Midtatlantiske Ryg – definition, havbundsspredning og pladegrænse
Opdag Midtatlantiske Ryg: havbundsspredning, riftdal, pladegrænser og ny skorpedannelse — lær hvordan magma danner verdens længste undersøgte bjergkæde under havet.
Den Midtatlantiske Ryg er det sted, hvor spredningen af havbunden finder sted midt i Atlanterhavet. Den er en del af et verdensomspændende system af midt-oceaniske rygge. Disse rygge udgør den længste bjergkæde i verden, som alle er under vandet bortset fra korte strækninger som Island. På Island når den midtatlantiske ryg op til overfladen.
Den adskiller de oceaniske tektoniske plader og flytter pladerne fra hinanden med ca. 2,5 cm om året i gennemsnit, men hastigheden varierer langs ryggen afhængig af lokal tektonik.
Den Midtatlantiske Ryg omfatter en dyb riftdal, der løber langs midten af ryggen i næsten hele dens længde. Ved riften, som er grænsen mellem tektoniske plader, når magma fra kappen ned til havbunden. Ny magma kommer op på havbunden i nærheden af ryggenes akse. Den krystalliserede magma danner en ny skorpe af basalt og gabbro.
Udstrækning og opbygning
Den Midtatlantiske Ryg strækker sig fra polarområderne i nord, gennem Atlanterhavet, og ned mod de sydlige oceaner — en række segmenter der tilsammen måler i titusindvis af kilometer. Som en del af det globale rygsystem skaber den ny havbund kontinuerligt og er ansvarlig for, at den oceaniske skorpe er yngst nær ryggen og ældes, jo længere væk man kommer. Ryggen er ikke en lige linje: den er opdelt i segmenter adskilt af transformforkastninger og store frakturzoner, hvilket giver en snoet og fragmenteret topografi.
Geologi og spredningsmekanismer
Langs ryggen stiger magma op gennem sprækker i havbunden og danner en stigende række af vulkanske formationer. Ved langsomt spredende rygge som den midtatlantiske dannes ofte en tydelig riftdal (axial valley), brudte blokke og grove rygformationer. Den nye skorpe består typisk af et øvre basaltlag (lave ryolitiske/alte basaltiske strømme), underliggende gabro og i bunden den opbrudte øvre kappe. Magnetiske striber i havbunden, som skifter symmetrisk om ryggen, gav stærk evidens for spredningsteorien (Vine–Matthews-hypotesen).
Seismisk og vulkansk aktivitet
Midtatlantiske Ryg er et område med vedvarende vulkansk aktivitet og hyppige mindre jordskælv, især ved rygaksen og transformforkastningerne. Mens mange udbrud finder sted på havbunden uden direkte påvirkning af mennesker, når ryggen land på steder som Island, hvor vulkanisme er tydelig og kan give synlige ø- og lavastrømme.
Hydrotermale systemer og liv
Langs ryggen findes hydrotermale kilder, kendt som "black smokers" og andre varme kilder, hvor opvarmet havvand udsender mineralrigt væske. Disse miljøer understøtter unikke økosystemer baseret på kemolitotrofe mikroorganismer (chemotrophs) i stedet for fotosyntese. Store organismer som røde rørorme, specielle rejer og bakteriekolonier lever i symbiose i disse forhold, og hydrotermale systemer er af stor betydning for forståelsen af livets tilpasningsevne.
Betydning og ressourcer
Den Midtatlantiske Ryg er central for jordens pladetektonik og for dannelsen af oceanisk skorpe. Den spiller også en rolle i havets kemi gennem udveksling af varme og materialer mellem jordens indre og havet. Hydrotermale aflejringer kan indeholde koncentrationer af kobber, zink, guld og andre metaller (massive sulfider), hvorfor der er vækstende interesse for undersøgelser og mulig udnyttelse — hvilket samtidig rejser miljømæssige og juridiske spørgsmål om dybhavsminedrift.
Eksempler og menneskelig forskning
Øer som Island og Azorerne (ligger tæt på ryggen) er synlige manifestationer af den midtatlantiske aktivitet. Forskere undersøger ryggen ved hjælp af dybhavsfartøjer, seismiske målinger, fjernmåling og boreprøver for at kortlægge processer som spredning, magmaopbygning og hydrotermale kredsløb.
Samlet set er den Midtatlantiske Ryg et dynamisk, geologisk og biologisk vigtigt område, der forbinder forståelsen af jordens indre processer med havets økosystemer og ressourcer.
Placeringen af den midtatlantiske ryg
Den midtatlantiske ryg i Island
En spalte langs den midtatlantiske ryg i Island
Klippeudspring på Island, et synligt overfladeelement af den Midtatlantiske Ryg, den østligste kant af den nordamerikanske plade. Det er et populært rejsemål for turister i Island.
Historie
Højderyggen blev opdaget under ekspeditionen med HMS Challenger i 1872. Et hold videnskabsmænd om bord opdagede en stor stigning midt i Atlanterhavet. De var ved at planlægge den fremtidige placering for et transatlantisk telegrafkabel. Eksistensen af en sådan højderyg blev bekræftet af sonar i 1925I 1950'erne viste kortlægningen af Jordens havbund, at den Midtatlantiske Ryg havde dale og højderygge. Den centrale dal er seismologisk aktiv og er epicenter for mange jordskælv. Ewing og Heezen opdagede, at ryggen er en del af et 40.000 km langt, stort set sammenhængende system af midt-oceaniske rygge på bunden af alle Jordens oceaner. Opdagelsen af dette verdensomspændende rygsystem førte til teorien om spredning af havbunden og den generelle accept af Wegeners teori om kontinentaldrift og -udvidelse som pladetektonik.
Geologi
Bjergryggen begyndte at blive dannet i slutningen af Trias-perioden og var ansvarlig for adskillelsen af Amerika fra Afrika og Europa ved Pangæas opløsning.Ryggen ligger på toppen af et geologisk træk, der er kendt som den midtatlantiske højderyg, som er en progressiv bule, der løber langs Atlanterhavet, og hvor ryggen hviler på det højeste punkt af denne lineære bule. Denne bule menes at være forårsaget af opadgående konvektive kræfter i asthenosfæren, der skubber den oceaniske skorpe og lithosfære opad.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er den midtatlantiske højderyg?
A: Den midtatlantiske ryg er det sted, hvor havbundsspredningen finder sted midt i Atlanterhavet.
Q: Hvad er den midtatlantiske ryg en del af?
A: Den Midtatlantiske Ryg er en del af et verdensomspændende system af midtoceaniske rygge.
Q: Hvor ligger den længste bjergkæde i verden?
A: Den længste bjergkæde i verden ligger under vandet, bortset fra korte strækninger som Island.
Q: Hvad adskiller oceanernes tektoniske plader?
A: Den midtatlantiske ryg adskiller de oceaniske tektoniske plader.
Q: Hvor meget bevæger pladerne sig fra hinanden om året ved den midtatlantiske ryg?
A: Pladerne bevæger sig fra hinanden med ca. 2,5 cm om året ved den midtatlantiske ryg.
Q: Hvad løber langs midten af den midtatlantiske ryg?
A: En dyb sprækkedal løber langs midten af Den Midtatlantiske Ryg i næsten hele dens længde.
Q: Hvad dukker op på havbunden nær rygaksen?
A: Ny magma dukker op på havbunden nær rygaksen på Den Midtatlantiske Ryg.
Søge