Hypertermi (hedeslag & varmeudmattelse): årsager, symptomer og behandling
Lær om hypertermi, hedeslag og varmeudmattelse: årsager, symptomer, førstehjælp og behandling for at forebygge alvorlige varmeskader.
Hypertermi er en tilstand med forhøjet kropstemperatur, som opstår, når en person ikke er i stand til at kontrollere sin kropstemperatur. Årsager kan være meget varmt vejr, dehydrering, feber, visse lægemidler eller ulovlige stoffer, og andre forhold der forstyrrer kroppens kølefunktion.
Læger bruger ofte en grænse omkring 101 grader Fahrenheit som tegn på hypertermi. (Den gennemsnitlige kropstemperatur er ca. 98,6 °F = ca. 37 °C.) Det er vigtigt at bemærke, at alvorligt varmerelaterede skader — især hedeslag — typisk indebærer meget højere kernetemperaturer (ofte ≥ 40 °C / 104 °F) og kræver akut behandling.
Typer af varmerelaterede skader
- Varmekramper: Muskelkramper, typisk i ben og mave, ofte efter hård fysisk aktivitet i varmt vejr. Mindst alvorlig form.
- Varmeudmattelse: Mere udbredt påvirkning med svimmelhed, kraftig sveden, kvalme, træthed og lav blodtryk; skyldes væskemangel og saltmangel.
- Hedeslag (heatstroke): Den alvorligste form. Karakteriseret ved manglende evne til at svede nok, hurtigt stigende kropstemperatur, forvirring, bevidsthedstab eller kramper. Kan føre til organsvigt og er livstruende.
Symptomer
- Varmekramper: smertefulde muskelsammentrækninger, især efter anstrengelse.
- Varmeudmattelse: kraftig sveden, svaghed, kuldeskær, bleg hud, kvalme, opkastning, hovedpine, svimmelhed, hurtig svag puls.
- Hedeslag: høj kropstemperatur, tør eller fugtig hud (kan være tør ved visse typer), forvirring, irritabilitet, sløret tale, bevidsthedstab, kramper, hurtig vejrtrækning og puls.
Årsager og risikofaktorer
- Udsættelse for høj temperatur og høj luftfugtighed.
- Kraftig fysisk aktivitet i varmt vejr (sportsudøvere, bygningsarbejdere).
- Dårlig væsketilførsel og elektrolytubalance.
- Alder: spædbørn og ældre har øget risiko.
- Kroniske sygdomme (f.eks. hjerte-kar-sygdom, lungesygdom, diabetes).
- Lægemidler og stoffer, der påvirker sved, blodtryk eller bevidsthed (fx visse antipsykotika, antikolinerge midler, diuretika) eller stimulerende stoffer som kokain, amfetaminer eller MDMA.
- Dårlig acclimatisering til varme (manglende tilvænning).
Behandling og førstehjælp
Behandling afhænger af sværhedsgraden:
- Varmekramper: Stop aktiviteten, flyt til et køligt sted, drik vand eller elektrolytopløsning, stræk og massér de ramte muskler. Hvis kramperne fortsætter, søg lægehjælp.
- Varmeudmattelse: Flyt personen i skygge eller et køligt rum, fjern tætsiddende tøj, læg personen ned med benene let hævet, køl huden (våd klud eller blæser), giv langsom væskeindtagelse med vand eller oral rehydreringsopløsning. Overvåg og søg lægehjælp, særligt hvis symptomerne ikke forbedres, eller hvis der er opkastning så væske ikke kan holdes nede.
- Hedeslag (alvorligt): Ring straks 112. Start hurtig afkøling: flyt til køligt sted, fjern tøj, brug koldt vand til at køle huden (bruser, vandbad eller våde klude), brug ventilator, læg kolde ispakninger i hals, armhuler og lysker hvis muligt. Overvåg bevidsthed og vitale tegn; giv ikke væsker til ubevidste personer. Undgå at give antipyretika (paracetamol/ibuprofen) som eneste behandling—de hjælper ikke ved varmeudløst hypertermi.
- Ved bevidstløshed eller manglende vejrtrækning: start livreddende førstehjælp (hjerte-lungeredning) og fortsæt indtil hjælp ankommer.
Forebyggelse
- Hold dig hydreret: drik regelmæssigt vand før, under og efter aktivitet.
- Undgå anstrengende aktivitet midt på dagen i varme perioder; planlæg træning til køligere tidspunkter.
- Brug let, løstsiddende og lyse farver tøj.
- Søg skygge og brug ventilation eller aircondition ved kraftig varme.
- Acclimatisér gradvist til varmen, især hvis du ikke er vant til høje temperaturer.
- Vær opmærksom på medicinering og tal med læge, hvis du tager lægemidler, der øger risikoen for varmeproblemer.
Hvornår skal du søge lægehjælp
- Ved tegn på hedeslag: høj kropstemperatur, ændret bevidsthed, kramper eller fald i bevidsthed – ring 112 straks.
- Hvis varmeudmattelse ikke forbedres efter hvile og afkøling, eller hvis der er opkastning, svær svaghed eller lavt blodtryk.
- Vordende eller ammende kvinder, ældre, små børn og personer med kroniske sygdomme bør søge rådgivning tidligt, hvis de udvikler symptomer.
Nyttige fakta
- Antipyretika (febernedsættende midler) hjælper normalt ikke ved varmerelateret hypertermi, fordi årsagen er ydre varme og nedsat køling, ikke et ændret termostatcenter som ved infektion.
- Kernetemperatur (målt rektalt) giver det mest nøjagtige billede ved mistanke om hedeslag.
- Tidlig opdagelse og hurtig afkøling reducerer risikoen for varige skader og død.
Ved tvivl om symptomer eller risiko for hypertermi, kontakt din læge eller akutberedskab for vejledning.
Årsager til hypertermi
Alle typer af hypertermi kan skyldes de samme ting. Nogle almindelige årsager er:
- Vejret: Vejret er meget varmt, solrigt og fugtigt.
- Aktivitet: Aktivitet: Træning eller arbejde meget, især hvis det er varmt udenfor
- Ældre mennesker og spædbørn kan få hypertermi, selv om de hviler indendørs, hvis vejret udenfor er varmt og fugtigt, og de ikke får nok kølig luft. Det kan ske, fordi meget gamle og meget unge mennesker har svært ved at kontrollere deres kropstemperatur.
- Ulovlige stoffer, især ecstasy og amfetamin, kan få kroppens temperatur til at stige meget hurtigt og meget højt.
Andre ting, der gør en person mere tilbøjelig til at få hypertermi, især hvis vedkommende træner eller arbejder, omfatter:
- Beklædning: Brug af mørkt tøj, hatte eller hjelme eller polstret tøj (som fodboldpuder)
- Kropsvægt: Mere kropsfedt gør det sværere for kroppen at køle ned
- Dehydrering (ikke nok væske i kroppen): Dette gør det sværere for kroppen at køle sig selv ned ved at svede
- Feber: Fordi kroppens temperatur allerede er højere end normalt
- Lægemidler: Nogle lægemidler, som betablokkere og antipsykotiske lægemidler
Narkotika som ecstasy kan forårsage alvorlig hypertermi
Varme kramper
Varmeforkramper er den mindst alvorlige form for hypertermi. (En "krampe" er en skarp smerte, der skyldes, at en muskel bliver strammere og kortere.)
Symptomer
De vigtigste symptomer på varmekramper er:
- Smertefulde kramper, normalt i benene eller maven
- Sveder meget, hvilket kan medføre dehydrering og tab af elektrolytter (vigtige salte, som kroppen har brug for)
Behandling
Personer med varmekramper har normalt ikke brug for medicinsk behandling. De bedste behandlinger for varmekramper er:
- Flytning til et køligt sted og hvile
- Hvile de muskler, der gør ondt
- Drikke vand eller sportsdrikke for at behandle dehydrering
Kroppen sveder for at forsøge at køle sig ned
Varmeudmattelse
Varmeudmattelse er mere alvorligt end varmekramper. Den påvirker hele kroppen i stedet for kun visse muskler, som det er tilfældet med varmekramper.
Symptomer
Symptomer på varmeudmattelse kan omfatte:
- Synkope (besvimelse) eller svimmelhed
- Lavt blodtryk
- Mere alvorlig dehydrering
- Personen kan være ortostatisk (det betyder, at vedkommende bliver svimmel eller besvimer, når han/hun rejser sig op; det er et tegn på dehydrering)
- Føler sig meget tørstig med en tør mund
- Kølig, klam hud (fordi kroppen forsøger så hårdt som muligt at trække varmen ud af kroppen ved at svede)
- Kvalme eller opkastning (på grund af dehydrering)
Behandling
Personer med varmeudmattelse kan have brug for lægehjælp.
Førstehjælp til personer med varmeudmattelse omfatter:
- Flytning af personen til et køligt sted
- Få patienten til at tage ekstra lag tøj af
- afkøling af patienten ved at vifte dem og lægge våde håndklæder på deres krop
- Få dem til at lægge sig ned og lægge fødderne op, hvis de føler sig svimle
- Få dem til at drikke vand eller sportsdrikke - men kun hvis de er vågne, ikke forvirrede og ikke kaster op
- Dreje personen på siden, hvis den pågældende kaster op
Hvis en person med varmeudmattelse får lægehjælp, kan ambulancefolk eller læger:
- Giv dem ilt
- Giv dem vand og elektrolytter intravenøst (gennem en nål i en blodåre), hvis de er for forvirrede til at drikke eller kaster op.
Hedeslag
Hedeslag er en medicinsk nødsituation. Hvis det ikke behandles hurtigt nok, kan det medføre hjerneskade og død. Det er en af de mest almindelige dødsårsager inden for sport, som kan forebygges.
Et hedeslag opstår, når en person får det så varmt, at kroppen ikke kan gøre noget for at sænke temperaturen. Kroppen har prøvet alle de strategier, den har, for at køle sig selv ned. Men kroppen er så varm, at ingen af disse strategier virker længere. Dette får kropstemperaturen til at stige meget hurtigt. Kroppen bliver så varm indeni, at dens væv, især hjernen, bliver beskadiget. Normalt har personer med hedeslag en kropstemperatur på 104 grader Fahrenheit eller højere. Hjernen kan ikke overleve længe ved disse temperaturer. Hedeslag kan meget hurtigt forårsage skader på hjernen, hjertet, nyrerne og musklerne.
Symptomer
Tidlige symptomer
Ofte er de første tegn på hedeslag:
- Agitation (personen bliver ked af det og rastløs)
- Forvirring
- En stærk, hurtig puls
Senere symptomer
Efterhånden som hedeslaget forværres, opstår der symptomer, som kan være dødelige for personen. For eksempel:
- Krampeanfald, især status epilepticus
- Meget lavt blodtryk (for lavt til at få blod og ilt til hjernen)
- En svag, langsom hjerterytme (dette er et tegn på, at hjertet ikke kan slå kraftigt nok til at få blod og ilt til kroppen)
- Delirium eller koma (forårsaget af, at hjernen bliver så varm, at den ikke kan arbejde, og at den ikke får nok ilt)
- Patientens hud vil også være rød, varm og tør (fordi kroppen ikke længere er i stand til at køle sig selv ved at svede).
Behandling
Personer med hedeslag har altid brug for akut lægehjælp så hurtigt som muligt. Hvis en person muligvis har fået et hedeslag, skal der straks ringes til 9-1-1 eller et andet alarmnummer. Alarmcentralen kan forklare, hvad man skal gøre for at hjælpe personen, indtil en ambulance når frem.
Når personen med hedeslag kommer til en ambulance eller et hospital, kan behandlingen af hedeslag omfatte:
- Køle personen ned så hurtigt som muligt. Dette kan bl.a. gøres på følgende måder:
- Tager personens tøj af
- Dække personen med våde håndklæder
- skrue op for klimaanlægget eller tænde for en ventilator, hvis det er muligt
- Læg isposer i personens armhuler, i nakken og i lysken
- Læg personen i et isbad
- Giv kold intravenøs væske, både for at hjælpe med at køle personen ned og for at hjælpe med dehydrering
- Giv benzodiazepiner for at stoppe rystelser fra at blive afkølet så hurtigt (rystelser gør kroppen endnu varmere)
- Giv medicin for at stoppe anfald
- Giv medicin mod hjerteproblemer forårsaget af hedeslaget
- Giv ilt eller sæt et rør ned i halsen på personen for at hjælpe ham med at trække vejret (dette kaldes intubation)
Prognose
Prognosen for personer med hedeslag afhænger af, hvor høj deres kropstemperatur blev, hvor hurtigt deres kropstemperatur steg, og hvor hurtigt de fik behandling.
Op til 80 % af de mennesker, der ikke får behandling for hedeslag med det samme, dør. Men hvis man køler folk med hedeslag ned med det samme og får dem behandlet meget hurtigt, kan man ændre dette, så kun 10 % dør. Men nogle af de mennesker, der overlever, får hjerneskader eller andre helbredsproblemer som følge af deres hedeslag.
En britisk soldat i Mellemøsten har fået et hedeslag og bliver kølet med vandspray (1943)
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er hypertermi?
A: Hypertermi er en medicinsk tilstand, der er karakteriseret ved en høj kropstemperatur.
Q: Hvad er årsagerne til hypertermi?
A: Hypertermi kan forårsages af forskellige faktorer, f.eks. udsættelse for varmt vejr, feber og visse former for medicin eller ulovlige stoffer.
Q: Ved hvilken temperatur definerer lægerne hypertermi?
A: Læger definerer hypertermi som en kropstemperatur, der er over 101 grader Fahrenheit (svarende til 38,3 grader Celsius).
Q: Hvad er den gennemsnitlige menneskelige kropstemperatur?
A: Den gennemsnitlige kropstemperatur er normalt omkring 37 grader celsius (98,6 grader Fahrenheit).
Q: Kan hypertermi forårsage varmerelaterede skader?
A: Ja, hypertermi kan forårsage varmerelaterede skader, hvor den høje kropstemperatur gør ondt på kroppen.
Q: Hvad er de tre former for varmerelaterede skader forårsaget af hypertermi?
A: De tre former for varmerelaterede skader forårsaget af hypertermi er varmekramper (den mindst alvorlige), varmeudmattelse og hedeslag (den mest alvorlige).
Q: Hvilken er den mest alvorlige form for varmerelateret skade forårsaget af hypertermi?
A: Hedeslag er den mest alvorlige form for varmerelateret skade forårsaget af hypertermi.
Søge