Den tornede djævel (Moloch horridus) kaldes også den tornede drage, Moloch eller bjerg djævelen. Det er et australsk firben, der lever i ørkenområder i det centrale Australien. Tornede djævelen er et særpræget syn på grund af sit piggede udseende og sin specielle adfærd.

Beskrivelse

Den tornede djævel bliver op til ca. 20 cm lang og kan i fangenskab leve i 15–20 år. Hunnerne er som regel lidt større end hannerne. Dyret er dækket af skarpe, kegleformede pigge, som primært er hornagtige og ikke knoglede. Farven varierer i nuancer af ørkenbrunt og sandfarvet, hvilket virker camouflerende i dens naturlige miljø. Farvetonen kan ændre sig fra lys til mørk afhængigt af temperatur og sollys; denne farveændring hjælper både ved termoregulering og ved at gøre dyret mindre synligt for rovdyr.

Levevis og føde

Tornede djævle er langsomme, dagaktive dyr, der primært lever af myrer. De er specialiserede myrmecofager og kan indtage mange tusinde myrer i løbet af et måltid. De bevæger sig langsomt gennem terrænet og plukker myrer op med tungen. Deres fødevalg gør dem afhængige af områder med rige myrebestande.

Vandoptagelse og termoregulering

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber er evnen til at indsamle vand via huden. Små kanaler mellem skællene fungerer som kapillære rør, som leder vand (dug, regndråber eller fugt fra fugtig sand) fra kroppen direkte til munden. Denne mekanisme gør det muligt for dyret at få væske i det tørre ørkenklima, selv når friskt vand er sjældent. Farveændringerne på huden hjælper desuden med at regulere kropstemperaturen: mørkere farve absorberer mere varme, lysere farve reflekterer sollys.

Forsvar

Tornede djævelens pigge og det kompakte, robuste kropsbygning fungerer som effektivt forsvar mod rovdyr. Hvis den bliver angrebet, kan den også rulle sig sammen eller falde til ro, så piggerne står udad. Derudover har dyret en lille udvækst på nakken, som nogle gange omtales som et falsk hoved — når djævlen skjuler sit rigtige hoved mod en flade, peger det falske hoved ofte fremad og kan forvirre angribere.

Reproduktion og udvikling

Parring finder sted i vinterens slutning og foråret. Hunnen lægger typisk omkring ti æg i perioden september–december (det australske forår–sommer), men kuldstørrelsen kan variere. Æggene graves ned i en rede, ofte i en ca. 30 cm dyb hule, og klækker efter cirka tre til fire måneder afhængigt af temperaturforholdene. Ikke alle unger når voksenstadiet; unge individers største trusler er rovdyr som fugle og større øgler (fx goannas) samt introducerede rovdyr som ræve.

Udbredelse og habitat

Tornede djævelen findes i tørre og halvørkenområder i det centrale og vestlige Australien. Den foretrækker sandet og stenede sletter med spredt buskvegetation, hvor myrebestande er tilstrækkelige til at støtte dens specialiserede diæt.

Bevarelse

Arten betragtes generelt ikke som truet og er relativt udbredt i sit naturlige område, men lokale bestande kan påvirkes af tab af habitat, ændringer i brandregimer, tab af byttedyr og introducerede rovdyr. Klimaændringer kan også påvirke både udbredelsen af myrer og mulighederne for vandoptagelse i de tørreste områder.

Interessante fakta

  • Kapillær vandtransport: De skinnekanaler, der leder vand til munden, er en unik tilpasning blandt ørkenlevende krybdyr.
  • Specialiseret kost: Næsten udelukkende myrer — en ekstrem specialisering blandt firben.
  • Monotypisk slægt: Moloch er den eneste art i sin slægt og er let genkendelig på sit piggede look.

Samlet set er tornede djævelen et fascinerende eksempel på, hvordan dyr tilpasser sig ekstreme ørkenforhold gennem både fysisk rustning, specialiseret fødevalg og usædvanlige måder at skaffe vand på.