Den kroatiske befrielsesbevægelse (kroatisk: Hrvatski oslobodilački pokret, HOP) er et mindre politisk parti på den yderste højrefløj i Kroatien. HOP blev dannet af kroatere i eksil. Ustaše var en bevægelse med nationalistiske idéer. Det havde også fascistiske tendenser. Efter Anden Verdenskrig var der en del stridigheder om ledelsen af Ustaše. I 1956 dannede Ante Pavelić den kroatiske befrielsesbevægelse i Buenos Aires. HOP's mål var at kontrollere den oprindelige Ustaše-organisation. På grund af sine rødder anses HOP i vid udstrækning for at være en efterfølger til Ustaše. I begyndelsen af 1990'erne gik staten Jugoslavien i opløsning, og de dele, som den bestod af, blev til uafhængige republikker. I 1991 flyttede HOP til Zagreb, og organisationen blev registreret som et politisk parti. I 1997 kom HOP i offentlighedens søgelys ved at holde en requiemmesse for Ustaše-lederen Pavelić i Sankt Dominikus-kirken i Split.

Historisk baggrund

HOP udspringer af kroatiske eksilmiljøer, hvor tidligere medlemmer og tilhængere af Ustaše-bevægelsen samlede sig efter Anden Verdenskrig. Mange af disse grupper forsøgte at bevare en nationalistisk fortælling om Kroatien og holde forbindelser til den kroatiske diaspora i Amerika, Australien og Vesteuropa. Initiativet fra Ante Pavelić og hans tilhængere i Buenos Aires spiller en central rolle i HOP’s oprindelse.

Ideologi og mål

HOP fremstiller sig som et parti, der kæmper for kroatiske nationale interesser, tradition og historisk kontinuitet. På grund af partiets rødder og hyppige reference til symbolsprog og personer forbundet med Ustaše betegnes HOP af mange observatører som ekstremt nationalistisk og ideologisk tæt på eller videreførende af Ustaše-arven. Partiet er lille og har i praksis begrænset parlamentarisk indflydelse, men det optræder mere i symbolsk og ceremoniel sammenhæng end som en egentlig magtfaktor i moderne kroatisk politik.

Kontroverser og reaktioner

  • HOP har gentagne gange været genstand for offentlig debat og kritik, især når partiet eller dets tilhængere deltager i ceremonier, mindehøjtideligheder eller religiøse handlinger, der hylder figurer fra Ustaše-perioden.
  • Den requiemmesse i Split i 1997 for Ante Pavelić vakte omfattende fordømmelse fra mange politikere, antiracistiske organisationer og ofre for fascistisk vold. Begivenheder som denne har bidraget til at fastholde HOPs omdømme som kontroversielt og ekstremt.
  • Der har også været debat om, hvordan statslige institutioner og kirkelige aktører skal forholde sig til grupper med sådanne forbindelser — om man skal fordømme, forbyde eller forsøge at holde dem udenfor officiel legitim indflydelse.

Juridisk status og politisk indflydelse

HOP er registreret som politisk parti i Kroatien, men partiets faktiske politiske vægt er beskeden. De fleste kroatiske regeringspartier har taget afstand fra fascistisk ideologi, og HOP har ikke været en betydelig aktør i nationale regeringsdannelser. Offentlig og politisk modstand har ofte ført til, at partiet har haft svært ved at få bred tilslutning eller indflydelse på lovgivning og officiel politik.

Nuværende situation og relevans

Selvom HOP stadig eksisterer og til tider aktiveres i ceremonielle eller symbolpolitiske sammenhænge, er partiet i dag marginalt i forhold til Kroatiens samlede politiske landskab. Det har dog fortsat relevans som eksempel på, hvordan efterkrigstidens eksilmiljøer og historiske konflikter kan influere moderne politiske bevægelser og skabe vedvarende kontroverser omkring national identitet og fortolkningen af historie.

Vurdering og perspektiv

Forståelsen af HOP kræver både kendskab til Kroatiens komplicerede 1900-tals-historie og til de internationale eksilmiljøer, hvor bevægelsen tog form. Partiets forbindelse til Ustaše-traditionen forklarer, hvorfor det vækker stærke følelser — både blandt dem, der ser partiet som vogtere af en bestemt national arv, og blandt dem, der ser det som fortsættelse af en voldelig og diskriminerende ideologi. Diskussionen om HOP rækker derfor ud over enkeltpersoner og handler om, hvordan samfund håndterer mindretal, historisk hukommelse og ekstreme politiske bevægelser.