Mavekræft (gastrisk cancer): årsager, symptomer og behandling

Mavekræft: Lær om årsager (inkl. Helicobacter pylori), tidlige symptomer, diagnose og behandlinger – forskningsbaseret vejledning og forebyggelse.

Mavekræft (gastrisk cancer) er en form for kræft, der kan opstå i enhver del af maven. Sygdommen er en væsentlig årsag til kræftrelateret død globalt med omkring 1 million nye tilfælde og cirka 700.000–800.000 dødsfald årligt. Forekomsten og dødeligheden varierer markant mellem lande. Overlevelsen afhænger meget af sygdomsstadiet ved diagnose: ved helt tidlig sygdom kan femårs-overlevelsen være over 60–70 %, mens udbredt sygdom har en betydeligt lavere overlevelse.

Årsager og risikofaktorer

Mavekræft skyldes ofte en kombination af miljømæssige faktorer, infektioner og i nogle tilfælde arvelige tilstande. De vigtigste risikofaktorer omfatter:

• Helicobacter pylori-infektion – en vigtig og velkendt årsag til kronisk gastritis og øget risiko for mavekræft.
• Rygning – øger risikoen for flere typer mavekræft.
• Højt indtag af salt, røgede fødevarer og forarbejdet kød – er forbundet med øget risiko.
• Lavt indtag af frugt og grønt.
• Arvelige syndromer (fx hereditær diffus gastrisk cancer med CDH1-mutation, visse tilfælde relateret til Lynch syndrom).
• Pernicious anæmi, kronisk atrofisk gastritis, visse typer polypper og tidligere gastric kirurgi kan øge risikoen.
• Overvægt og gastroøsofageal refluks er især forbundet med kræft i den øvre del af maven nær spiserøret.

Symptomer

Tidlig mavekræft giver ofte få eller uspecifikke symptomer. Symptomer, der kan opstå, omfatter:

• Vedvarende mavesmerter eller ubehag (typisk øvre del af maven)
• Tidlig mæthedsfornemmelse ved små måltider (reduceret appetit)
• Ufrivilligt vægttab
• Kvalme og opkastninger
• Svælgproblemer eller synkebesvær (særligt ved tumor nær spiserøret)
• Blødning fra mave-tarm-kanalen, som kan give mørk afføring eller anæmi
• Oppustethed efter måltider

Hvis du får nye eller vedvarende symptomer som uforklarligt vægttab, vedvarende opkastning, synkebesvær eller blod i afføringen, bør du søge læge.

Undersøgelser og diagnose

Diagnosen stilles normalt ved kombination af klinisk vurdering og billed- og endoskopiske undersøgelser:

• Gastroskopi (øvre endoskopi) med vævsprøver (biopsi) er standard for at påvise kræft og bestemme vævstype.
• CT-scanning af bryst, mave og bækken for at vurdere udbredelse (metastaser).
• Endoskopisk ultralyd (EUS) kan anvendes til at bestemme tumorens lokalinvasion og lymfeknudestatus.
• Laparoskopi i nogle tilfælde for at opdage skjulte levermetastaser eller peritoneal sygdom.
• Blodprøver, herunder hæmoglobin, leverfunktion og tumor-markører i nogle tilfælde.
• Molekylære tests (fx HER2-status, MSI/MMR-status) for at afgøre mulighed for målrettet eller immunterapi.

Behandling

Behandlingen tilpasses den enkelte patient ud fra sygdomsstadie, tumorens placering og patientens helbredstilstand. Muligheder omfatter:

• Endoskopisk fjernelse (EMR/ESD) – kan være mulighed ved meget tidlige, små tumorer uden invasiv vækst.
• Kirurgi – delvis (subtotal) eller total gastrektomi med lymfeknudedissektion er standard ved lokalt sygdom, ofte med kurativt sigte.
• Kemoterapi – anvendes både som neoadjuverende (før operation) for at mindske tumor og som adjuverende (efter operation) for at reducere recidivrisiko. Ved avanceret sygdom bruges kemoterapi palliativt for at forlænge livet og lindre symptomer.
• Målrettet behandling – fx trastuzumab ved HER2-positive tumorer; ramucirumab kan anvendes i visse linjer ved fremskreden sygdom.
• Immunterapi – kan være en mulighed ved tumorer med særlige markører (fx PD-L1-positivitet eller MSI-H/dMMR).
• Strålebehandling – kan indgå i kombination med andre behandlinger eller bruges palliativt ved smerte eller blødning.
• Palliativ og støttende behandling – ernæringsstøtte, smertebehandling, behandling af anæmi og kvalme er vigtige elementer gennem sygdomsforløbet.

Prognose

Prognosen afhænger især af, hvor tidligt kræften opdages. Tidlig opdagelse med sygdom begrænset til slimhinden kan give gode behandlingsmuligheder og høj overlevelse. Ved avanceret eller metastatisk sygdom er prognosen dårligere, men nye kombinationer af kemoterapi, målrettet behandling og immunterapi har forbedret mulighederne for nogle patienter.

Forebyggelse og screening

• Behandling af Helicobacter pylori-infektion reducerer risikoen for udvikling af mavekræft i mange tilfælde og kan anbefales ved påvist infektion.
• Risikoen kan også mindskes ved at undgå tobaksrygning, reducere indtaget af saltede og røget fødevarer og spise flere frugter og grøntsager.
• Screening for mavekræft anvendes systematisk kun i nogle høj-risiko-lande (fx Japan, Sydkorea). I Danmark foretages målrettet udredning af personer med risikofaktorer eller symptomer.
• Personer med familiær disponering eller kendte genetiske mutationer bør tilbydes genetisk rådgivning og eventuel overvågning.

Hvornår skal du søge læge?

Søg læge ved vedvarende eller forværrende symptomer fra øvre mave, særligt hvis du oplever:

• Uforklarligt vægttab
• Persistente smerter i øvre mave eller nedsat appetit
• Kvalme og gentagne opkastninger
• Sværhedsgrad ved synkning
• Blod i afføringen eller sukkerfarvet/klæbrig sort afføring

Bemærk: Informationerne her er ment som generel vejledning. Ved konkrete symptomer eller bekymring bør du kontakte egen læge eller en specialafdeling for vurdering og eventuel udredning.

Søg efter bogstav