Michel Foucault: Fransk filosof om magt, viden og seksualitet
Michel Foucault: fransk filosof om magt, viden og seksualitet — hans analyser af institutioner og magtstrukturer ændrede moderne tænkning.
Michel Foucault (15. oktober 1926 - 25. juni 1984) var en fransk filosof og historiker. Han skrev om mange emner og påvirkede tænkere inden for filosofi, sociologi, litteraturvidenskab, historie, medicin og kønsstudier. Foucault var uddannet fra École normale supérieure og arbejdede som professor ved flere universiteter, blandt andet Collège de France, hvor han i 1970 blev udnævnt til professor i historie af tankesystemer. Hans arbejde kombinerer historisk forskning med filosofisk analyse for at vise, hvordan viden og sociale praksisser hænger sammen med magtrelationer.
Foucault studerede institutioner som psykiatriske afdelinger, hospitaler, skoler og fængsler for at finde ud af, hvordan de påvirkede de mennesker, der boede i dem. Han analyserede, hvordan institutioner former normer, adfærd og identitet ved hjælp af regler, rutiner og ekspertviden. Han var homoseksuel. Han studerede også seksualitetens historie og skrev senere i sit liv om homoseksualitet, blandt andet for at undersøge, hvordan seksualitet er socialt konstrueret og reguleret gennem viden og diskurser.
Han kaldes ofte en postmodernistisk eller poststrukturalistisk filosof. Nogle filosoffer hævder, at nogle af hans idéer var påvirket af eksistentialismen. Foucault afviste dog alle disse betegnelser og præsenterede i stedet sine egne metoder til at analysere historiske diskurser og magtforhold.
Hovedidéer
- Magt og viden: Foucault argumenterede for, at viden og magt ikke er adskilte; vidensformer skaber og opretholder magtstrukturer, og magtformer producerer bestemte måder at tale om og forstå mennesker på.
- Arkeologi og genealogi: Han udviklede metodiske tilgange kaldet "arkeologi" (analyse af diskursive formationer) og senere "genealogi" (en historisk analyse af magtforhold og praksisser), der søger at kortlægge, hvordan begreber opstår og ændrer sig over tid.
- Disciplinær magt og Panoptikon: I værker som Discipline and Punish viser han, hvordan moderne institutioner anvender overvågning, normalisering og træning til at forme individer — ofte illustreret med metaforen om Bentham’s panoptikon.
- Biomagt: Foucault introducerede begrebet biopower/biopolitics for at beskrive, hvordan moderne stater regulerer befolkningers liv gennem sundhed, demografi, seksualitetsregimer mv.
- Subjektivitet: Han undersøgte, hvordan mennesker bliver til subjekter gennem et netværk af diskurser, institutioner og selvteknikker — fx hvordan man “gør sig selv til subjekt” gennem praksisser og etik.
Vigtige værker
- Madness and Civilization (fr. Histoire de la folie) — undersøgelse af fornuftens grænser og behandling af sindssygdom i historisk perspektiv.
- The Birth of the Clinic (fr. Naissance de la clinique) — analyse af medicinsk viden og klinikkens fremvækst.
- Discipline and Punish (fr. Surveiller et punir) — historie og analyse af straf, fængsler og disciplinære teknikker.
- The History of Sexuality (fr. Histoire de la sexualité) — serie om seksualitetens historiske fremvækst, moral og regulering (vol. 1–3 udgivet i Foucaults levetid, flere bind udkom posthumt eller ufuldstændigt).
Indflydelse og kritik
Foucaults tænkning har haft stor indflydelse på humaniora og samfundsvidenskaberne, især inden for studier af magt, institutioner, medicin, retssystem og køn/sexualitet. Hans analyser har ført til nye måder at forstå sociale praksisser som historisk betingede og foranderlige. Samtidig har han mødt kritik: nogle mener, at han undervurderer individets handlemuligheder eller mangler normative alternativer til de magtanalyser, han præsenterer. Andre har kritiseret hans kilder og historiske fremstillinger på specifikke punkter.
Politisk engagement og senere år
Foucault deltog lejlighedsvis i politiske debatter og var optaget af spørgsmål om tortur, fængselsreform og minoriteters rettigheder. I sine senere år rettede han opmærksomhed mod seksualitet, etikkens praktikker og, mere bredt, hvordan individer kan skabe sig selv på alternative måder. Han døde i 1984; hans død blev senere koblet til komplikationer relateret til AIDS. Foucault efterlod sig en stor mængde publicerede værker og forelæsningsserier, der fortsat læses og diskuteres af forskere verden over.
Tidlige liv
Foucault blev født i 1926 i Poitiers, Frankrig. Hans far, Paul Foucault, var kirurg. Han gik på jesuitternes Collège Saint-Stanislas. Efter Anden Verdenskrig studerede Foucault på École Normale Supérieure. Mens han gik på universitetet, blev han deprimeret og forsøgte at begå selvmord.
Foucault blev meget interesseret i psykologi. Han fik en grad i filosofi og en grad i psykologi. Foucault blev medlem af det franske kommunistparti fra 1950 til 1953. Han forlod det kommunistiske parti, fordi han var ked af alle de mennesker, som Stalin dræbte i Sovjetunionen.
Universitetsprofessor
I begyndelsen af 1950'erne underviste han på École Normale. Derefter begyndte han at undervise i psykologi på universitetet i Lille. I 1954 udgav Foucault sin første bog, Maladie mentale et personnalité. I midten af 1950'erne arbejdede han på universitetet i Warszawa og på universitetet i Hamborg.
Han vendte tilbage til Frankrig i 1960 for at blive professor i filosofi ved universitetet i Clermont-Ferrand. I midten af 1960'erne flyttede Foucault sammen med sin kæreste til Tunis (i Nordafrika) og fik et job som lærer ved universitetet i Tunis. I 1966 udgav han Les Mots et les choses (Tingenes orden), som blev meget populær. I 1968 vendte han tilbage til Frankrig, hvor han udgav L'archéologie du savoir (Vidensarkæologi).
I slutningen af 1960'erne, efter at Frankrig havde haft store studenterprotester og optøjer, oprettede den franske regering et nyt eksperimentelt universitet i Vincennes. Foucault blev den første leder af dets filosofiafdeling. Foucault sluttede sig til de studerende, der besatte administrationsbygninger og kæmpede med politiet.
I 1970 blev Foucault professor i tankesystemernes historie ved Collège de France. Hans politiske engagement blev nu større. Hans mandlige elsker Defert meldte sig ind i det ultra-maoistiske Gauche Proletarienne (GP). Foucault skrev derefter Surveiller et Punir (Disciplinere og straffe) om fængsler og skoler.
Sidste år
I slutningen af 1970'erne skrev Foucault bøger om seksualitetens historie. Foucault begyndte at tilbringe mere tid i USA, på University at Buffalo. I 1978 rejste Foucault rundt i Iran for at støtte den nye revolutionære islamiske regering. Foucault døde af en aids-relateret sygdom i Paris den 26. juni 1984.
Oversatte skrifter
De vigtigste samlinger af Foucaults værker, der er oversat til engelsk, er:
- Language, counter-memory, practice, som blev redigeret af Donald F. Bouchard (1977)
- Power/Knowledge, som blev redigeret af Colin Gordon (1980)
- The Foucault Reader, redigeret af Paul Rabinow (1984)
- Politik, filosofi, kultur, redigeret af Lawrence D. Kritzman (1988)
- Foucault Live (2nd Ed.), redigeret af Sylvère Lotringer (1996)
- The Politics of Truth, redigeret af Sylvère Lotringer (1997)
- Ethics : subjectivity and truth (Essential Works Vol. 1), redigeret af Paul Rabinow (1997)
- Aesthetics, Method, Epistemology (Essential Works Vol.2), redigeret af James D. Faubion (1998)
- Power (Essential Works Vol. 3), redigeret af James D. Faubion (2000)
- The Essential Foucault, redigeret af Paul Rabinow og Nikolas Rose (2003)
Søge