Tuatara – New Zealands unikke levende fossil og eneste overlevende krybdyrorden
Tuatara – New Zealands unikke levende fossil: eneste overlevende krybdyrorden, endemisk og fascinerende med særprægede tænder og urtidskarakter. Læs om art, adfærd og bevarelse.
Tuataraerne er krybdyr, der ligner øgler, men de er taksonomisk meget forskellige fra dem. De er det eneste overlevende medlem af krybdyrordenen Rhynchocephalia, en gruppe der blomstrede for omkring 200 millioner år siden og engang var udbredt i hele verden. Derfor kaldes tuataraer ofte for "levende fossiler".
Der findes nu kun én slægt, Sphenodon, og to arter af tuatara. Begge arter er endemiske for (lever kun i) New Zealand. Firben og slanger er deres nærmeste levende slægtninge, men tuataraens bygning og udviklingshistorie afviger klart fra disse grupper.
Udseende og anatomi
Tuataraer er typisk grønbrune og kan blive op til cirka 80 cm fra snudespids til hale. De har en karakteristisk pigformet kam langs ryggen — Maori-ordet tuatara henviser til denne kam — som er mere udtalt hos hannerne. Kroppen er robust, med kortere ben end mange egentlige øgler.
Tænder og bid: Tuataraer har et unikt tandmønster: to rækker tænder i overkæben, der overlapper en enkelt række i underkæben, hvilket giver et effektivt skære- og skarersystem. Tænderne er acrodont (siddende fast på kæben) og udskiftes ikke på samme måde som hos mange andre dyr; de slides gradvist ned med alderen.
Tredje øje: Ungdyr og nogle voksne har et lysfølsomt "parietalt øje" på issen — et lille, skældækket organ, der kan opfatte lysmængder og menes at spille en rolle i døgnrytme og hormonregulering, selv om det ikke fungerer som et normalt synsorgan.
Levevis og biologi
Tuataraer er primært nataktive og crepuskulære (aktive ved skumring), men ses også solbade i skumringstimer for at regulere kropstemperaturen. De har en meget lav stofskifte og kan være aktive ved lavere temperaturer end de fleste krybdyr — typisk ved 10–20 °C. De ernærer sig især af insekter, små hvirvelløse dyr, fugleæg og nogle gange frø eller små hvirveldyr.
Vækst og levealder: Tuataraer vokser langsomt og bliver kønsmodne sent, typisk først omkring 10–20 års alderen. De kan leve meget længe; der er dokumenterede eksempler på individer, der bliver over 100 år.
Formering
Hunnen lægger normalt et enkelt kuld æg hvert andet til femte år (frekvensen afhænger af habitat og føde), og et kuld kan indeholde omkring 8–20 æg. Æggene har en usædvanligt lang inkubationstid — ofte 12–15 måneder eller længere — hvilket betyder, at æggene lægges ét år og klækker det næste. Kønssammensætningen er temperatureafhængig under inkubation (temperature-dependent sex determination), og varmere reder har tendens til at producere flere hanner.
Bevarelse og trusler
Tuataraer har været stærkt påvirket af indførte pattedyrs rovdyr som rotter, mus, katte og mårdyr, som udryddede mange bestande på fastlandet. I dag findes de i stort omfang på predatorfri øer ud for New Zealands kyster og i enkelte beskyttede områders opsatte hegnsanlæg og fristedprojekter på fastlandet. Bevarelsesindsatsen inkluderer roddyrsudryddelse, translokation af individer til sikre øer, opdræt i fangenskab og genetisk overvågning.
Klimaændring: En nyere bekymring er klimaændringer: stigende temperaturer kan forskyde kønsforholdet i favør af hanner under inkubation, hvilket kan true langsigtet populationens overlevelse, hvis ikke forvaltningsmæssige tiltag foretages.
Hvorfor er tuatara vigtig?
Tuatara er ikke kun unikke i deres anatomi og udviklingshistorie — de fungerer også som et vigtigt fyrtårn for naturbevarelse i New Zealand. At beskytte tuataraer betyder ofte også at beskytte de økosystemer og andre arter, der deler deres habitater. Forskning i tuatara giver desuden indsigt i krybdyrens evolutionære historie og hvordan arter kan tilpasse sig langsomt skiftende miljøforhold.
Fakta kort:
- Orden: Rhynchocephalia — eneste nulevende repræsentant.
- Slægt: Sphenodon; to arter.
- Udbredelse: Endemisk til New Zealand, især predatorfrie øer og beskyttede områder.
- Størrelse: Op til cirka 80 cm fra hoved til hale.
- Levealder: Meget lang — ofte flere årtier, dokumenteret over 100 år.
- Trusler: Indførte rovdyr, habitattab og klimaændringer.
Skelet af Sphenodon
Sanseorganer
Tredje "øje
Tuatara er også usædvanlige, fordi de har et tredje "øje". De har to normale øjne. Det tredje øje sidder på toppen af hovedet, mellem de andre øjne. Det kan ikke se som et normalt øje. Det parietale øje, som det kaldes, er kun synligt hos ungerne. De har en gennemsigtig plet øverst i midten af kraniet. Efter fire til seks måneder bliver denne plet dækket af uigennemsigtige skæl og pigment.
Man ved ikke, hvilken funktion det parietale øje har, men det kan være nyttigt til at absorbere ultraviolette stråler og producere D-vitamin. Af alle levende tetrapoder er det parietale øje mest tydeligt hos dette dyr. Det parietale øje er en del af pinealsystemet. Dyrets pinealkirtel udskiller melatonin om natten. Nogle salamandre bruger deres pinealkirtel til at opfatte polariseret lys, hvilket hjælper dem med at navigere. I modsætning til øgler har de ingen trommehinder eller ydre mandlige kønsorganer.
Høring
Tuatarer har ikke ører, men de kan høre. De har en række unikke træk i deres skelet (knogler), hvoraf nogle deles med fisk gennem fælles afstamning.
Udryddelsestruede arter
Tuataraen har været klassificeret som en truet art siden 1895. Den anden art, S. guntheri, blev ikke opdaget før 1989.
Tuataraer er ligesom mange af New Zealands oprindelige dyr truet af tab af levesteder og den indførte polynesiske rotte Rattus exulans. De var uddøde på fastlandet, og de resterende bestande var begrænset til 32 øer uden for kysten, indtil den første udsætning på fastlandet i det stærkt indhegnede og overvågede Karori Wildlife Sanctuary i 2005.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Tuatara?
A: Tuataraerne er krybdyr, der ligner firben.
Q: Hvad er unikt ved tuataraerne?
A: Tuataraerne har to rækker tænder i overkæben, som overlapper den ene række i underkæben, et mønster, som ikke findes hos andre nulevende arter.
Q: Hvor mange arter af tuataraer er der?
A: Der findes to arter af Tuatara.
Q: Hvor lever Tuatara?
A: Tuatara er endemisk for New Zealand, hvilket betyder, at de kun lever der.
Q: Hvad er de nærmeste levende slægtninge til Tuatara?
A: Tuataras nærmeste nulevende slægtninge er øgler og slanger.
Q: Hvad er betydningen af den piggede kam på tuataraen?
A: Den piggede kam langs ryggen på tuataraen er det, maori-ordet "tuatara" refererer til. Den er mere udtalt hos hannerne.
Q: Hvornår blomstrede Tuatara-ordenen af krybdyr?
A: Tuatara-ordenen af krybdyr blomstrede op for omkring 200 millioner år siden.
Søge