Alfred Cortot
Alfred Denis Cortot (født Nyon, 26. september 1877; død Lausanne, 15. juni 1962) var en fransk-schweizisk pianist og dirigent. Han er en af de mest berømte musikere fra det 20. århundrede. Han var især kendt for sit spil af klavermusik af romantiske komponister fra det 19. århundrede, såsom Chopin og Schumann. Han dannede en klavertrio med violinisten Jacques Thibaud og cellisten Pablo Casals. Han var klaverlærer og dirigent.
Alfred Cortot
Tidligt liv og uddannelse
Cortot (udtales "Cor-toe") blev født i Nyon i den fransktalende del af Schweiz. Hans far var franskmand og hans mor var schweizisk. Cortot studerede på konservatoriet i Paris. Hans lærere var Emile Descombes og Louis Diémer. Han vandt en førstepris (premier prix) i 1896. Hans første offentlige koncert var ved Concerts Colonne i 1897, hvor han spillede Beethovens klaverkoncert nr. 3. Han hjalp operasangere med at lære deres musik og blev assisterende dirigent ved Bayreuth-festivalen. I 1902 dirigerede han Wagners Götterdämmerung. Det var første gang, at den blev opført i Paris. Han dannede et koncertselskab for at opføre Wagners Parsifal, Beethovens Missa solemnis, Brahms' tyske Requiem og nye værker af franske komponister.
Karriere
I 1905 dannede Cortot en trio med Jacques Thibaud og Pablo Casals, som blev tidens mest berømte klavertrio. Der findes stadig adskillige optagelser af deres spil. Fra 1907 til 1923 underviste Cortot på konservatoriet i Paris, hvor hans elever omfattede Clara Haskil, Dinu Lipatti og Vlado Perlemuter. I 1919 grundlagde han École Normale de Musique de Paris. Mange mennesker kom for at høre ham undervise i, hvordan man opfører klavermusik. Han rejste meget og dirigerede også berømte orkestre. Han døde i Lausanne.
Anden Verdenskrig
Mange mennesker var ikke enige med ham, da han støttede den tyske besættelse af Frankrig under Anden Verdenskrig. Han spillede ved nogle koncerter, som blev støttet af nazisterne. Han spillede måske bare til disse koncerter, fordi han kunne lide tysk musik, men det gav ham nogle fjender. Hans kone, Clothilde Breal, var af jødisk oprindelse, og hendes kusine, Lise Bloch, var gift med Leon Blum, som var den første jøde til at blive præsident du Conseil eller premierminister i Frankrig. Cortot og familien Blum var gode venner, selv om han fik et års forbud mod at optræde i Frankrig.
Bidrag
Han var berømt for at spille klavermusik af Chopin og Schumann, og Cortot lavede udgaver af begge disse komponisters musik. Han havde en fremragende teknik, men han havde også mange hukommelsestab under koncerter og efterlod af og til forkerte noter på sine plader. Ikke desto mindre var han, når han spillede godt, en af sin tids største pianister.
