AlegsaOnline.com

Marie Antoinette (1755–1793) – Sidste dronning af Frankrig | Biografi

Biografi om Marie Antoinette (1755–1793): Frankrigs sidste dronning — fra østrigsk ærkehertuginde, hofskandaler og flugtforsøg til henrettelse under revolutionen.

Forfatter: Leandro Alegsa

05-03-2026

Marie Antoinette (2. november 1755 - 16. oktober 1793) var den sidste dronning af Frankrig som hustru til kong Ludvig XVI, indtil monarkiet blev afskaffet under den franske revolution. Hun blev født som Maria Antonia i Wien som ærkehertuginde af Østrig og var datter af kejserinde Maria Theresia og kejser Frans I.

Tidlige år og ægteskab

Som femtenårig blev hun i 1770 gift med Louis-Auguste, senere kong Ludvig XVI. Ægteskabet var politisk motiveret som led i en alliance mellem Østrig og Frankrig, og til at begynde med var forholdet mellem dem køligt og akavet. Parret havde svært ved at få børn i starten; efter omkring syv års ægteskab fødte hun endelig en datter, og senere kom yderligere børn til. Hun var mor til blandt andre Ludvig XVII af Frankrig, som dog aldrig regerede.

Liv ved hoffet og omdømme

Marie Antoinette blev først mødt med skepsis i Frankrig, fordi hun var østrigsk. Mange så hendes oprindelse som et symbol på udenlandsk indflydelse, især efter at Frankrigs alliance med Østrig var upopulær blandt befolkningen. Som dronning dyrkede hun et ekstravagant hofliv: hun brugte penge på tøj, fester og privatlivets små slotte som Petit Trianon, hvor hun søgte privatliv væk fra hofets formelle etikette. Hendes smag for mode og luksus blev brugt af politiske modstandere til at fremstille hende som ligeglad med folkets lidelser.

Der gik mange rygter om hende. Blandt de mest kendte er påstanden om, at hun skulle have sagt "Lad dem spise kage" (Qu'ils mangent de la brioche) om sultne bønder — men der findes ingen troværdige samtidige kilder, der beviser, at hun sagde dette. Andre skandaler, som den såkaldte Diamant-halskæde-sag (Affaire du Collier) i 1785, skadede hendes ry endnu mere, selvom hun højst sandsynligt ikke var direkte involveret. Meget af den negative omtale blev forstærket af satire, pamfletter og politiske intriger ved hoffet, hvor hun havde få nære veninder.

Politisk rolle og misforstået indflydelse

Marie Antoinette havde ikke formelt stor politisk magt, men hun blev ofte gjort til syndebuk for kongerigets problemer. Hun blev anklaget for at støtte Frankrigs fjender og for at føre en ekstravagant livsstil, som skulle have bidraget til statens gæld. Faktisk var statens finansielle problemer et resultat af årtiers krige, ineffektiv skatteopkrævning og strukturelle økonomiske problemer, som ikke kun kunne tilskrives en enkelt persons forbrug.

Revolutionen og flugtforsøget

Under den franske revolution blev Marie Antoinette et centralt symbol på det forhadte Ancien Régime. I oktober 1789 blev kongefamilien tvunget til at flytte fra Versailles til Paris efter kvindernes march på Versailles. I juni 1791 forsøgte kongefamilien at flygte fra Paris i det mislykkede flugtforsøg til Varennes. Flugten mislykkedes, og det styrkede mistanken om, at familien konspirerede med udlandet mod den nye revolutionære regering.

Arrestation, retssag og henrettelse

Efter at monarkiet blev afskaffet blev den kongelige familie arresteret i 1792. Ludvig XVI blev dømt og henrettet i januar 1793. Marie Antoinette blev fængslet i Temple og senere sat for en revolutionsret i oktober 1793. Hun blev anklaget for forræderi, sammensværgelse, økonomisk udplyndring og andre forbrydelser — anklager, som i mange tilfælde var politisk motiverede eller baseret på rygter og forfalskede beviser. Under retssagen blev hun også udsat for grove personlige angreb og falske beskyldninger.

Hun blev fundet skyldig og dømt til døden. Den 16. oktober 1793 blev hun henrettet ved guillotinen på det, der i dag er Place de la Concorde. Hun var 37 år gammel. Hendes lig blev først begravet anonymt på en fællesgravplads; under Bourbon-restaurationen blev hendes rester identificeret og genbegravet i Basilica of Saint-Denis.

Eftermæle

Marie Antoinette lever videre som et komplekst historisk symbol. For nogle repræsenterer hun det hovmod og den luksus, der var forbundet med monarkiet; for andre er hun et offer for politisk had, falske rygter og en retssystem, der var domineret af revolutionær vold. Moderne historikere forsøger ofte at nuancere billedet: hun var bestemt privilegeret og levede ekstravagant, men hun var også menneskelig, begrænset i politisk magt og udsat for en særdeles hård offentlig hetz.

Hun efterlod sig fire levende børn i kortere eller længere tid: Marie-Thérèse (Madame Royale), Louis-Joseph (Dauphin, død ung), Louis-Charles (den såkaldte Ludvig XVII, som døde i fangenskab) og Sophie (død som spæd). Hendes datter Marie-Thérèse overlevede revolutionen og vendte tilbage til Frankrig under Bourbon-restaurationen.

Sammenfattende var Marie Antoinette både et menneske indlejret i sin tid og et politisk og kulturelt symbol, hvis omdømme blev formet af politiske konflikter, sociale spændinger og en bølge af propaganda under revolutionen.

Biografi

Barndom i Wien (1755-1767)

Om morgenen den 2. november 1755 fødte Maria Teresa, dronning af Ungarn og kejserinde af det Hellige Romerske Rige, Marie Antoinette, hendes femtende barn og sidste datter. Kejserinden blev hurtigt rask igen efter fødslen og skulle efter sigende have set glad og sund ud. Marie Antoinette blev passet af Constance Weber, en amme. Da Marie Antoinette var barn, gav hun ofte gaver til Constance Weber og hendes søn, Joseph. Ifølge Joseph sagde Marie Antoinette engang til Constance: "Gode Weber, tag dig af din søn".

Joseph Weber tilføjede, at ærkehertugerne og ærkehertuginderne havde lov til at blive venner med "almindelige" (almindelige) børn. Bortset fra ved formelle fester blev folk, der ikke havde en særlig høj fødsel eller titel, stadig afholdt og lukket ind ved hoffet. Marie Antoinette blev kaldt "Antoine", da hun var ung. Det østrigske hof, hvor den unge Madame Antoine voksede op, var allerede begyndt at blive meget mindre formelt. Antoine blev undervist af grevinde Brandeis, som elskede Marie Antoinette og behandlede hende meget venligt. Antoines første registrerede brev, som hun skrev, da hun var 11 eller 12 år, var til "kæreste Brandeis" fra "din trofaste elev (studerende), som elsker dig højt, Antoine". Men selv om grevinden lærte Antoine om moral og religion, underviste hun hende ikke i mange andre emner, og Antoine kunne ikke lide at koncentrere sig. Senere sagde en af hendes venner, at når hun talte, hang hendes ord ikke sammen, "som en græshoppe". Da Antoine var 12 år gammel, kunne hun faktisk ikke skrive eller tale fransk og tysk ordentligt, selv om hun talte godt italiensk. Hun elskede dog musik i høj grad. I 1759, kort før hun blev fire år gammel, sang Antoine en fransk sang ved en fest for sin far, mens hendes brødre og søstre sang italienske sange. Hun lyttede til og mødte Wolfgang Amadeus Mozart, som også spillede "vidunderligt" en gang. Mozart forsøgte at fri til Antoinette. Hun ville med tiden blive en fan af Mozarts musik. Hun var også berømt for sin smukke dans og den yndefulde måde, hun bar sit hoved på. Hun var blevet officielt undervist af den berømte franske balletmester Jean-Georges Noverre. Hun var langt mindre dygtig til at læse.

Alligevel elskede hun sit barndomshjem i Wien og savnede det senere meget. Hun sagde engang om sin mor: "Jeg elsker kejserinden, men jeg er bange for hende, selv på afstand; når jeg skriver til hende, føler jeg mig aldrig helt tryg (komfortabel)." Hun kunne ikke lide sin søster, ærkehertuginde Marie "Mimi" Christine, som hendes mor syntes at elske mest. Men hendes forhold til sin søster Maria "Charlotte" Carolina var helt anderledes: de elskede hinanden varmt. De var meget tætte, og en maler sagde senere, at de "lignede (lignede) hinanden meget". Charlotte var mere energisk, og Antoine blev normalt anset for at være smukkere.

Et politisk ægteskab (1767-1770)

I begyndelsen af 1767 havde kejserinden fem døtre med sig. Marie Christine var allerede gift med prins Albert af Sachsen. Elizabeth, som var meget smuk, var 23, Amalia næsten 21, Josepha var 16, Charlotte var 14, og Antoine var nu 12. Kejserinden ønskede, at Josepha, som var blid og smuk, skulle giftes med Karl III af Spanien. Men så begyndte der at ske dårlige ting. Hendes søn Josepjas anden kone døde på grund af kopper og blev begravet. Derefter fik Maria Teresa kopper og døde næsten.

Derefter tog Maria Teresa sin datter Josepha, som var ved at påbegynde sin bryllupsrejse til Napoli, med til Josefs hustrus grav for at bede. Men graven var ikke blevet lukket tæt nok. Sandsynligvis på grund af dette fik Josepha pludselig kopper og døde. Elisabeth fik også sygdommen. Hun overlevede, men hendes skønhed var væk. Antonia, som havde fået kopper, da hun var to år gammel, og som var blevet rask igen, fik ikke sygdommen.

Men der var stadig brug for en brud til kong Ferdinand af Napoli. Maria Teresa skrev hurtigt et brev, hvori hun forklarede Karl III af Spanien, hvad der var sket en måned efter Josefas død. "Jeg giver dig ... en af mine døtre for at kompensere for tabet," skrev hun. "Jeg har i øjeblikket (lige nu) to, der kunne passe, den ene er ærkehertuginde Amalia, som siges at have et kønt ansigt, og hvis helbred skulle være lovende ... den anden er ærkehertuginde Charlotte, som også er meget sund og rask og et år og syv måneder yngre end kongen af Napoli." Snart giftede kongen af Napoli sig med Charlotte, og Amalia blev gift med Louis XV's barnebarn, Don Ferdinand af Parma. Amalia var ikke tilfreds med sin mors beslutning.

Den eneste datter, der var tilbage, var nu Marie Antoinette. Kejserinde Maria Theresia besluttede at bruge Antonia til at få Østrig til at blive venligt indstillet over for Frankrig. Efter lange diskussioner blev Antonia forlovet med Louis-Auguste, Dauphin af Frankrig. Hertugen de Choiseul fra Frankrig og prinsen af Starhemberg fra Østrig hjalp med at arrangere brylluppet.

De begyndte straks at forberede Marie Antoinette til sit bryllup. Hendes tænder var skæve, men en fransk tandlæge kom for at ordne det. Efter tre smertefulde måneder havde Marie Antoinette et smil, der var "meget smukt og lige". Hendes tykke "bjerg af krøller" blev klædt på af Larsenneur, en berømt frisør, der pudrede og blødgjorde hendes hår. Marie Antoinette havde også en høj pande, som man dengang anså for at være umoderne, selv om hun havde en lang, yndefuld hals.

Hendes uddannelse blev også ændret. I november 1768 rejste abbed Jacques-Mathieu de Vermond til Wien for at undervise Antonia. Hun var klog, men uden den viden, som en kommende dronning burde have. Hun var også doven og ude af stand til at koncentrere sig. Hun kunne hverken læse eller skrive ordentligt på fransk eller tysk, men et år efter Vermonds ankomst kunne hun tale det godt nok. Da hun forlod Østrig, talte hun let og godt fransk, selv om det havde en lille tysk accent. Abben fandt også ud af, at Marie Antoinette ikke vidste meget om fransk historie, som de sammen studerede grundigt. I sidste ende fik Marie en ret god uddannelse.

Et billede af Marie "Antoine" Antoinette, da hun var syv år gammel, af Martin van Meytens.

Marie Antoinettes våbenskjold som Dauphine af Frankrig

Død

Marie Antoinette blev offentligt henrettet ved guillotinen for forræderi i Paris, Frankrig, den 16. oktober 1793, måneder efter sin mands død. Hendes yngste søn, Louis-Charles, døde senere af tuberkulose og underernæring under revolutionen. Hun blev begravet i Saint Denis-basilikaen. Hendes ældste datter, Marie Therese, var den eneste af familien, der overlevede revolutionen.

Billeder

Maria Antonia af Østrig, ærkehertuginde, 12 år

Marie-Antoinette og hendes børn, olie på lærred, af Elisabeth Vigee-Lebrun, 1787

Marie-Antoinette føres til henrettelse, 1793,

Henrettelse af Marie-Antoionette, 16. oktober 1793

Den sidste tegning af dronningen, af Louis David

Titler fra fødsel til død

2. november 1755 - 19. april 1770: Hendes Kongelige Højhed Ærkehertuginde Maria Antonia af Østrig
19. april 1770 - 10. maj 1774: Hendes Kongelige Højhed Dauphine af Frankrig
10. maj 1774 - 1. oktober 1791: Hendes mest kristne majestæt Dronningen af Frankrig og Navarra
1. oktober 1791 - 21. september 1792: Hendes mest kristne majestæt Dronningen af Frankrig
21. september 1792 - 21. januar 1793: Madame Capet
21. januar 1793 - 16. oktober 1793: La Veuve ("enken") Capet

Relaterede sider

Affæren om diamanthalskæden

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvem var Marie Antoinette?

Svar: Marie Antoinette var den sidste dronning af Frankrig som hustru til kong Louis XVI, inden monarkiet blev afskaffet under den franske revolution. Hun blev født som Maria Antonia som ærkehertuginde af Østrig.

Spørgsmål: Hvor gammel var hun, da hun blev gift med Louis?

Svar: Hun giftede sig med Louis i 1770, da hun var 14 år gammel, og fire år før han blev konge.

Spørgsmål: Var Marie Antoinette populær i begyndelsen?

A: Selv om hun ikke var upopulær i begyndelsen, var der mange i Frankrig, der ikke ønskede, at landet skulle have en østrigsk dronning, fordi Frankrigs alliance med Østrig var upopulær.

Spørgsmål: Hvad fik hende til at blive et upopulært symbol under den franske revolution?

A: Under den franske revolution var der rygter om, at hun brugte for mange penge, havde kærester og støttede Frankrigs fjender, hvilket gjorde hende til et upopulært symbol på det gamle franske monarki (Ancien Régime).

Spørgsmål: Sagde Marie Antoinette virkelig "Lad dem spise kage"?

Svar: Der er ingen beviser for, at Marie Antoinette sagde denne sætning, da hun fik at vide, at bønderne sultede. Mange af disse rygter blev startet af andre personer ved hoffet, hvor hun havde få venner.

Spørgsmål: Hvad var årsagen til den franske revolution?

A: Det er ikke klart, hvad der forårsagede den franske revolution, men der var langt større årsager end hendes forbrug.

Spørgsmål: Hvordan døde Marie Antoinette?

Svar: Hun var med til at planlægge en mislykket flugt fra Paris for sig selv og sin familie i 1791, hvilket fik mange mennesker til at tro, at de var i færd med at konspirere mod valgte regeringer. Den kongelige familie blev arresteret i 1792, og derefter blev Marie Antoinette henrettet ved guillotinen i 1793 ni måneder efter, at hendes mand også døde ved henrettelse.