Præsidentvalget i USA i 1860 blev afholdt tirsdag den 6. november 1860. Valget af præsident Abraham Lincoln fungerede som en udløsende faktor for udbruddet af den amerikanske borgerkrig. USA havde i løbet af 1850'erne været splittet om spørgsmål vedrørende slaveriets udbredelse og slaveejernes rettigheder. I 1860 splittede disse spørgsmål det demokratiske parti i tre fraktioner. Hver gruppe mente, at de bedst kunne besejre det republikanske partis kandidat.

Kandidater og valgresultater

Valget i 1860 var usædvanligt, fordi fire forskellige kandidater tiltrak betydelig opbakning på tværs af regioner:

  • Abraham Lincoln (Republikanerne) — modstand imod slaveriets udvidelse til de vestlige territorier og program for økonomisk modernisering.
  • Stephen A. Douglas (Nordlige demokrater) — tilhænger af popular sovereignty, dvs. at hver stat eller territorium selv skulle bestemme spørgsmålet om slaveri.
  • John C. Breckinridge (Sydlige demokrater) — forsvarer af slavernes rettigheder og én af de mest eksplicit pro-slaveri kandidater.
  • John Bell (Constitutional Union Party) — fokuserede på bevarelse af Unionen uden klar stillingtagen til slaverispørgsmålet.

Den regionale opdeling af vælgerne førte til, at Lincoln vandt en klar sejr i valgmandskollegiet på trods af, at han fik under 40 % af den samlede folkelige stemme. Fordelingen af stemmer var cirka:

  • Abraham Lincoln: ca. 39,8 % af de folkelige stemmer og 180 valgmandsstemmer
  • Stephen A. Douglas: ca. 29,5 % og 12 valgmandsstemmer
  • John C. Breckinridge: ca. 18,1 % og 72 valgmandsstemmer
  • John Bell: ca. 12,6 % og 39 valgmandsstemmer

Hvorfor valget splittede landet

Valget var kulminationen på en årrække med skærpede konflikter om slaveriets fremtid i USA. Nogle af de vigtigste forudgående begivenheder var:

  • Vedtagelser som Kansas–Nebraska Act (1854), som ophævede tidligere kompromisser og førte til voldelige sammenstød i Kansas.
  • Højesterets beslutning i Dred Scott-sagen (1857), som afviste at sort mennekser kunne være borgere og begrænsede den føderale regerings mulighed for at regulere slaveriet i territorierne.
  • John Browns raid på Harpers Ferry (1859), som polariserede følelserne yderligere og skabte frygt for slaveoprør blandt sydstatsejerne.
  • Det demokratiske partis opløsning i 1860, hvor nordlige og sydlige delegater ikke kunne enes, hvilket resulterede i separate nomineringer.

Lincoln og Republikanerne havde formuleret en politik, der afviste slaveriets udvidelse, men ikke krævede øjeblikkelig afskaffelse i de stater, hvor slaveri allerede eksisterede. Alligevel blev hans valgopfattelse af mange i Syd opfattet som en direkte trussel mod deres økonomiske og sociale system.

Umiddelbare konsekvenser — fra valg til krig

Lincoln blev valgt i november 1860, men først indsat som præsident den 4. marts 1861. I mellemtiden reagerede en række sydstater ved at trække sig fra Unionen:

  • South Carolina erklærede som den første secession den 20. december 1860.
  • I januar–februar 1861 fulgte Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Louisiana og Texas efter.
  • Den 4. februar 1861 dannede disse stater Confederacy (De Forenede Stater i Konføderationen) med Jefferson Davis som præsident.

Spændingerne kulminerede i angrebet på Fort Sumter i Charleston-havnen den 12.–13. april 1861. Angrebet fulgte efter at Unionens forsøg på at sende forsyninger til garnisonen i fortet blev mødt med ild fra konfødererede styrker. Dette angreb markerer almindeligvis begyndelsen på den amerikanske borgerkrig.

Langsigtede følger

Valget i 1860 og den efterfølgende krig fik vidtrækkende konsekvenser:

  • Borgerkrigen (1861–1865) førte til enormt tab af menneskeliv og store ødelæggelser, især i Sydstaterne.
  • Efter krigen blev slaveriet formelt afskaffet i hele USA med det 13. forfatningsændringsforslag (ratificeret i 1865).
  • Den politiske magtbalance ændrede sig: Republikanerne blev i årtier det dominerende parti i nord, mens Sydens politiske struktur og økonomi skulle genopbygges under Rekonstruktionen.
  • Valget viste, hvor dybt delt landet var — et regionalt politisk parti kunne vinde nationalt uden opbakning i store dele af landet, hvilket rejste fundamentale spørgsmål om repræsentation, føderalisme og retten til secession.

Valget i 1860 er derfor et centralt eksempel på, hvordan politiske institutioner, regionale interesser og uforligelige holdninger til fundamentale menneskerettighedsspørgsmål kan føre til nationens sammenbrud og blodige konflikt. Dets konsekvenser formede USA-politik, samfund og lovgivning i generationer frem.