disco i dag?
A: Ja, moderne dansemusik har stadig lejlighedsvis øjeblikke af popularitet på grund af dens indflydelse fra disco.
Spørgsmål: Hvordan spillede radiostationer en rolle i populariseringen af disco?
A: Mange radiostationer spillede disco i slutningen af 1970'erne, hvilket var med til at bringe det ind i mainstreamkulturen.
Spørgsmål: Hvilke instrumenter bruges typisk, når man spiller diskomusik?
A: Orkesterinstrumenter omfattede ofte strygersektioner, når der blev spillet diskomusik sammen med andre instrumenter som trommer eller keyboards, der kunne skabe et stærkt beat, der var beregnet til dans med en stabil fire-på-gulvet-rytme og en stor baslinje.
Søge