Britannia (/brɪˈtæniə/) er den nationale personifikation af Storbritannien. Hun fremstilles som en kvindeskikkelse, ofte iført hjelm, med et trefork eller spyd og et skjold. Motivet stammer fra den klassiske oldtid, hvor en lignende figur blev brugt af grækere og romere til at repræsentere landområder og folks ånd. Ordet Britannia på latin kunne betegne enten de britiske øer, selve øen Storbritannien eller den romerske provins Storbritannien i Romerrigets tid.
Oprindelse og tidlig brug
Fremstillinger af Britannia optrådte allerede i antikken. På romerske mønter fra det 2. århundrede e.Kr. ses hun siddende med spyd og skjold, et billede der markerede Romerrigets syn på området og dets erobringer. For romerne afløste navnet Britannia tidligere betegnelser som Albion, og efter erobringen i år 43 e.Kr. kunne Britannia i praksis henvise til den del af øen, der var under romersk kontrol. De nordlige egne – kendt som Caledonia nord for floden Forth i det moderne Skotland – blev kun lejlighedsvis underkastet af den romerske hær.
Britannia som gudinde og kult
Ud over at være et geografisk navn optrådte Britannia også som en guddommelig personificering. En latinsk indskrift på en grusstenssokkel til en statue fra Eboracum (York) omtaler hende som "Sancta Britannia" (latin: Sancta Britannia). Denne sokkel blev fundet i 1740, men er senere forsvundet. Der er også fundet et alter dedikeret til gudinden Britannia nær Castlehill Fort på Antoninermuren; dette alter er i dag udstillet i Glasgow. Fundene viser, at konceptet om Britannia fungerede både som et symbol på landområdet og som en kultisk skikkelse for soldater og lokalsamfund i den romerske periode.
Britannia på mønter
Motivet vendte tilbage i britisk møntkunst i 1600- og 1700-tallet. Billedet af Britannia blev for første gang brugt på moderne britiske mønter under regent Charles II; disse tidlige mønter viste hende ofte med skjold, og senere udgaver bar et unionsflag på skjoldet, som et symbol på den forenede monarkis myndighed. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at lade Britannia holde en trefork — et motiv som refererer til Neptuns trefork og signalerer Storbritanniens maritime styrke efter adskillige sømilitære sejre. Hjelm begyndte at indgå i hendes ikonografi på mønter efter 1825, hvilket gav hende et mere krigerisk og beskyttende udtryk.
Symbolik og betydning
Britannia fungerer som et flerlaget nationalt symbol. Hendes skjold og spyd/trident symboliserer forsvaret af landet og sømagten; hjelmen fremhæver styrke og beredskab; og den kvindelige skikkelse forbindes ofte med dyder som ro, retfærdighed og forsvarsvilje. Som personifikation svarer Britannia til andre nationale symboler rundt om i verden — hun er et visuelt og kulturelt samlingspunkt i både officiel ikonografi, propaganda og populærkultur.
Moderne brug
I moderne tid fortsætter Britannia som et levende symbol. Hun optræder på frimærker, medaljer, statuer og særligt på mønter og bullionmønter udgivet af Royal Mint. Særlige serier med Britannia-motivet er også blevet udgivet som investeringsmønter i ædle metaller, og designet har gennemgået flere moderne fortolkninger for at fastholde både tradition og samtidsrelevans. Udover mønter bruges hun i kunst, offentlig udsmykning og som ikon i kulturelle referencer, hvor hun ofte repræsenterer Storbritanniens historie, værdier og internationale rolle.
Samlet set er Britannia både et historisk og nutidigt symbol: hun rækker tilbage til antikken og romersk brug af personifikationer, men har samtidig udviklet sig over århundreder til at afspejle ændringer i politik, militær magt og national identitet.
