Cluniac Reforms
Cluniac-reformen var en række ændringer inden for middelalderens klostervæsen. Reformerne fokuserede på at genoprette det traditionelle liv i klostrene. Klostrene skulle tilskynde til produktion af kunstværker. De skulle også tage sig af de fattige.
Reformen er opkaldt efter klosteret Cluny i Bourgogne. Den startede i benediktinerordenen der. Reformen blev i vid udstrækning gennemført af den hellige Odo. Den spredte sig i Frankrig (Bourgogne, Provence, Auvergne, Poitou), England og store dele af Italien og Spanien.
Reformen blev indført, fordi der var korruption i benediktinerordenen. Man mente, at denne korruption skyldtes, at folk, der ikke var præster, og som kom udefra, blandede sig i klostrene. Et benediktinerkloster havde brug for jord. Denne jord blev givet af en feudalherre. Ved at give jorden ville herren blive klostrets protektor. Han krævede dog ofte retten til at blande sig i klostrets forretninger. Cluny-reformen var et forsøg på at ændre denne praksis. Man mente, at en mere uafhængig abbed ville have større succes med at håndhæve ordenens regel. Vilhelm af Aquitanien dannede det første Cluny-kloster i 910 med den nye bestemmelse, at klosteret skulle rapportere direkte til paven i stedet for til en lokal herre. Det betød i bund og grund, at klosteret ville være uafhængigt, da pavens autoritet stort set var teoretisk på den afstand.
I sin storhedstid (ca. 950 - 1130) var klunikernes bevægelse en af de største religiøse kræfter i Europa. Blandt de mest bemærkelsesværdige reformtilhængere var pave Urban II, Lambert af Hersfeld og abbed Richard af Saint Vannes ved Verdun. Klunikerne var tilhængere af begrebet Guds fred og af pilgrimsrejser til det hellige land.
Reformerne begyndte i klosteret Cluny. Dette billede blev taget i 2004.
Spørgsmål og svar
Sp: Hvad er Cluniac-reformen?
A: Cluniac-reformen var en række ændringer inden for middelalderens klostervæsen, der fokuserede på at genoprette det traditionelle liv i klostrene, tilskynde til produktion af kunstværker og tage sig af de fattige. Den blev opkaldt efter klosteret Cluny i Bourgogne og blev startet af den hellige Odo.
Spørgsmål: Hvorfor mente folk, at der var korruption i benediktinerordenerne?
A: Folk troede, at der var korruption, fordi folk, der ikke var præster og kom udefra, blandede sig i klostrene. Feudalherrerne gav jord til benediktinerklostrene, men krævede ret til at blande sig i deres forretninger.
Spørgsmål: Hvem grundlagde det første kloster i Cluny?
Svar: Vilhelm af Aquitanien grundlagde det første kloster i Cluny i 910.
Spørgsmål: Hvordan adskilte dette nye kloster sig fra de tidligere klostre?
A: Dette nye kloster rapporterede direkte til paven i stedet for til en lokal herre, hvilket betød, at det var mere uafhængigt, da den pavelige autoritet på den afstand stort set var teoretisk.
Spørgsmål: Hvornår var Cluniac-bevægelsen på sit højeste?
Svar: Cluniac-bevægelsen var på sit højeste mellem 950 og 1130.
Spørgsmål: Hvem var nogle bemærkelsesværdige reformtilhængere i denne periode?
A: Blandt de kendte reformtilhængere i denne periode var pave Urban II, Lambert af Hersfeld og abbed Richard af Saint Vannes i Verdun.
Spørgsmål: Hvilke koncepter blev støttet af dem, der var involveret i Cluniac-reformerne?
Svar: De, der var involveret i cluniaciske reformer, støttede begreber som Guds fred og pilgrimsrejser til de hellige lande.
