Talibanoprøret i Afghanistan (2001–): årsager, forløb og konsekvenser
Analyse af Talibanoprøret i Afghanistan (2001–): årsager, forløb og konsekvenser — regional spredning, opiumsøkonomi, sikkerhed, humanitære og politiske følger.
Efter at krigen i Afghanistan begyndte i 2001, indledte Taleban et oprør, som er kendt som Talebans oprør. Taliban begyndte at angribe ISAF's og NATO's styrker i Afghanistan og begik mange terrorangreb. I konflikten kæmper Taliban mod den afghanske regering og dens allierede. Al-Qaeda er knyttet til Taliban. Dermed spredte konflikten i regionen sig til Pakistan. Den relaterede konflikt i Pakistan er oprøret i Khyber Pakhtunkhwa.
Afghanistan har oplevet en række konflikter og krige i de seneste årtier, og landets økonomi har ændret sig, og mange mennesker er afhængige af dyrkning af salgsafgrøder som f.eks. valmuefrø, der bruges til at producere ulovlige stoffer som opium eller heroin. Mange mennesker i Afghanistan mener ikke, at problemerne skyldes Taleban. Det vil derfor sandsynligvis kræve en større indsats at løse problemet end at vinde over Taleban. Det vil også betyde, at der skal ske ændringer i økonomien og i den måde, hvorpå landet ledes.
Årsager til oprøret
Der er flere sammenvævede årsager til Talibans oprør. Blandt de vigtigste er:
Efter 2001 oplevede mange i landets fjerntliggende områder, at den centrale regering manglede tilstedeværelse, tjenester og legitimitet. Det gjorde det lettere for oprørsgrupper at finde støtte eller accept. Taliban har brugt en konservativ fortolkning af islam for at legitimere sin kamp og skaffe tilhængere, især i områder hvor traditionelle religiøse ledere har indflydelse. Den udbredte fattigdom og mangel på lovlige indkomstmuligheder har gjort dyrkning af valmue og produktion af opium/heroin til et økonomisk alternativ for mange bønder. Nabostater og forskellige væbnede grupper har i perioder støttet eller udnyttet konflikten for egne geopolitiske formål. Udbredt korruption og manglende offentlige tjenester svækkede befolkningens tillid til staten.
Forløb og taktikker
Oprøret udviklede sig over tid fra konventionel kamp til en mere asymmetrisk krigsførelse. Taliban anvendte:
- geriljataktik og bagholdsangreb
- selvmordsangreb og improviserede sprængladninger (IED)
- målrettede likvideringer af lokale ledere, politikere og medlemmer af sikkerhedsstyrker
- udnyttelse af lokale klaner og stammehierarkier for at skaffe efterretninger og rekrutter
ISAF- og senere NATO-styrker forsøgte at kombinere militære operationer med opbygning af politiske og civile kapaciteter (counterinsurgency). Internationale bestræbelser omfattede træning af afghanske sikkerhedsstyrker, humanitær hjælp og forsøg på at styrke regeringsinstitutioner. Trods store ressourcer var succes ofte begrænset af sikkerhedssituationen, korruption og logistiske udfordringer.
Vendepunktet i 2021
Efter år med kampagner, forhandlinger og perioder med tilspidset situation trak de amerikanske og internationale styrker sig gradvist tilbage. I august 2021 tog Taliban kontrol over de fleste af landets provinser og indtog Kabul, hvilket førte til det afghanske regimes kollaps. Denne udvikling ændrede konfliktens karakter fra oprør mod en internationalt støttet regering til Taliban som den dominerende magtfaktor i landet.
Konsekvenser
Konsekvenserne af oprøret har været omfattende og mangefacetterede:
- Menneskelige omkostninger: Store civile tab, mange sårede og omfattende internt fordrevne og flygtninge.
- Sikkerhed og regional stabilitet: Spændinger mellem Afghanistan og nabolande, samt bekymring for, at ekstreme grupper kan få frirum.
- Økonomiske følger: Ødelæggelse af infrastruktur, faldende investeringer og afhængighed af narkotikahandel for nogle lokalsamfund.
- Samfundsmæssige og politiske ændringer: Ændringer i kønsrettigheder, uddannelsesadgang og civilsamfundets friheder, som både under oprøret og efter Taliban-kommandotildelingen har påvirket dagligdagen for mange afghanere.
- Humanitær krise: Sult, begrænset adgang til sundhedsydelser og svækkede sociale sikkerhedsnet har forværret leveforholdene.
Udfordringer for fred og genopbygning
En varig løsning kræver mere end militær sejr. Næste skridt omfatter:
- politisk inklusion og legitime institutioner, som denne brede del af befolkningen kan acceptere
- økonomisk udvikling, især alternative indkomster til dyrkning af valmue
- retssikkerhed, bekæmpelse af korruption og styrkelse af lokale administrationer
- beskyttelse af menneskerettigheder, især kvinders og minoriteters rettigheder
- regionalt samarbejde for at forhindre spredning af vold og militær støtte til oprørsgrupper
Internationale perspektiver
Det internationale samfund har skiftet mellem militære, humanitære og diplomatiske tilgange i forsøget på at håndtere situationen. Langsigtet stabilitet afhænger af både interne reformer i Afghanistan og koordinerede internationale og regionale indsatser. Samtidig har erfaringerne fra perioden 2001–2021 vist, at militær intervention alene sjældent kan skabe varig fred uden omfattende politiske og økonomiske løsninger.
Bemærk: Situationen i Afghanistan er kompleks og udvikler sig over tid. Effektive løsninger kræver en helhedsorienteret indsats, der kombinerer sikkerhed, udvikling og respekt for basale rettigheder.
Afghanske styrker angriber Taliban i Helmand-provinsen.
Opiumhandel
Afghanistan er i øjeblikket en af de største producenter af opium. Selv om opium også kan bruges som et almindeligt stof, bruges det hovedsageligt som et ulovligt stof. I 2001 producerede Afghanistan kun 11 % af verdens opium, i dag producerer landet over 90 %. I 2007 stammede 93 % af de opiater af ikke-farmaceutisk kvalitet på verdensmarkedet fra Afghanistan. Dette svarer til en eksportværdi på ca. 4 mia. USD; opiumsavlerne tjener ca. en fjerdedel af dette beløb, resten går til distriktstjenestemænd, oprørere, krigsherrer og narkotikasmuglere. Narkotikahandelen tegner sig for halvdelen af Afghanistans BNP. I 2006 anslog FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC), at 52 % af landets BNP, eller 2,7 mia. dollars om året, stammer fra narkotikahandel.
Områder, hvor sikkerhedssituationen er værre, producerer mere opium; områder, der er mere stabile, producerer tilsyneladende mindre. Mange landmænd i landdistrikterne er afhængige af at sælge valmuefrø. Opium er mere indbringende end hvede, og ødelæggelse af opiumsmarker kan muligvis føre til utilfredshed eller uro blandt den berørte befolkning. Omkring 3,3 millioner afghanere er involveret i produktionen af opium. Derfor mener nogle, at udryddelse af valmueafgrøderne ikke er en farbar vej. Nogle programmer for udryddelse af valmuer har dog vist sig at være effektive, især i det nordlige Afghanistan. Det program for udryddelse af opiumvalmuer, som Balkh-guvernør Ustad Atta Mohammad Noor gennemførte mellem 2005 og 2007, reducerede valmuedyrkningen i Balkh-provinsen fra 7 200 hektar i 2005 til nul i 2007.
Afghanistan Opium Risk Assessment 2013, der er udarbejdet af FN's Kontor for Narkotika og Kriminalitet, viser, at Taliban siden 2008 har støttet bønder, der dyrker valmuer, som en indtægtskilde for oprøret.
Afghanistans opiumvalmuedyrkning, 1994-2016 (hektar)
Høstede valmuekapsler
Opium er Talibans vigtigste indtægtskilde: Opiumvalmueplantage i Gostan-dalen, Nimruz-provinsen, Afghanistan
Taliban ses ikke som en årsag til problemet
Der har været krige og konflikter i Afghanistan i over 30 år. Som følge heraf er landet blandt de fattigste og mindst udviklede lande i verden. Det er også et af de mest korrupte lande. 35 % af befolkningen er arbejdsløse, og mere end halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen.
Den vestlige hjælpeorganisation Oxfam offentliggjorde en meningsmåling, som de gennemførte i Afghanistan i 2010. Ifølge denne meningsmåling anser 83 procent af den afghanske befolkning ikke Taleban for at være militante. Fattigdom, arbejdsløshed og korruption i regeringen ses som hovedårsagerne til krigen i deres land. Da de amerikansk støttede afghanske styrker fortrængte Taleban i slutningen af 2001, steg voldsniveauet. Næsten halvdelen af de adspurgte sagde, at korruption og dårlig regering var hovedårsagerne til den igangværende krig. Tolv procent sagde, at Talebans oprør var skyld i det. Efter Taleban var den grund, som de fleste gav til de fortsatte kampe, udenlandsk indblanding, idet 25 procent af de adspurgte sagde, at andre lande var skyldige.
optrapning i 2006
Siden begyndelsen af 2006 har Afghanistan været udsat for en bølge af angreb med improviserede sprængstoffer og selvmordsbombere, især efter at NATO overtog kommandoen over kampen mod oprørerne i foråret 2006.
Den afghanske præsident Hamid Karzai fordømte offentligt de metoder, som de vestlige magter har anvendt. I juni 2006 sagde han:
| “ | Og i to år har jeg systematisk, konsekvent og dagligt advaret det internationale samfund om, hvad der var ved at udvikle sig i Afghanistan, og om behovet for en ændret tilgang i denne henseende... Det internationale samfund [må] revurdere den måde, hvorpå denne krig mod terror føres. | ” |
Oprørerne blev også kritiseret for deres adfærd. Ifølge Human Rights Watch er Talibans (og i mindre grad Hezb-e-Islami Gulbuddins) bombeangreb og andre angreb på civile afghanere blevet "kraftigt optrappet i 2006", idet "mindst 669 civile afghanere blev dræbt under mindst 350 væbnede angreb, hvoraf de fleste tilsyneladende blev udført med vilje mod civile eller civile genstande". 131 af oprørernes angreb var selvmordsangreb, som dræbte 212 civile (732 sårede), 46 afghanske hær- og politimedlemmer (101 sårede) og 12 udenlandske soldater (63 sårede).
FN anslog, at antallet af civile dødsfald i første halvår af 2011 steg med 15 % og nåede op på 1462, hvilket er det værste dødstal siden krigens begyndelse på trods af de øgede udenlandske tropper.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er Taleban-oprøret?
A: Taleban-oprøret er et oprør startet af Taleban i Afghanistan, efter krigen begyndte i 2001.
Q: Hvem angreb Taliban under oprøret?
A: Taleban angreb ISAF's og NATO's styrker i Afghanistan.
Q: Hvem kæmper Taleban imod i konflikten?
A: Taleban kæmper mod den afghanske regering og dens allierede.
Q: Hvad er oprøret i Khyber Pakhtunkhwa?
A: Oprøret i Khyber Pakhtunkhwa er den relaterede konflikt til Taleban-oprøret, der spredte sig til Pakistan.
Q: Hvad er den vigtigste salgsafgrøde i Afghanistan?
A: Den vigtigste afgrøde i Afghanistan er valmuefrø, som bruges til at producere ulovlige stoffer som opium eller heroin.
Q: Hvad mener mange mennesker i Afghanistan om problemerne i landet?
A: Mange mennesker i Afghanistan mener ikke, at problemerne i landet er forårsaget af Taliban.
Q: Hvad vil det indebære at løse problemet i Afghanistan?
A: At løse problemet i Afghanistan vil sandsynligvis kræve en større indsats end at vinde over Taliban. Det vil også betyde, at der skal ske ændringer i økonomien og den måde, landet ledes på.
Søge