Élisabeth Charlotte d'Orléans (13. september 1676 - 23. december 1744) var en niece af Ludvig XIV og hustru til Leopold, hertug af Lothringen. Hun var senere regent af Lorraine. Som enke blev hun udnævnt til prinsesse af Commercy. Blandt hendes børn var Frans I, den hellige romerske kejser, far til Marie Antoinette. Hun havde også stor indflydelse på opførelsen af Château de Lunéville. Hun introducerede også den kommende arkitekt "Germain Boffrand" for de kongelige hoffer i 1711.

 

Tidligt liv og familie

Élisabeth Charlotte var født ind i huset Orléans og voksede op som en del af den franske kongefamilie med tætte forbindelser til hoffet i Versailles. Som datter af enside i en af Frankrigs førende prinsefamilier var hendes ægteskab først og fremmest et dynastisk instrument, som skulle styrke båndene mellem Frankrig og det selvstændige hertugdømme Lorraine.

Ægteskab og børn

Hun blev gift med hertug Leopold af Lothringen — et ægteskab, der bandt hende til en lokalt suveræn hofkultur i Nancy og senere Lunéville. Ægteskabet gav flere børn, hvoraf Frans I er den mest berømte i eftertiden, idet han senere blev ærkehertug af Østrig og helligromersk kejser og derigennem forbandt den lothringske linje med Habsburg-dynastiet. Som mor og svigermor kom hun dermed til at stå i front for forbindelser, som havde betydning for Europas magtbalancer i det 18. århundrede.

Regentskab og politisk rolle

Som hertuginde af Lorraine måtte Élisabeth Charlotte navigere mellem franske interesser og de lokale lothringske. Hun udøvede politisk indflydelse både som hustru til hertugen og senere i perioder som regent, især når hendes mand var fraværende eller under politiske omvæltninger. Hendes rolle var præget af et pragmatisk forhold til Frankrig og et ønske om at bevare hertugdømmets prestige og kulturelle liv.

Enke og prinsesse af Commercy

Efter at være blevet enke beholdt hun betydelig personlig og økonomisk status og fik titlen prinsesse af Commercy. Som enke fortsatte hun med at føre sit eget hus og udøve indflydelse i både lokale anliggender og på det kulturelle plan i Lorraine.

Kunst, arkitektur og Lunéville

Élisabeth Charlotte spillede en central rolle i udviklingen af hofkulturen i Lorraine. Hun var en aktiv beskytter af kunsten og stod bag betydelige bygnings- og haveprojekter ved Château de Lunéville, som ofte omtales som "Lunévilles Versailles" på grund af sin raffinerede hoflivsstil og arkitektur. Som teksten nævner, introducerede hun i 1711 den unge arkitekt Germain Boffrand for de kongelige kredse — en introduktion, der senere bidrog til Boffrands fremtrædende rolle i udviklingen af rokokoens franske arkitektur.

Personlighed og korrespondance

Hun beskrives i samtidige kilder som handlekraftig, kultiveret og indstillet på at kombinere sin franske opdragelse med de lokale traditioner i Lorraine. Som medlem af en bredt forgrenet adelig familie deltog hun i det netværk af ægteskaber og alliancer, der bandt Europas fyrstehuse sammen i det 18. århundrede.

Død og eftermæle

Élisabeth Charlotte døde den 23. december 1744. Hendes eftermæle lever videre i de bygninger og kunstsamlinger, hun støttede, i forbindelsene hun skabte mellem hertugdømmet Lorraine og de store europæiske dynastier og i den kulturelle arv omkring Lunéville. Som mor til Frans I har hun en fremtrædende plads i den genealogiske linje, der førte til blandt andre Marie Antoinette.