Tylosaurus: Kæmpe mosasaur fra øvre kridttid – fund og historie
Tylosaurus – kæmpe mosasaur fra øvre kridttid: fundet af Sternberg (1918), genopdaget 2001, dramatisk opdagelse og fascinerende videnskabelig historie.
Tylosaurus var en mosasaurus fra den øvre kridttid. Det var et stort, rovdyrslignende havfirben, der var nært beslægtet med moderne varaner og slanger. Tylosaurus levede som en af de øverste rovdyr i de varme, lave havområder der dækkede store dele af det nordamerikanske kontinent under kridttiden (særligt i den såkaldte Western Interior Seaway). De største individer menes at have nået længder på omkring 10–12 meter eller mere, med en lang, strømlinet krop, kraftig hale og paddleformede lemmer til fremdrift.
Bygningen af Tylosaurus viser flere specialiseringer til et liv som aktiv jæger: et forlænget snudeparti (rostrum), kraftige, koniske tænder velegnede til at holde på glatte byttedyr, og en kraftfuld hale der gav effektiv fremdrift. Tidligere blev snudepartiet tolket som et våben til at støde mod bytte eller konkurrenter, men forskere diskuterer stadig den fulde funktion — det kan også have haft sensoriske eller jagtrelaterede funktioner. Tylosaurus var sandsynligvis opportunistisk i sit fødevalg og tog alt fra fisk og blæksprutter til andre marine krybdyr som mindre mosasaurer, havskildpadder og, som beviset fra Sternbergs fund viser, også plesiosaurer.
I 1918 fandt Charles H. Sternberg en Tylosaurus med resterne af en plesiosaurus i maven. Eksemplaret befinder sig på USA's Nationalmuseum (Smithsonian). Resterne af plesiosauren opbevares i samlingerne. Fundet er særligt vigtigt, fordi det udgør direkte fossilt bevis for, at mosasaurer kunne angribe og indtage store marine krybdyr, ikke kun fisk og bløddyr.
Selv om disse vigtige eksemplarer blev kortvarigt rapporteret af C.H. Sternberg i 1922, var disse oplysninger tabt for videnskaben indtil 2001. Eksemplaret blev genopdaget og beskrevet af Everhart. Det er grundlaget for historien i den nye (2007) National Geographic IMAX-film - Sea Monsters - fra National Geographic. Genbeskrivelsen gjorde det muligt at analysere skader på byttet og mosasaurens kostvaner mere nøje og styrkede forståelsen af mosasaurernes rolle som top-predatorer i kridthavene.
Fossiler af Tylosaurus findes især i marine aflejringer i Nordamerika — kendte lokaliteter omfatter blandt andre Niobrara Chalk (Kansas), Pierre Shale og formationer i South Dakota og Alabama. De mange og ofte velbevarede skeletter fra disse aflejringer har gjort Tylosaurus til et af de bedst kendte mosasaurgenrer, hvilket igen har bidraget væsentligt til forståelsen af mosasaurernes anatomiske variation, vækst og økologi.
Samlet set repræsenterer Tylosaurus både den imponerende størrelse og de specialiseringer, der gjorde mosasaurerne til succesfulde havrovdyr i slutningen af kridttiden. Fund som Sternbergs specimen giver os et sjældent indblik i direkte rovdyradfærd hos uddøde marine økosystemer og er derfor af stor videnskabelig og formidlingsmæssig værdi.
Hurtige facts
- Periode: Øvre kridttid (Late Cretaceous).
- Størrelse: Op til omkring 10–12 meter eller mere for de største individer.
- Levested: Varme, lavvandede hav (f.eks. Western Interior Seaway).
- Kost: Fisk, blæksprutter, skildpadder og andre marine krybdyr — direkte bevis for færdigædning af plesiosaurer fra Sternbergs fund.
- Vigtige lokaliteter: Kansas (Niobrara Chalk), South Dakota, Alabama m.fl.
Søge