Vulvakræft – symptomer, årsager, diagnose og behandling
Lær om vulvakræft: symptomer, årsager, tidlig diagnose og effektive behandlingsmuligheder – få vejledning, tegn at se efter og råd om undersøgelse.
Vulvakræft er en sygdom, hvor celler i kroppen vokser ukontrolleret i eller på vulvaen. Vulva er den ydre del af de kvindelige kønsorganer og omfatter blandt andet skamlæber, klitoris og området omkring skedeindgangen. Den har to hudfolder, kaldet skamlæberne, og vulvakræft opstår hyppigst på de indre kanter af disse. Kræft får altid navn efter det sted, hvor den starter, også selv om den senere spreder sig til andre dele af kroppen. Når kræft starter i skeden, kaldes det vaginal kræft. Skeden, også kaldet fødselskanalen, er den hule, rørlignende kanal mellem bunden af livmoderen og kroppens yderside. Behandling virker bedst, når sygdommen opdages tidligt.
Symptomer
Symptomer ved vulvakræft kan være vage og kommer gradvis. De mest almindelige er:
- Vedvarende kløe eller irritation i vulva
- En knude, fortykkelse eller sår i vulva, som ikke heler
- Smerter eller ubehag, især ved samleje eller ved berøring
- Blødning eller unormal udflåd fra vulva
- Ændret hudfarve eller sårbar hud i området
Hvis du oplever vedvarende symptomer i underlivet eller på ydre kønsdele, bør du kontakte læge for undersøgelse.
Årsager og risikofaktorer
Der er ikke én enkelt årsag til vulvakræft. Nogle vigtige faktorer, der øger risikoen, er:
- Infektion med human papillomavirus (HPV), især typerne der kan give celleforandringer
- Kroniske hudsygdomme på vulva, fx lichen sclerosus, som kan give langvarige forandringer i huden
- Alder — sygdommen ses hyppigst hos ældre kvinder, men kan også forekomme hos yngre ved HPV-relaterede tilstande
- Rygning
- Nedsat immunforsvar (fx pga. medicin eller sygdom)
- Tidligere kræft eller celleforandringer i underlivet
Der findes forskellige typer vulvakræft. Den hyppigste er pladecellekarcinom (squamous cell carcinoma). Andre typer omfatter melanom, basalcellekarcinom og sjældnere kirtelcancer fra Bartholin-kirtlerne.
Diagnose og udredning
Udredning starter ofte hos praktiserende læge eller gynækolog med en almindelig undersøgelse af vulva. Vigtige skridt i diagnostikken er:
- Grundig klinisk undersøgelse af vulva og nærliggende lymfeknuder
- Biopsi (vævsprøve) af mistænkeligt område — nødvendigt for at stille sikker diagnose
- Eventuel kolposkopi eller vulvoskopi for at undersøge og dokumentere forandringer
- Billeddiagnostik (fx ultralyd, MR, CT eller PET-scanning) ved mistanke om udbredelse eller for planlægning af behandling
- Blodprøver og eventuel vurdering af almen helbredstilstand inden behandling
Behandling
Behandlingen afhænger af kræfttypen, tumorens størrelse, placering og om der er spredning til lymfeknuder eller andre organer. Muligheder omfatter:
- Kirurgi — fjernelse af selve tumoren er ofte førstevalg. Omfanget kan være alt fra lokal ekscision (fjernelse af en lille del af vævet) til delvis eller total vulvektomi. Moderne kirurgi forsøger at bevare funktion og udseende så vidt muligt.
- Sentinel node-undersøgelse og lymfeknudeoperation — for at vurdere om kræften har spredt sig til de regionale lymfeknuder. I nogle tilfælde fjernes kun de færreste nøglelymfeknuder (sentinel nodes) fremfor større lymfeknudeoperation.
- Strålebehandling — kan bruges alene eller i kombination med kirurgi, især ved større eller resttumorer, eller ved spredning til lymfeknuder.
- Kemoterapi — bruges oftest ved avanceret sygdom og kan kombineres med strålebehandling. Enkelte systemiske midler kan anvendes, og i nogle tilfælde forsøges målrettet behandling eller immunterapi i kliniske forsøg.
- Behandling af forstadier — ved precancerøse forandringer som vulvar intraepithelial neoplasia (VIN) kan behandlingen være lokal kirurgi, laserbehandling eller lokal medicinsk behandling (fx imiquimod).
Behandling planlægges af et tværfagligt team (kirurger, onkologer, radiologer, sygeplejersker mv.) med hensyn til balance mellem helbredelse og bevarelse af funktion og livskvalitet.
Opfølgning og prognose
Efter behandling tilbydes regelmæssig opfølgning med klinisk undersøgelse for at opdage eventuel tilbagefald tidligt. Hyppighed og varighed af kontrol afhænger af stadium og behandlingstype. Prognosen afhænger især af sygdommens stadium ved diagnosen — jo tidligere opdage, desto bedre muligheder for helbredelse.
Forebyggelse
- HPV-vaccination reducerer risikoen for HPV-relaterede forandringer i underlivet og anbefales ifølge nationale anbefalinger til relevante aldersgrupper.
- Regelmæssig undersøgelse ved vedvarende gener i underlivet og tidlig udredning af hudforandringer på vulva.
- Rygestop og opmærksomhed på immunsuppression kan reducere risikoen.
- Behandling og kontrol af kroniske hudsygdomme i vulva (fx lichen sclerosus) for at forhindre udvikling af forstadier.
Hvornår skal du søge læge?
Søg læge, hvis du har vedvarende kløe, en ny knude, sår der ikke heler, uforklarlig blødning fra underlivet eller smerter i underlivet/vulvaen. Tidlig undersøgelse og evt. biopsi øger chancerne for en effektiv behandling.
Hvis du har spørgsmål om udredning, behandling eller ønsker at vide mere om lokale tilbud, kontakt din praktiserende læge eller en gynækologisk afdeling.
Søge