Charles Koechlin: Fransk komponist, lærer og musikforfatter (1867–1950)
Charles Koechlin (1867–1950) – fransk komponist, lærer og musikforfatter kendt for symfoniske digte, filmmusik og som mentor for yngre komponister.
Charles Koechlin (udtales: "Ke-klin" med "klin" for at rime på fransk "vin"), (født i Paris den 27. november 1867, død i Le Canadel den 31. december 1950) var en fransk komponist, lærer og musikforfatter. Han skrev en meget stor mængde musik, men meget lidt af den blev udgivet, fordi han var mere interesseret i at hjælpe yngre komponister end i at gøre sig selv kendt. Nogle af hans bedste værker omfatter hans symfoniske digte og hans filmmusik.
Liv og virke
Koechlin blev født i Paris og voksede op i et miljø med stor interesse for kunst og litteratur. Han modtog klassisk konservatorieuddannelse og var tidligt aktiv i Paris’ musikliv. Som komponist arbejdede han utrætteligt gennem hele livet og efterlod et omfangsrigt efterladt materiale bestående af orkesterstykker, kammermusik, vokalmusik, sange og musik til scene og film. Trods mængden af musik valgte han ofte at lade værker være ur-publicerede eller kun i få eksemplarer, hvilket betød, at mange stykker først fik opmærksomhed efter hans død.
Kompositionssprog og hovedværker
Koechlins musik er kendetegnet ved en stor kærlighed til klangfarver, fin harmoni og en fri, eksperimenterende tilgang til form og instrumentation. Han arbejdede i mange genrer og udviste både romantiske, impressionistiske og moderne tendenser uden at følge en enkelt stilretning slavisk. Særligt bemærkelsesværdigt er hans sans for orkestrering og de lyriske, ofte naturinspirerede stemninger i mange af hans stykker.
Genrer han skrev i:
- Symfoniske digte og orkesterværker
- Kammermusik og solo‑værker
- Sange og vokalsatser
- Filmmusik og musik til teater
- Pædagogiske værker og musikteoretiske tekster
Undervisning, skrift og indflydelse
Ud over sin komponerende virksomhed var Koechlin en engageret lærer og teoretiker. Han skrev omfattende om orkestrering, harmoni og kompositionsteknik, og hans bøger og manuskripter har været vigtige ressourcer for efterfølgende generationer af komponister og orkestermusikere. Som underviser og mentor var han kendt for sin gavmildhed over for yngre talenter og for at støtte kolleger, ofte uden at søge berømmelse for sig selv.
Eftermæle
Efter Koechlins død er interessen for hans musik gradvist vokset. Hans originale tilgang til klang og hans teoretiske arbejder har sikret ham en plads i 20. århundredes musikhistorie som en idérig og indflydelsesrig skikkelse, selvom han aldrig opnåede samme brede publikumsberømmelse som nogle af sine samtidige. I dag præsenteres hans værker oftere ved koncerter og indspilninger, og musikforskere fortsætter med at udforske hans store og ofte udbredte korpus af manuskripter.
Hvor kan man finde mere
For den, der vil fordybe sig i Koechlins musik og skrifter, kan biblioteker, arkiver og specialudgivelser være gode kilder. Hans værker findes i form af både trykte udgivelser og mange manuskripter, som opbevares i forskellige samlinger. Musikantologier, moderne indspilninger og studier af 20. århundredes franske musik indeholder ofte analyser og eksempler på hans arbejde.
Charles Koechlin
Hans liv
Koechlin blev født i Paris som det yngste barn i en stor og rig familie. Hans mors familie stammede fra Alsace nær den franske grænse til Tyskland, og han var stolt af sin alsaciske baggrund. Hans bedstefar på moderens side havde startet et bomuldstekstilfirma i Mulhouse, og hans far arbejdede i tekstilbranchen. Da Koechlin var 14 år gammel, døde hans far. Han viste interesse for musik, men hans familie ønskede, at han skulle være artilleriofficer. Han fik imidlertid tuberkulose og måtte tilbringe seks måneder i Algeriet for at blive rask. Efter at have afsluttet sin skolegang fik han lov til at komme ind på konservatoriet i Paris i 1890. To år senere studerede han komposition hos Massenet, og i 1896 blev han elev af Gabriel Fauré. Ravel var elev i samme klasse. Fauré havde stor indflydelse på Koechlin, som skrev en bog om ham og hjalp ham med at arrangere noget af hans musik for orkester.
Koechlin blev freelancekomponist og lærer. Han blev gift med Suzanne Pierrard i 1903 og fik fem børn. I begyndelsen havde han det godt, men efter Første Verdenskrig mistede familien mange penge, og de måtte sælge deres landsted.
Koechlin havde meget frie synspunkter om musik, og det er sandsynligvis derfor, at han aldrig fik et job som lærer ved klaverkonservatoriet. Han var også enig i nogle af de ting, som kommunisterne mente. Han brød sig ikke om moderne opfindelser som telefon og radio. Han lignede en gammel russisk patriark med sit lange skæg. Han var klædt i fløjlsbukser, sandaler og en hyrdekappe til dårligt vejr. Han kunne lide udendørs aktiviteter som svømning og bjergbestigning. Han blev tilbudt Legion d'honneur i 1940, men afslog det.
Hans musik
Koechlin komponerede i en række forskellige stilarter og skiftede endda stil i løbet af et stykke. Han kunne ofte lide stille musik med lange akkorder, der spilles for de lyde, de giver, snarere end for at give musikken en traditionel form. Nogle gange var der ingen taktstreger i hans musik. Han komponerede ofte i sit hoved, mens han sad i et tog eller klatrede op ad et bjerg.
Blandt hans orkesterværker kan nævnes Les Bandarlogs, som er baseret på Rudyard Kiplings Junglebog. Kiplings "Bandarlog" er en flok aber i skoven. Musikken beskriver aberne, men Koechlin giver den også en anden betydning: han kritiserer musikkritikere og sammenligner dem med aber. I Seven Stars Symphony handler hver sats om en berømt filmstjerne. Det drejer sig bl.a. om Greta Garbo, Marlene Dietrich og Charlie Chaplin. Han skrev en masse kammermusik og klavermusik, bl.a. nogle danse til Ginger Rogers.
Søge