Troodontidae er en familie af fuglelignende theropoddinosaurer. Fossiler af troodontider er hyppigst fundet i Mongoliet, Kina og Nordamerika, og den første specimen – i første omgang kun en enkelt tand – blev opsamlet i det centrale Montana i 1855 af Ferdinand Hayden.

Fossilmateriale og alder

I mange år var troodontid-fossiler sparsommelige og typisk repræsenteret ved enkelte tænder eller fragmenter. I de senere år er der dog beskrevet flere mere komplette og artikulerede skeletter, og der kendes nu eksempler med bevaret fjer, æg, embryoner og komplette unge dyr. Disse fund har givet langt bedre indsigt i både anatomi og adfærd. Troodontider levede hovedsageligt i Kridttiden (især Sen Kridt), men gruppen omfatter også ældre former, og de mest primitive medlemmer viser træk, der knytter dem tæt til andre paraves.

Udseende og anatomi

Troodontider var generelt små til mellemstore, slanke og tobenede dinosaurer. De var ofte i størrelsesordenen ca. 0,5–2 meter i længden, med lange bagben til løb og en let bygning. Familien kendetegnes af:

  • Relativt store hjerner i forhold til kropsstørrelsen, hvilket tyder på højere grad af adfærdsmæssig kompleksitet.
  • Et kranium med mange luftfyldte hulrum og en specialiseret hjernepanekasse.
  • En indtrækkelig anden tå-klo (den kan trækkes ind), som minder om dromaeosauridernes anden klo, men ofte er mindre kraftig.
  • Et stort antal tænder: antallet varierer markant — fx omkring 96 tænder hos Saurornithoides mongoliensis og op til omkring 120 tænder hos Troodon. Tænderne var små, tætsiddende og ofte fint savtakkede.

Fjer, redebygning og reproduktion

Fund af fossile fjer og æg med embryoer viser, at troodontider var dækket af fjer og udviste adfærd, der minder om moderne fugles. Et berømt fund fra 1994 viser en voksen Troodon siddende på en rede med otte æg, hvilket indikerer, at de ynglede ved at ruge på æggene — sandsynligvis med kropsvarme og/eller fjerbeklædning som isolering. Embryofossiler viser ofte en krøllet stilling inden i ægget, svarende til stillingen hos mange nulevende fugle.

Sanser, intelligens og fødevalg

Anatomiske træk som store hjernevolumener og store øjenhuler tyder på gode sanser, især syn. Troodontiders høje encephalon-kropsforhold (højere EQ) har ført til forslag om, at de var blandt de mest "intelligente" ikke-fugle dinosaurer med god rumlig sans og problemløsningsevner. Deres lange snuder og talrige tænder har ført til forskellige tolkninger af kost — fra insektædere og smådyrs-rovdyr til omnivorer, der også spiste planter eller æg. Der findes ikke én entydig konklusion, og fødevalget har sandsynligvis varieret mellem arter og miljø.

Systematik og slægtskab

Anatomiske undersøgelser af de mest primitive troodonter, som Sinovenator, viser slående ligheder med Archaeopteryx og primitive dromaeosaurider. Dette understreger, at de hører til samme store gruppe — kladen kaldet Paraves, som omfatter fugle og deres nærmeste ikke-fugle slægtninge. Der har gennem tiden været omfattende debat om troodontidernes taksonomi: mange arter blev historisk oprettet på baggrund af enkelte tænder, og navnet Troodon blev i nogle perioder brugt som en slags "fangstnavn". Nyere revisioner har derfor omfordelt enkelte arter og justeret slægtsopdelingerne for at gøre gruppen mere naturlig og veldefineret.

Økologi og rolle i økosystemet

Som letbyggede, hurtige og sandsynligvis agtpågivende dyr kan troodontider have udfyldt en række nicher — fra aktive smådyrs-jægere til generalistiske omnivorer. Deres kombination af skarpt syn, fine tænder og bevægelige tæer gjorde dem velegnede til at fange mindre byttedyr, samle føde eller udnytte en bred fødepalette, afhængigt af art og habitat.

Sammenfatning: Troodontider er en fascinerende og varieret gruppe af fuglelignende theropoder med avanceret anatomi, store hjerner og fjer. Moderne fossile fund med fjer, æg og embryoner har ændret vores billede af deres biologi og adfærd og styrker deres nære slægtskab med både primitive fugle og dromaeosaurider inden for Paraves.