HOP (Hrvatski oslobodilački pokret): Kroatisk højrefløjsparti og Ustaše-arv
HOP (Hrvatski oslobodilački pokret): Kroatisk højrefløjsparti med Ustaše-rødder — historie, eksil, kontroverser og partiets genopståen i Zagreb 1991.
Den kroatiske befrielsesbevægelse (kroatisk: Hrvatski oslobodilački pokret, HOP) er et mindre politisk parti på den yderste højrefløj i Kroatien. HOP blev dannet af kroatere i eksil. Ustaše var en bevægelse med nationalistiske idéer. Det havde også fascistiske tendenser. Efter Anden Verdenskrig var der en del stridigheder om ledelsen af Ustaše. I 1956 dannede Ante Pavelić den kroatiske befrielsesbevægelse i Buenos Aires. HOP's mål var at kontrollere den oprindelige Ustaše-organisation. På grund af sine rødder anses HOP i vid udstrækning for at være en efterfølger til Ustaše. I begyndelsen af 1990'erne gik staten Jugoslavien i opløsning, og de dele, som den bestod af, blev til uafhængige republikker. I 1991 flyttede HOP til Zagreb, og organisationen blev registreret som et politisk parti. I 1997 kom HOP i offentlighedens søgelys ved at holde en requiemmesse for Ustaše-lederen Pavelić i Sankt Dominikus-kirken i Split.
Historisk baggrund
HOP udspringer af kroatiske eksilmiljøer, hvor tidligere medlemmer og tilhængere af Ustaše-bevægelsen samlede sig efter Anden Verdenskrig. Mange af disse grupper forsøgte at bevare en nationalistisk fortælling om Kroatien og holde forbindelser til den kroatiske diaspora i Amerika, Australien og Vesteuropa. Initiativet fra Ante Pavelić og hans tilhængere i Buenos Aires spiller en central rolle i HOP’s oprindelse.
Ideologi og mål
HOP fremstiller sig som et parti, der kæmper for kroatiske nationale interesser, tradition og historisk kontinuitet. På grund af partiets rødder og hyppige reference til symbolsprog og personer forbundet med Ustaše betegnes HOP af mange observatører som ekstremt nationalistisk og ideologisk tæt på eller videreførende af Ustaše-arven. Partiet er lille og har i praksis begrænset parlamentarisk indflydelse, men det optræder mere i symbolsk og ceremoniel sammenhæng end som en egentlig magtfaktor i moderne kroatisk politik.
Kontroverser og reaktioner
- HOP har gentagne gange været genstand for offentlig debat og kritik, især når partiet eller dets tilhængere deltager i ceremonier, mindehøjtideligheder eller religiøse handlinger, der hylder figurer fra Ustaše-perioden.
- Den requiemmesse i Split i 1997 for Ante Pavelić vakte omfattende fordømmelse fra mange politikere, antiracistiske organisationer og ofre for fascistisk vold. Begivenheder som denne har bidraget til at fastholde HOPs omdømme som kontroversielt og ekstremt.
- Der har også været debat om, hvordan statslige institutioner og kirkelige aktører skal forholde sig til grupper med sådanne forbindelser — om man skal fordømme, forbyde eller forsøge at holde dem udenfor officiel legitim indflydelse.
Juridisk status og politisk indflydelse
HOP er registreret som politisk parti i Kroatien, men partiets faktiske politiske vægt er beskeden. De fleste kroatiske regeringspartier har taget afstand fra fascistisk ideologi, og HOP har ikke været en betydelig aktør i nationale regeringsdannelser. Offentlig og politisk modstand har ofte ført til, at partiet har haft svært ved at få bred tilslutning eller indflydelse på lovgivning og officiel politik.
Nuværende situation og relevans
Selvom HOP stadig eksisterer og til tider aktiveres i ceremonielle eller symbolpolitiske sammenhænge, er partiet i dag marginalt i forhold til Kroatiens samlede politiske landskab. Det har dog fortsat relevans som eksempel på, hvordan efterkrigstidens eksilmiljøer og historiske konflikter kan influere moderne politiske bevægelser og skabe vedvarende kontroverser omkring national identitet og fortolkningen af historie.
Vurdering og perspektiv
Forståelsen af HOP kræver både kendskab til Kroatiens komplicerede 1900-tals-historie og til de internationale eksilmiljøer, hvor bevægelsen tog form. Partiets forbindelse til Ustaše-traditionen forklarer, hvorfor det vækker stærke følelser — både blandt dem, der ser partiet som vogtere af en bestemt national arv, og blandt dem, der ser det som fortsættelse af en voldelig og diskriminerende ideologi. Diskussionen om HOP rækker derfor ud over enkeltpersoner og handler om, hvordan samfund håndterer mindretal, historisk hukommelse og ekstreme politiske bevægelser.
Mission
Et af målene for den kroatiske befrielsesbevægelse er at genetablere staten Kroatien med de grænser, som den havde under Anden Verdenskrig. På det tidspunkt omfattede staten også Bosnien-Hercegovina.
Historie
Den kroatiske befrielsesbevægelse blev grundlagt af Ante Pavelić i Buenos Aires i 1956. I 1957, efter at nogle mennesker havde forsøgt at dræbe Pavelić, flyttede han og hans familie til Spanien. Pavelić døde den 28. december 1959 på det tyske hospital i Madrid. Efter Pavelićs død overtog hans svigersøn Srečko Pšeničnik HOP. I 1960 flyttede han virksomhedens aktiviteter fra Buenos Aires til Toronto i Canada.
En anden del af HOP blev etableret i Australien i 1963. Lederne af denne gruppe var Srećko Rover (fra 1963 til 1967) og Stjepan Hefer (fra 1967 til 1973). Mange af denne gruppes medlemmer var også medlemmer af det australske liberale parti. Nogle af dem skulle efter sigende have deltaget i militære træningsøvelser med den australske hærreserve, hvor de benyttede hærens base i Wodonga i Victoria. Flere medlemmer af oppositionspartiet Labor Party, herunder Justin O'Byrne, sagde, at HOP brugte deres status i Liberal Party til at skjule mange af disse aktiviteter. Da Labourpartiet kom i regering i 1972, gav justitsministeren den australske efterretningsorganisation ASIO tilladelse til at udspionere Srećko Rover og nogle få af gruppens andre medlemmer. Det skete, fordi de mente, at de måske rekrutterede oprørere til en krig i udlandet.
Da Jugoslavien blev opløst i begyndelsen af 1990'erne, flyttede organisationen til Zagreb i Kroatien, hvor den blev officielt registreret som et politisk parti i 1991.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er den kroatiske befrielsesbevægelse?
A: Den kroatiske befrielsesbevægelse er et politisk parti på den yderste højrefløj i Kroatien.
Q: Hvem dannede den kroatiske befrielsesbevægelse?
A: Kroater i eksil dannede den kroatiske befrielsesbevægelse.
Sp: Hvad var Ustaše-bevægelsen?
Svar: Ustaše-bevægelsen havde nationalistiske idéer og fascistiske tendenser.
Spørgsmål: Hvilke kampe opstod efter Anden Verdenskrig om ledelsen af Ustaše?
A: Der opstod nogle stridigheder om Ustašes ledelse efter Anden Verdenskrig.
Spørgsmål: Hvornår blev den kroatiske befrielsesbevægelse dannet i Buenos Aires?
A: Den kroatiske befrielsesbevægelse blev dannet i Buenos Aires i 1956 af Ante Pavelić.
Spørgsmål: Hvad var målet for den kroatiske befrielsesbevægelse?
A: Den kroatiske befrielsesbevægelses mål var at kontrollere den oprindelige Ustaše-organisation.
Spørgsmål: Hvorfor bliver HOP i vid udstrækning betragtet som en efterfølger til Ustaše?
A: HOP bliver i vid udstrækning betragtet som en efterfølger til Ustaše på grund af sine rødder.
Søge