Marie Antoinette (2. november 1755 - 16. oktober 1793) var den sidste dronning af Frankrig som hustru til kong Ludvig XVI, indtil monarkiet blev afskaffet under den franske revolution. Hun blev født som Maria Antonia i Wien som ærkehertuginde af Østrig og var datter af kejserinde Maria Theresia og kejser Frans I.
Tidlige år og ægteskab
Som femtenårig blev hun i 1770 gift med Louis-Auguste, senere kong Ludvig XVI. Ægteskabet var politisk motiveret som led i en alliance mellem Østrig og Frankrig, og til at begynde med var forholdet mellem dem køligt og akavet. Parret havde svært ved at få børn i starten; efter omkring syv års ægteskab fødte hun endelig en datter, og senere kom yderligere børn til. Hun var mor til blandt andre Ludvig XVII af Frankrig, som dog aldrig regerede.
Liv ved hoffet og omdømme
Marie Antoinette blev først mødt med skepsis i Frankrig, fordi hun var østrigsk. Mange så hendes oprindelse som et symbol på udenlandsk indflydelse, især efter at Frankrigs alliance med Østrig var upopulær blandt befolkningen. Som dronning dyrkede hun et ekstravagant hofliv: hun brugte penge på tøj, fester og privatlivets små slotte som Petit Trianon, hvor hun søgte privatliv væk fra hofets formelle etikette. Hendes smag for mode og luksus blev brugt af politiske modstandere til at fremstille hende som ligeglad med folkets lidelser.
Der gik mange rygter om hende. Blandt de mest kendte er påstanden om, at hun skulle have sagt "Lad dem spise kage" (Qu'ils mangent de la brioche) om sultne bønder — men der findes ingen troværdige samtidige kilder, der beviser, at hun sagde dette. Andre skandaler, som den såkaldte Diamant-halskæde-sag (Affaire du Collier) i 1785, skadede hendes ry endnu mere, selvom hun højst sandsynligt ikke var direkte involveret. Meget af den negative omtale blev forstærket af satire, pamfletter og politiske intriger ved hoffet, hvor hun havde få nære veninder.
Politisk rolle og misforstået indflydelse
Marie Antoinette havde ikke formelt stor politisk magt, men hun blev ofte gjort til syndebuk for kongerigets problemer. Hun blev anklaget for at støtte Frankrigs fjender og for at føre en ekstravagant livsstil, som skulle have bidraget til statens gæld. Faktisk var statens finansielle problemer et resultat af årtiers krige, ineffektiv skatteopkrævning og strukturelle økonomiske problemer, som ikke kun kunne tilskrives en enkelt persons forbrug.
Revolutionen og flugtforsøget
Under den franske revolution blev Marie Antoinette et centralt symbol på det forhadte Ancien Régime. I oktober 1789 blev kongefamilien tvunget til at flytte fra Versailles til Paris efter kvindernes march på Versailles. I juni 1791 forsøgte kongefamilien at flygte fra Paris i det mislykkede flugtforsøg til Varennes. Flugten mislykkedes, og det styrkede mistanken om, at familien konspirerede med udlandet mod den nye revolutionære regering.
Arrestation, retssag og henrettelse
Efter at monarkiet blev afskaffet blev den kongelige familie arresteret i 1792. Ludvig XVI blev dømt og henrettet i januar 1793. Marie Antoinette blev fængslet i Temple og senere sat for en revolutionsret i oktober 1793. Hun blev anklaget for forræderi, sammensværgelse, økonomisk udplyndring og andre forbrydelser — anklager, som i mange tilfælde var politisk motiverede eller baseret på rygter og forfalskede beviser. Under retssagen blev hun også udsat for grove personlige angreb og falske beskyldninger.
Hun blev fundet skyldig og dømt til døden. Den 16. oktober 1793 blev hun henrettet ved guillotinen på det, der i dag er Place de la Concorde. Hun var 37 år gammel. Hendes lig blev først begravet anonymt på en fællesgravplads; under Bourbon-restaurationen blev hendes rester identificeret og genbegravet i Basilica of Saint-Denis.
Eftermæle
Marie Antoinette lever videre som et komplekst historisk symbol. For nogle repræsenterer hun det hovmod og den luksus, der var forbundet med monarkiet; for andre er hun et offer for politisk had, falske rygter og en retssystem, der var domineret af revolutionær vold. Moderne historikere forsøger ofte at nuancere billedet: hun var bestemt privilegeret og levede ekstravagant, men hun var også menneskelig, begrænset i politisk magt og udsat for en særdeles hård offentlig hetz.
Hun efterlod sig fire levende børn i kortere eller længere tid: Marie-Thérèse (Madame Royale), Louis-Joseph (Dauphin, død ung), Louis-Charles (den såkaldte Ludvig XVII, som døde i fangenskab) og Sophie (død som spæd). Hendes datter Marie-Thérèse overlevede revolutionen og vendte tilbage til Frankrig under Bourbon-restaurationen.
Sammenfattende var Marie Antoinette både et menneske indlejret i sin tid og et politisk og kulturelt symbol, hvis omdømme blev formet af politiske konflikter, sociale spændinger og en bølge af propaganda under revolutionen.







