Kalenderæra: Definition, epoke og eksempler på årstalssystemer

Forstå kalenderæraer: definition, epoker og eksempler på årstalssystemer — fra gregoriansk til Saka og gamle kongelister. Klar guide til tid og tidsregning.

En kalenderæra er det årstalssystem, der anvendes i en kalender. Den gregorianske kalender nummererer f.eks. sine år i det vestlige Anno Domini-system (de koptisk-ortodokse og etiopisk-ortodokse kirker har deres egne kristne tidsaldre). Det tidspunkt, den dato eller det år, fra hvilket tiden markeres, kaldes epok i epoken. Der findes mange forskellige kalenderæraer, f.eks. Saka-æraen.

I oldtiden blev regeringsårene talt fra det år, hvor en ny monark overtog tronen. Dette gør det meget vanskeligt at rekonstruere oldtidens tidslinjer, fordi de er baseret på separate og spredte kongelister, som f.eks. den sumeriske kongeliste og den babyloniske kongeliste. I Østasien ophørte man i det 20. århundrede med at have æranavne baseret på regerende monarker, undtagen i Japan, hvor de stadig bruges.

Definition og centrale begreber

En kalenderæra består af to grundelementer:

• Epok: et fast startpunkt (en historisk begivenhed eller beregnet begivenhed) hvorfra år tælles.
• Tællesystem: regler for hvordan år nummereres (f.eks. om der findes et år 0, om årene følger en sol- eller månecyklus, og hvornår nytår falder).

Forskelle i epok, i om kalenderen er sol-, måne- eller lunisolær, og i reglen for indskudsmåneder eller skuddage gør, at to kalenderæraer kan have meget forskellig årstalsangivelse for samme dag.

Eksempler på vigtige kalenderæraer

• Anno Domini / Common Era (AD/CE, BC/BCE): Den vestlige kristne tradition; epoken er knyttet til Kristi fødsel. Moderne brug foretrækker ofte CE/BCE som en sekulær betegnelse, men årstallene svarer i praksis til AD/BC. Bemærk at traditionel kristen nummering ikke har år 0 (1 f.Kr. efterfølges af 1 e.Kr.).
• Islamisk Hijra-æra: Epoken er Profeten Muhammads udvandring (Hijra) til Medina i 622 e.Kr. Den islamiske kalender er ren månekalender med ca. 354 dage om året, så månederne bevæger sig relativt til solåret.
• Hebraisk (Anno Mundi): En judisk lunisolar æra, hvor epoken traditionelt er beregnet som skabelsens år (omtrent 3761 f.Kr.). Lunisolære regler betyder, at måneder og år tilpasses med indskudsmåneder.
• Buddhistisk æra: Forskellige traditioner bruger forskellige epoker; i Thailand og nogle sydøstasiatiske lande bruges ofte en beregning baseret på Buddhas parinirvana, som i praksis giver en forskydning på ca. 543 år fra den gregorianske kalender.
• Saka-æra: Starter i år 78 e.Kr., bruges i visse indiske systemer og i nogle officielle indiske sammenhænge.
• Ab Urbe Condita (AUC): Romersk årtælling ud fra Roms grundlæggelse (traditionelt 753 f.Kr.). Brugt af nogle romerske historikere.
• Japanske regentæraer (nengō): Hver kejser får en æranavnperiode; år nummereres fra æras begyndelse. Systemet er fortsat i officiel og daglig brug i Japan (fx Reiwa 1 = første år af Reiwa).
• Koptisk og etiopisk kristen tidsregning: Nævnt ovenfor; disse kirker har egne beregninger og årsforskydninger sammenlignet med den gregorianske kalender.

Historiske og praktiske konsekvenser

Brugen af forskellige æraer har betydning for historie, diplomatisk korrespondance, arkæologi og beregninger af tid. Nogle vigtige pointer:

• Kildekritik: Historiske dokumenter oplyser ofte år efter en lokal æra (fx en kongeperiode), hvilket kræver konversion til en fælles tidslinje for sammenligning. Dette er årsagen til de kronologiske problemer i studier af oldtiden (se sumeriske og babyloniske kongelister).
• Proleptiske kalendere: Moderne historikere bruger ofte en proleptisk anvendelse af den gregorianske kalender til at angive datoer før kalenderens indførelse i 1582, men dette kræver opmærksomhed på år 0 og skuddagsregler.
• År 0 vs. astronomisk år: Astronomisk årstælling inkluderer et år 0 (svarer til 1 f.Kr.), hvilket gør beregninger enklere matematisk. Traditionel kristen kalender har ikke år 0.
• Lunar vs. solær: Månebaserede æraer (fx islamisk) ligger i forhold til solen og rykker gennem årstider, mens solbaserede følger årstiderne og kræver andre skuddagsregler.
• Politik og religion: Æranavne kan have symbolsk og politisk betydning (fx valg af nyt æranavn i Japan eller skift ved kalenderreformer). Indførelsen af gregoriansk kalender skete gradvis og forskelligt i hvert land og havde både religiøse og administrative årsager.

Ved konvertering og læsning af datoer

• Identificér altid hvilken æra og hvilken type kalender (sol/lune/lunisolar) en angivet dato tilhører.
• Tjek om den kilde benytter regentår eller en fast æra; regentår kræver ofte samkørsel med konge- eller kejserlister.
• Ved videnskabelig brug benyttes ofte CE/BCE og proleptisk gregoriansk nummering for konsistens, men angiv kilden og antagelser tydeligt (fx håndtering af år 0).

Sammenfattende er en kalenderæra mere end blot et tal: den er et system af antagelser om udgangspunkt, cyklus og kultur, som påvirker, hvordan vi opfatter og sammenligner tid på tværs af samfund og historiske perioder.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er en kalenderæra?

Spørgsmål: Hvad er Anno Domini-systemet?

Spørgsmål: Har alle kristne kirker det samme ærasystem?

Spørgsmål: Hvad er epokens epoke?

Spørgsmål: Bruges regeringsår stadig til at tælle tiden?

Spørgsmål: Hvorfor er det vanskeligt at rekonstruere gamle tidslinjer?

Spørgsmål: Bruges der stadig æranavne baseret på regerende monarker i Østasien?

Søg efter bogstav