Tollundmanden: Moselig fra førromersk jernalder i Danmark

Tollundmanden — velbevaret moselig fra førromersk jernalder, fundet i 1950'erne; fascinerende indblik i bronzealderliv, død og arkæologi på Silkeborg Museum.

Tollundmanden er navnet på en mumie, der blev fundet i Danmark i 1950'erne på samme egn hvor Ellingkvinden var blevet fundet tolv år tidligere. Han levede i det, der kaldes den førromerske jernalder, og C14-radiokarbondatering har dateret hans død til omkring ca. 375–210 f.Kr. Hoved og ansigt var bevaret så godt, at Tollundmanden ved fundet først blev forvekslet med et nyligt myrdet offer.

Opdagelsen og den fysiske bevaring

Da liget blev gravet fri, lå der under kroppen et tyndt lag mos. De specielle kemiske forhold i tørvemoser — lavt iltindhold og højt indhold af syrer og tanniner fra sphagnummos — gør, at blødt væv bevares usædvanligt godt. Syren i tørven og den anaerobe tilstand forhindrede bakteriel nedbrydning, så organer som hjerte, lunger og lever stadig var intakte ved fundet.

Røntgen og efterfølgende undersøgelser viste, at hovedet var ubeskadiget. Silkeborg Museum vurderede, at manden var omkring 40 år ved dødstidspunktet og målt til cirka 1,61 m i højden — forholdsvis lille, også når man tager højde for, at kroppen sandsynligvis havde skrumpet i mosen.

Retsmedicinske undersøgelser og dødsårsag

I den første obduktion i 1950 konkluderede lægerne, at Tollundmanden døde ved hængning. Rebet havde efterladt synlige mærker under hagen og på halsens sider, men nakkehvirvlerne var intakte, hvilket er typisk ved hængning hvor der ikke nødvendigvis opstår brud. Ved en genundersøgelse i 2002 fandt retsmedicinere flere tegn, der underbyggede denne konklusion, bl.a. at tungen var udspilet — et klassisk tegn på kvælning ved ankling/hængning. Samtidig kunne man ved røntgen konstatere fravær af skader, der ville pege på voldsom fysisk kamp eller brutalt overfald.

Sidste måltid og levn fra dagligdagen

Ved undersøgelse af mavesækken og tarmene fandt forskerne rester af et måltid i form af en slags grød bestående af både dyrkede og vilde frø og plantedele: byg, hørfrø, Camelina sativa (guld af glæde), knude, børsteurt og kamille. Der var ingen spor af kød, og fordøjelsesstadiet viste, at han havde spist mellem 12 og 24 timer før sin død.

• Udvalget af frø tyder på, at nogle af ingredienserne var indsamlet med omtanke, muligvis til en særlig lejlighed.
• De fundne frøformer kendes fra det lokale område omkring fundstedet, hvilket taler for, at Tollundmanden var lokal eller i hvert fald havde fået sit sidste måltid i nærheden.

Konservering, udstilling og senere studier

Moselig ændrer sig hurtigt, når de tages op; de tørrer ud og nedbrydes. På grund af det karakteristiske ansigtsudtryk blev det besluttet at blotlægge hovedet. I 1950'erne blev hovedet konserveret med polyethylenglycol (PEG), som var den bedste metode dengang. Metoden kunne dog ikke bevare hele kroppen, der tørrede ud og forvitrede, så i dag er hovedet fastgjort til en replika af kroppen. Begge fødder og højre tommelfinger var i så god stand ved fundet, at de blev bevaret særskilt i formaldehyd til senere analyse. I 1976 blev der udført analyse af fingeraftryk, hvilket gjorde Tollundmandens tommelfingeraftryk til nogle af de ældste dokumenterede fingeraftryk.

Tollundmanden er i dag udstillet på Silkeborg Museum, hvor han bliver brugt i formidlingen af jernalderens livsvilkår i Danmark. Udstillingen har også givet anledning til løbende debat om etik i forbindelse med udstilling af menneskelige levninger, og museet arbejder med at formidle fundet respektfuldt og videnskabeligt.

Betydning og fortolkning

Tollundmanden er et af de bedst bevarede eksempler på såkaldte moselig i Nordeuropa og bidrager væsentligt til vores viden om kost, sundhed, sociale forhold og religiøse skikke i førromersk tid. Mange forskere tolker fund af velbevarede lig i moser som mulige ofringer eller ritualiserede begravelser, men i enkelte tilfælde kan også være tale om strafudførelse eller almindelig begravelse under særlige forhold. Den samlede evidens omkring Tollundmandens død — fundsted, det velvalgte måltid, og de rituelle aspekter ved mosefund — har ført til, at mange forskere mener, at hans død kan have haft en rituel eller religiøs dimension, men endelig entydig konklusion foreligger ikke.

Samlet set giver Tollundmanden et usædvanligt detaljeret indblik i et menneskeliv for over 2.000 år siden og fortsætter med at være genstand for forskning, debat og offentlig fascination.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad hedder den mumie, der blev fundet i Danmark?

Spørgsmål: Hvornår levede Tollundmanden?

Spørgsmål: Hvordan blev Tollund Mandens krop bevaret?

Spørgsmål: Hvor gammel var Tollundmanden, da han døde?

Spørgsmål: Hvor høj var Tollundmanden?

Spørgsmål: Hvilke beviser tyder på, at han døde ved hængning i stedet for kvælning?

Spørgsmål: Hvad opdagede forskerne om Tollundmandens sidste måltid?

Søg efter bogstav