Ludvig af Frankrig, Dauphin af Frankrig (1. november 1661 – 14. april 1711) var den ældste søn og arving til Ludvig XIV, konge af Frankrig, og hans hustru, Marie Therese af Østrig. Som tronfølger bar han titlen Dauphin fra fødslen og levede det meste af sit liv i skyggen af sin magtfulde far.

Han er almindeligvis kendt under tilnavnet le Grand Dauphin. Navnet blev brugt både for at skelne ham fra den næste generation (hans søn blev omtalt som den "lille" Dauphin i samtiden) og for at markere hans status som den fremtidige konge, selv om han aldrig sad på tronen, fordi han døde før sin far.

Familie og efterkommere

Han var gift med Maria Anna Victoria af Bayern, og ægteskabet gav flere børn, der spillede vigtige roller i Europas historie:

  • Louis, hertug af Bourgogne (1682–1712) – ældste søn og kortvarigt tronfølger efter sin fars død, men han nåede aldrig at blive konge.
  • Filip V af Spanien (1683–1746) – yngre søn, som i 1700 blev konge af Spanien; hans tronbestigelse udløste den lange spanske arvefølgekrig.
  • Charles, hertug af Berry (1686–1714) – endnu en søn, der aldrig blev konge.

Senere i livet indgik han ifølge samtidige beretninger et hemmeligt ægteskab med Marie Émilie de Joly. Dette forhold havde ingen større politisk betydning ved hoffet og ændrede ikke arverækkefølgen.

Rolle og betydning

Som Dauphin førte Ludvig et liv, der i høj grad var præget af hoflivets ceremonier og af hans fars dominerende personlighed. Han udviste sjældent uafhængig politisk handlekraft og havde begrænset indflydelse på statens daglige styre, som fortsat blev ført af Ludvig XIV. Alligevel har hans efterkommere stor betydning for Europas politiske udvikling: hans søn blev konge af Spanien, og hans sønnesøn blev senere konge af Frankrig som Ludvig XV.

Død og arv

Ludvig døde i 1711 og blev aldrig konge, men hans død satte gang i en kort periode med yderligere arvefølgetragedier i den franske kongefamilie. På den lange bane betød hans familieforbindelser – navnlig Filip V’s opstigning til den spanske trone – at dynastiske spørgsmål fra hans generation havde vidtrækkende konsekvenser for magtbalancen i Europa.