Tollundmanden

Tollundmanden er navnet på en mumie, som blev fundet i Danmark i 1950'erne. Manden levede i det 4. århundrede f.Kr. i det, der er kendt som den førromerske jernalder. Hovedet og ansigtet var så velbevaret, at han på tidspunktet for fundet blev forvekslet med et nyligt myrdet offer. Tolv år før fundet af Tollundmanden blev et andet moselig, Ellingkvinden, fundet i den samme mose.

Under kroppen var der et tyndt lag mos. Forskere ved, at dette mos blev dannet i danske tørvemoser i den tidlige jernalder, og derfor formodes liget at være blevet placeret i mosen for mere end 2.000 år siden i den tidlige jernalder. Der blev foretaget C14-radiokarbondatering: Den viste, at han døde i ca. 375-210 f.Kr. Syren i tørven, sammen med manglen på ilt under overfladen, havde bevaret de sarte bløde væv i hans krop.

Undersøgelser og røntgenbilleder viste, at mandens hoved var ubeskadiget, og at hans hjerte, lunger og lever var velbevarede. Silkeborg Museum anslog, at han må have været ca. 40 år gammel og ca. 1,61 m høj på dødstidspunktet. Det betyder, at han var relativt lille, selv for den tid. Det er sandsynligt, at liget var skrumpet i mosen.

I den første obduktionsrapport fra 1950 konkluderede lægerne, at Tollund Man døde ved hængning snarere end ved kvælning. Rebet efterlod synlige mærker i huden under hans hage og på siderne af hans hals. Der var dog ingen mærker i nakken, hvor løkkens knude ville have været placeret. Efter en ny undersøgelse i 2002 fandt retsmedicinerne flere beviser, der underbyggede disse resultater. Selv om halshvirvlerne var ubeskadigede (som de ofte er det hos hængningsofre), viste røntgenundersøgelser, at tungen var udspilet - et tegn på død ved hængning.

Mavesækken og tarmene blev undersøgt, og indholdet blev undersøgt. Forskerne fandt ud af, at mandens sidste måltid havde været en slags grød lavet af grøntsager og frø, både dyrkede og vilde: byg, hørfrø, guld af glæde (Camelina sativa), knude, børsteurt og kamille.

Der var ingen spor af kød i mandens fordøjelsessystem, og ud fra fordøjelsesstadiet var det tydeligt, at manden havde levet i 12 til 24 timer efter dette sidste måltid. Med andre ord kan han ikke have spist i op til et døgn før sin død. Selv om lignende grøntsagssupper ikke var usædvanlige for folk på denne tid, blev der bemærket to interessante ting:

• Suppen indeholdt mange forskellige slags vilde og dyrkede frø. Da disse frø ikke var let tilgængelige, er det sandsynligt, at nogle af dem blev indsamlet med vilje til en særlig lejlighed.
• Suppen blev lavet af frø, der kun findes i nærheden af den kilde, hvor han blev fundet.

Moseligene tørrer ud og nedbrydes hurtigt, når de tages ud af mosen. På grund af ansigtsudtrykket og hovedets generelle tilstand blev det besluttet, at liget skulle blotlægges. På det tidspunkt blev hovedet konserveret ved hjælp af polyethylenglycol, som var det eneste tilgængelige materiale. Denne metode gjorde det ikke muligt at konservere kroppen; den tørrede ind og rådnede. I dag er hovedet fastgjort til en kopi af kroppen. Begge fødder og den højre tommelfinger var også i god bevaringstilstand, da liget blev fundet i 1950'erne. Derfor blev de opbevaret i formaldehyd med henblik på senere analyse. I 1976 foretog det danske politi en analyse af fingeraftryk, hvilket gjorde Tollundmandens tommelfingeraftryk til et af de ældste fingeraftryk, der findes. Tollundmanden er udstillet på Silkeborg Museum.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad hedder den mumie, der blev fundet i Danmark?

Spørgsmål: Hvornår levede Tollundmanden?

Spørgsmål: Hvordan blev Tollund Mandens krop bevaret?

Spørgsmål: Hvor gammel var Tollundmanden, da han døde?

Spørgsmål: Hvor høj var Tollundmanden?

Spørgsmål: Hvilke beviser tyder på, at han døde ved hængning i stedet for kvælning?

Spørgsmål: Hvad opdagede forskerne om Tollundmandens sidste måltid?

Søg efter bogstav