Françoise de Rochechouart, markise af Montespan (5. oktober 1640 - 27. maj 1707), bedre kendt som Madame de Montespan, var den mest berømte elskerinde af kong Ludvig XIV af Frankrig, med hvem hun fik syv børn. Hun blev kendt i offentligheden efter at have tilbragt flere år i de fashionable parisiske saloner, hvor det hurtigt blev klart, at hun var en intelligent, vittig og meget attraktiv kvinde. Hun tog sig senere tilnavnet Athénaïs til ære for den gamle græske gudinde Athena, og omtales derfor ofte som "Athénaïs de Montespan". Hun levede samtidig med Barbara Palmer, 1. hertuginde af Cleveland, der var elskerinde af Charles II af England. På grund af hendes efterkommeres ægteskaber er hun forfaderinde til flere kongehuse i Europa, herunder kongehuse i Spanien, Italien, Bulgarien og Portugal. Hun stod også bag oprettelsen af det senere ødelagte "Trianon de Porcelaine" samt det store og pragtfulde Château de Clagny, en byggevirksomhed som ofte er blevet sammenlignet med Versailles-paladset i mindre målestok. I sin levetid blev hun af mange kaldt "den rigtige dronning af Frankrig" på grund af sin store indflydelse på kongen og det kongelige hof.
Tidlige år og opstigning ved hoffet
Françoise de Rochechouart blev født i en gammel og indflydelsesrig adelsfamilie. Hun ankom til hoffet som ung adelskone og skilte sig hurtigt ud i de parisiske saloner gennem sin skarpe intelligens, sit selskabelige sind og sin skønhed. Hendes evne til at navigere i de sociale spil ved hoffet gjorde hende til en central skikkelse i aristokratiets kredse, og hun kom i kontakt med Ludvig XIV, som på et tidspunkt gjorde hende til sin officielle maîtresse-en-titre.
Rolle og indflydelse ved hoffet
Som kongens faste elskerinde havde Madame de Montespan langt mere end et privat forhold til Ludvig XIV. Hun udøvede betydelig indflydelse på hoffets kultur, mode og politiske beslutninger. Hun fungerede som mæcen for kunstnere og arkitekter og satte sit præg på hoflivets smag og etikette. Hendes position gjorde hende også til konfliktens centrum i rivaliseringer mellem franske adelsfamilier og mellem kvinderne omkring kongen.
Familie og efterkommere
Hun fik syv børn med Ludvig XIV, og flere af dem blev senere legitimeret af kongen og indgik ægteskaber, som bandt Montespans slægt tæt til det franske aristokrati. Gennem disse ægteskaber er hun stammoder til adskillige europæiske kongeslægter, hvilket har sikret hendes eftermæle i flere dynastiske linjer.
Bygningsprojekter og kunstnerisk patronage
Madame de Montespan stod bag flere store bygge- og haveprojekter finansieret af den kongelige gunst. Blandt hendes mest kendte initiativer er det nu forsvundne "Trianon de Porcelaine" og det imponerende Château de Clagny. Hun investerede også i kunstnere og vævede på den måde sin smag ind i samtiden — både i indretning, mode og hofritualer — hvilket forstærkede hendes position som en kulturel trendsætter ved hoffet.
Affaire des Poisons og faldet
Mod slutningen af 1670'erne og begyndelsen af 1680'erne blev Montespan draget ind i den omfattende og berygtede Affaire des Poisons, en sag om forgiftninger, hekseri og sorte ritualer, som rystede det franske aristokrati. Flere vidneudsagn og forbindelser pegede i retning af folk fra hendes omgangskreds, og hun blev af nogle anklaget for at have søgt overnaturlige midler for at fastholde kongens kærlighed. Hun blev aldrig officielt dømt, men sagen svækkede hendes position og bidrog til, at hun gradvist mistede indflydelse, især i takt med at kongen knyttede sig nærmere til Madame de Maintenon.
Sene år og død
Efter sin retreat fra den politiske scene trak Montespan sig tilbage fra hoffet. Hun tilbragte sine sene år i mere tilbagetrukne omgivelser og døde den 27. maj 1707. Hendes levnedsløb efterlod et blandet eftermæle: hun var både beundret som en skabende og dominerende personlighed ved hoffet og kritiseret på grund af de moralske og religiøse anklager, der cirkulerede om hende.
Historisk betydning
Madame de Montespan er i historien blevet stående som et centralt symbol på Ludvig XIVs hof — en tid med pomp, kunstnerisk udfoldelse og magtkampe. Hendes indflydelse på kultur, arkitektur og dynastiske alliancer gjorde hende til en af de mest markante kvinder i det 17. århundredes Frankrig, og hendes historie belyser både de personlige og politiske mekanismer, der formede absolutismens hof.
