Owain Glyndŵr, (også kendt som Owain Glyn Dŵr og Owen Glendower), (ca. 1355 – ca. 1415) var den sidste walisiskfødte person, som blev udråbt til prins af Wales. Han ledede et stort oprør mod Henrik 4. af Englands styre i Wales og blev i slutningen af 1800-tallet fremhævet af bevægelsen Young Wales (Cymru Fydd) som en central figur i udviklingen af walisiske nationale følelser. Der findes i dag et universitet i Wales, der er opkaldt Glyndŵr University efter ham.
Baggrund
Owain Glyndŵr stammede fra en walisisk adelsfamilie og kunne føre sin slægt tilbage til middelalderens walisiske fyrster. Han var en lokal godsejer og rytter, der i begyndelsen af sit liv deltog i både lokal forvaltning og militær tjeneste på vegne af den engelske krone. Særlige uoverensstemmelser om jord og lokal magt—ikke mindst konflikten med den engelske baron Gray af Ruthin—bidrog til den spænding, som til sidst førte til oprøret.
Oprøret og udråbelsen som prins
I september 1400 rejste Owain Glyndŵr åbent oprør mod engelsk styre. Han blev allerede i de første år tilsluttet af store dele af den walisiske befolkning og kunne i 1400–1401 blive udråbt til prins af Wales af sine tilhængere. Oprøret nåede sit højdepunkt 1402–1404 med flere militære sejre, blandt andet slaget ved Bryn Glas (Pilleth) i 1402, hvor waliserne besejrede en engelsk hær. I 1404 samlede Glyndŵr repræsentanter fra hele Wales til en nationalforsamling i Machynlleth, hvor han søgte at organisere et walisisk fyrstedømme med egne institutioner, love og kirkelig uafhængighed.
Udenrigspolitik og diplomati
For at styrke sin stilling søgte Glyndŵr udenlandsk støtte. Han indgik kontakter med Frankrig og henvendte sig til pavens repræsentanter for at få anerkendelse af sin position og støtte til en walisiske kirke fri af engelsk kontrol. Breve og aftaler fra denne periode viser, at Glyndŵr førte en aktiv diplomati for at sikre militær og politisk hjælp.
Tilbagegang og forsvinden
Efter midten af 1400-tallet mistede oprøret gradvist fremdrift. Englænderne genvandt kontrol over mange områder ved hjælp af militære ekspeditioner, belejringer og økonomisk afpresning. Glyndŵr fortsatte dog en form for geriljakrig i årene efter og forblev en symbolsk leder for modstanden. Hans familie led hårdt under konflikten; flere af hans tilhørende blev taget til fange. Owain Glyndŵr forsvinder ud af de skriftlige kilder i løbet af 1410’erne og antages at være død omkring 1415, sandsynligvis i skjul.
Betydning og arv
Historisk ses Glyndŵr som den sidste waliske prins i traditionel forstand og som en nøglefigur i walisisk historie. I Wales er han blevet et symbol på modstand mod engelsk overherredømme og et centralt navn i opbygningen af walisiske nationale identitet fra 1800-tallet og frem. Han optræder også i engelsk litteratur, eksempelvis som en dramatisk skikkelse i William Shakespeares skuespil om Henrik 4., og hans navn og billede bruges fortsat i kulturelle og politiske sammenhænge i Wales.
Bemærk: Flere detaljer om enkelte begivenheder og familiebånd er usikre og bygger på samtidige og efterfølgende kilder, som nogle gange er ufuldstændige eller modstridende.
