Duodenalkræft – definition, symptomer, årsager og risikofaktorer

Duodenalkræft er en sjælden form for kræft i tyndtarmen, som opstår i tolvfingertarmen (duodenum). Den ligner til dels mavekræft og tyktarmskræft i måde og nogle af de behandlingsprincipper, men adfærden og prognosen kan være anderledes. De hyppigste undergrupper er adenokarcinomer (som udvikles fra slimhindens kirtelceller), men også neuroendokrine tumorer, lymfomer og stromale tumorer (GIST) kan finde sted i duodenum. Familiær adenomatøs polypose (FAP), Gardner-syndromet, Lynch-syndromet, Muir-Torre-syndromet, Celiac sprue, Peutz-Jeghers (Puetz-Jeghers), Crohns sygdom og juvenilt polyposis-syndrom er kendte risikofaktorer for at få denne kræftform.

Duodenum er den første del af tyndtarmen. Den ligger mellem mavesækken og jejunum. Efter at fødevarerne har blandet sig med mavesyre, går de ned i tolvfingertarmen, hvor de blandes med galde fra galdeblæren og fordøjelsessaft fra bugspytkirtlen. Tumorer i dette område kan derfor påvirke både fordøjelse og galdevejene afhængigt af deres placering.

Symptomer

  • Smerter i maven, ofte i øvre del af maven eller under højre/venstre ribben.
  • Kvalme og opkastning, især hvis tumoren medfører mekanisk obstruktion (tilstopning).
  • Vægttab og nedsat appetit uden åbenlys årsag.
  • Blod i afføringen eller sort, tjæreaktig afføring (melæna) pga. blødning fra tumoren; jernmangelanæmi kan ses.
  • Gulsot (gule øjne/ hud), hvis tumoren blokerer galdegangene, især ved tumorer nær papilla Vateri.
  • Oppustethed og tidlig mæthed ved måltider.
  • Træthed og generel svaghed ved kronisk sygdom eller blodtab.

Årsager og risikofaktorer

Den nøjagtige årsag til duodenalkræft er ofte ukendt, men flere forhold øger risikoen:

  • Arvelige polyp-syndromer og kræftgener (fx FAP, Lynch mv.).
  • Kronisk inflammation i tarmen, fx ved Crohns sygdom.
  • Cøliaki (Celiac sprue) kan øge risikoen ved langvarig, ubehandlet sygdom.
  • Tidligere adenomer (polypper) i duodenum, som kan udvikle sig til kræft.
  • Rygning, alkohol og en kost rig på forarbejdede fødevarer kan generelt øge risikoen for fordøjelseskanalcancer.
  • Øget alder—duodenalkræft ses hyppigere hos ældre voksne.

Hvordan stilles diagnosen?

  • Øvre endoskopi (gastroskopi) med biopsi er ofte central for at se tumor og tage vævsprøver til mikroskopisk undersøgelse.
  • Billeddiagnostik som CT, CT-enterografi eller MR kan kortlægge tumorens størrelse, lokal udbredelse og eventuelle spredning (metastaser).
  • Endoskopisk ultralyd (EUS) kan vurdere tumorens dybde og relation til nærliggende organer og lymfeknuder.
  • Blodprøver (fx hæmoglobin, levertal) kan vise anæmi eller leverpåvirkning ved spredning; specifikke tumormarkører er ikke altid pålidelige til diagnose.

Behandling

Behandlingen afhænger af tumorens type, størrelse og stadium, patientens almene helbred og tumorens placering:

  • Kirurgi er ofte den primære behandling ved lokaliserede tumorer. For tumorer i den proksimale duodenum eller tæt på galdegangen kan større operationer som en Whipple-procedure (pancreaticoduodenektomi) være nødvendige; mindre, perifere tumorer kan fjernes med segmentresektion.
  • Endoskopisk fjernelse kan være en mulighed ved meget tidlige, overfladiske tumorer.
  • Systemisk behandling (kemoterapi) anvendes ved fremskreden sygdom eller som supplerende (adjuverende) behandling efter operation, afhængigt af tumorens type.
  • Strålebehandling bruges sjældnere, men kan overvejes i enkelte situationer.
  • Ved visse tumorundergrupper (fx neuroendokrine tumorer eller tumorer med specifikke mutationer) kan målrettede terapier eller immunterapi være relevante.
  • Behandling planlægges bedst i et multidisciplinært team (kirurg, onkolog, radiolog, gastroenterolog, patolog).

Prognose

Prognosen afhænger primært af, hvor tidligt sygdommen opdages og om der er spredning til lymfeknuder eller andre organer. Tidlige, lokalt afgrænsede tumorer, der kan fjernes kirurgisk, har generelt bedre udsigt til kurativ behandling. Desværre opdages nogle tumorer først i senere stadier, hvor behandlingen er mere kompleks.

Forebyggelse og overvågning

  • Personer med arvelige syndromer (fx FAP, Peutz-Jeghers, Lynch) bør følge anbefalede screenings- og overvågningsprogrammer med regelmæssige endoskopier.
  • Behandling af underliggende sygdomme som cøliaki og Crohns sygdom kan reducere risikoen ved at dæmpe kronisk inflammation.
  • Generelle tiltag som rygestop, moderat alkoholforbrug, sund kost og vægtkontrol bidrager til lavere risiko for mange former for kræft.

Hvornår bør du søge læge?

Søg læge, hvis du har:

  • Vedvarende øvre mavesmerter, uforklarligt vægttab eller vedvarende kvalme/opkast.
  • Blod i afføringen eller sort afføring.
  • Gulsot (gule øjne/ hud) eller mørk urin.
  • Tegn på anæmi (svaghed, træthed, åndenød ved aktivitet).

En tidlig vurdering og diagnostik kan øge mulighederne for effektiv behandling.

Bemærk: Denne tekst er informativ og kan ikke erstatte individuel medicinsk rådgivning. Tal med din læge eller en specialist for personlig vurdering og behandling.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er kræft i tolvfingertarmen?


A: Kræft i tolvfingertarmen er en form for kræft, der opstår i tyndtarmen, nærmere bestemt i tolvfingertarmen, som er den første del af tyndtarmen.

Q: Hvad er risikofaktorerne for kræft i tolvfingertarmen?


A: Risikofaktorer for kræft i tolvfingertarmen omfatter familiær adenomatøs polypose (FAP), Gardner syndrom, Lynch syndrom, Muir-Torre syndrom, cøliaki, Puetz-Jeghers, Crohns sygdom og juvenil polypose syndrom.

Q: Hvordan ligner kræft i tolvfingertarmen kræft i mavesækken og tyktarmskræft?


A: Kræft i tolvfingertarmen har ligheder med mavekræft og tyktarmskræft, da de alle er kræftformer, der påvirker fordøjelsessystemet.

Q: Hvor er tolvfingertarmen placeret i fordøjelsessystemet?


A: Duodenum ligger mellem mavesækken og jejunum i tyndtarmen.

Q: Hvad sker der i tolvfingertarmen under fordøjelsen?


A: Når maden er blevet kombineret med mavesyre, kommer den ind i tolvfingertarmen, hvor den blandes med galde fra galdeblæren og fordøjelsessafter fra bugspytkirtlen.

Q: Hvad er familiær adenomatøs polypose?


A: Familiær adenomatøs polypose (FAP) er en genetisk sygdom, der forårsager udviklingen af talrige polypper i tyktarmen og endetarmen. Det er også en risikofaktor for kræft i tolvfingertarmen.

Q: Hvad er cøliaki?


A: Cøliaki er en sygdom, hvor tyndtarmen ikke er i stand til at fordøje gluten korrekt. Det er også en risikofaktor for kræft i tolvfingertarmen.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3