Léopold af Lothringen (1679–1729): 'den Gode' hertug og Lunéville-grundlægger

Léopold af Lothringen (1679–1729) — "den Gode" hertug og grundlægger af Château de Lunéville; hans regering formede Lothringens politiske og kulturelle arv.

Léopold, hertug af Lothringen (11. september 1679 – 27. marts 1729) med tilnavnet den Gode var regerende hertug af Lothringen og Bar fra 1690 til sin død. Han blev opkaldt til ære for sin onkel, den hellige romerske kejser Leopold I. Under sin regering stod han bag opførelsen og udbygningen af Château de Lunéville, som i hans levetid blev hertugfamiliens vigtigste residens og et centrum for kunst, musik og hoflivet i hertugdømmet.

Baggrund og familie

Han var ældste søn af Eleanor af Østrig og Karl 5. af Lothringen og tilhørte det veletablerede hus af Lothringen. Familien havde regeret over det lille hertugdømme Lothringen siden 1473. Som arving var Léopold kun 10 år gammel, da han formelt overtog titlen i 1690, og i hans tidlige regering var der derfor et regentskab, indtil han kunne udøve den fulde myndighed.

Ægteskab og børn

For at styrke forbindelsen til det franske kongehus indgik Léopold ægteskab med Élisabeth Charlotte d'Orléans, niece af Ludvig XIV. Ægteskabet bandt Lothringen tættere til begge stormagter og fik afgørende betydning for dynastiets fremtid. Blandt deres børn var François Étienne (senere kendt som Francis I), som blev en central skikkelse i europæisk politik — han giftede sig med Maria Theresia af Østrig og var med til at grundlægge Habsburg-Lorraine-linjen.

Regering og indsats

Léopold arbejdede for at genopbygge og modernisere sit hertugdømme efter de langvarige konflikter i slutningen af 1600-tallet. Han satsede på at forbedre forvaltningen, styrke den lokale økonomi og fremme håndværk og kunst. Hans hof i Lunéville, ofte omtalt som et regionalt kulturcenter, tiltrak arkitekter, musikere og lærde. Byggeriet og udviklingen af Lunéville havde både praktiske og repræsentative formål: residensen skulle være et værdigt sæde for hertugen og samtidig et symbol på Lorraines kulturelle status.

Eftermæle

Léopold døde i 1729 og efterlod sig et hertugdømme med forbedrede institutioner og en markant kulturel arv. Château de Lunéville står tilbage som et synligt bevis på hans smag og ambitiøse byggeprogram, og hans søn François Étienne førte dynastiet videre i europæisk sammenhæng. Léopolds regeringstid huskes ofte for dens relative stabilitet, patronage af kunsten og bestræbelser på at styrke Lothringens selvstændighed i en tid, hvor området lå mellem magtpolerne Frankrig og det tysk-romerske rige.

Nummer

1. Léopold, arveprins af Lorraine (26. august 1699 - 2. april 1700) døde som spæd.
2. Élisabeth Charlotte af Lorraine (21. oktober 1700 - 4. maj 1711) døde af kopper.
3. Louise Christine af Lorraine (13. november 1701 - 18. november 1701) døde som spæd.
4. Marie Gabrièle Charlotte af Lorraine (30. december 1702 - 11. maj 1711) døde af kopper.
5. Louis, arveprins af Lothringen (28. januar 1704 - 10. maj 1711) døde af kopper.
6. Joséphine Gabrièle af Lorraine (16. februar 1705 - 25. marts 1708) døde som spæd.
7. Gabrièle Louise af Lorraine (4. marts 1706 - 13. juni 1710) døde som spæd.
8. Léopold Clément, arveprins af Lothringen (25. april 1707 - 4. juni 1723) døde ugift.
9. Frans I, tysk-romersk kejser (8. december 1708 - 18. august 1765) giftede sig med Maria Theresia af Østrig og fik børn.
10. Eléonore af Lorraine (4. juni 1710 - 28. juli 1710) døde som spæd.
11. Elisabeth Therese af Lorraine (15. oktober 1711 - 3. juli 1741) blev gift med Karl Emmanuel III af Sardinien og fik børn.
12. Karl Alexander af Lothringen (12. december 1712 - 4. juli 1780) giftede sig med Maria Anna af Østrig og fik børn.
13. Anne Charlotte af Lorraine (17. maj 1714 - 7. november 1773) døde ugift.

Léopold I af Lorraine's familie i ca. 1710 tilskrevet Jacques Van Schuppen.

Søg efter bogstav