Vaginoplastik er en operation til at forme en vagina. Nogle babyer fødes med et problem, hvor skeden ikke vokser rigtigt. Lægerne retter dette med en vaginoplastik. Nogle kvinder kan ikke lide, hvordan deres vagina ser ud eller føles. De kan bede om en vaginoplastik. Nogle transseksuelle kvinder beder om en vaginoplastik, når de går fra mand til kvinde.
Der er mange måder at foretage en vaginoplastik på. De fleste bruger væv fra andre dele af patientens krop. De kan bruge væv fra mundvigen, hudvæv, skedeflip eller tarmene. For transkønnede kvinder kan de bruge penis og pungen til at lave en vagina, men de skal fortsat udvide den nye vagina for at holde den ved et redskab.
Hvornår foretages vaginoplastik?
Indikationer omfatter blandt andet:
- Medfødte tilstande som manglende eller underudviklet vagina (fx Mayer–Rokitansky–Küster–Hauser‑syndrom).
- Rekonstruktion efter traume, kræftkirurgi eller infektion.
- Kønsskifteoperation (kønskorrigerende kirurgi) hos transkvinder.
- Kosmetiske eller funktionelle årsager, hvis en person oplever smerte, gener eller ønsker ændring af genitaliernes udseende.
Almindelige kirurgiske metoder
Der findes flere teknikker. Valget afhænger af årsagen til operationen, patientens anatomi, lægens erfaring og patientens ønsker.
- Penis-inversion: Ofte brugt ved kønsskifteoperationer; huden fra penis vendes indad for at danne et neovaginalrør. Der kan også bruges væv fra pungen (scrotum) til klitoris, vulva og labia.
- Tarmvaginoplastik (f.eks. sigmoid): Et stykke tarm bruges til at skabe vagina. Fordelen er naturlig fugtighed og god længde; ulemper kan være risiko for slimproduktion, infektion eller tarmrelaterede komplikationer.
- Hud- eller fri vævstransplantation: Hud fra andre steder (fx låret) sys ind som beklædning af den nye vagina.
- Buccal mucosa: Slimhinde fra mundvigen kan bruges som slimhindebeklædning; det giver ofte en holdbar og fugtig flade.
- Peritoneal eller robotassisteret vaginoplastik: Peritoneum (bughinden) kan anvendes som beklædning; metoden udføres nogle gange laparoskopisk eller robotisk.
- Ikke-kirurgisk dilatation (Frank‑metoden): For visse medfødte tilstande kan regelmæssig udspænding med dilatatorer skabe en funktionel vagina uden operation.
Før operationen
- Grundig udredning af anatomi, eventuelle hormonbehandlinger og ønsker for resultatet.
- Psykologisk vurdering kan være påkrævet ved kønskorrigerende operationer.
- Rygning bør stoppes før operationen for at mindske komplikationer. Infektioner og medicin gennemgås.
Efter operationen og opfølgning
- Indlæggelse varer typisk fra et par dage til en uge, afhængigt af metode og komplikationer.
- Smertestillende medicin, antibiotika efter behov og anvisning i sårpleje.
- Dilatation: Mange typer neovagina kræver daglig dilatation i de første måneder (og nogle gange regelmæssigt resten af livet) for at holde åbningen og længden. For kønsskifte-patienter er dilatation ofte et af de vigtigste elementer i efterforløbet.
- Genoptagelse af samleje anbefales først, når lægen vurderer heling — ofte efter 6–12 uger, afhængig af teknik og heling.
- Kontroller hos kirurg/clinic for at sikre, at alt heler korrekt og for at håndtere eventuelle problemer.
Mulige risici og komplikationer
- Blødning, infektion og sårkomplikationer.
- Stenose eller kontraktur (indsnævring) af vaginaleåbningen, som kan kræve yderligere behandling eller hyppigere dilatation.
- Fistel (uretro-vaginal eller tarmrelateret ved tarmvaginoplastik), som kan kræve reoperation.
- Donor-stedssmerter eller ar efter vævsudtag (fx mund, hud eller tarm).
- Manglende følsomhed eller problemer med seksual funktion — evnen til at få orgasme kan variere og afhænger af teknik og bevaret nervevæv.
Resultat og forventninger
Funktion: Mange oplever forbedret kropsopfattelse, genital funktion og seksuel tilfredsstillelse efter vellykket vaginoplastik. Resultater varierer individuelt.
Fertilitet: Vaginoplastik ændrer ikke æggestokkefunktion hos personer, der har dem, men hvis livmoderen mangler eller er fjernet, eller ved kønsskifte, kan naturlig graviditet ikke være mulig. Spørg speciallægen til råds om muligheder som assisteret reproduktion ved behov.
Praktiske råd
- Vælg en erfaren kirurg med dokumenteret erfaring i den valgte teknik.
- Få grundig information om postoperativ pleje og dilatationsrutine før operation.
- Søg tværfaglig støtte (kirurg, gynækolog, psykolog, fysioterapeut) ved behov.
Hvis du overvejer vaginoplastik, er det vigtigt at tale grundigt med din læge eller specialist om forventninger, de forskellige teknikker, risici og nødvendige efterbehandlinger, så du kan træffe et informeret valg.