Råtterne fra Tobruk – Allieret garnison og belejring af Tobruk 1941
Råtterne fra Tobruk (1941) – dramatisk beretning om den allierede garnison, belejringen og modet hos australske, britiske og polske styrker mod Afrikakorpset.
Råtterne fra Tobruk var navnet på de soldater, der holdt den libyske havn Tobruk mod Afrikakorpset under belejringen af Tobruk under Anden Verdenskrig.
Belejringen begyndte den 10. april 1941. Den blev afløst i slutningen af november.
Australske tropper fra den australske 9. division og 18. brigade fra den australske 7. division under generalløjtnant Leslie Morshead udgjorde mere end halvdelen af den allierede tilstedeværelse i Tobruk. Der var mere end 14.000 mand. Resten af garnisonen bestod af 12.000 britiske (3. pansrede brigade, 4 artilleriregimenter) og indiske (18. King Edward's Own Cavalry) tropper.
I løbet af de tre måneløse perioder mellem august og oktober forlod de australske tropper og det indiske kavaleri området ad søvejen og blev erstattet af den britiske 70. infanteridivision og den polske uafhængige brigade fra Karpaterne med den tjekkoslovakiske 11. infanteribataljon under kommando.
Baggrund og strategisk betydning
Tobruk lå ved Middelhavet på den libyske kyst og var et vigtigt logistisk knudepunkt med en naturlig havn og gode forsyningsmuligheder for en fast garnison. Kontrol over Tobruk betød, at de allierede kunne hindre eller besværliggøre aksestyrkernes fri bevægelse langs kystvejen mellem Derna og Benghazi og fastholde en base for operationer i det østlige Nordafrika.
Belejringen og de stridende styrker
Belejringen blev påbegyndt af tyske og italienske styrker under ledelse af feltmarskal Erwin Rommel og hans Afrikakorps, som forsøgte at indtage byen for at sikre forsyningslinjer og presse tilbage de allierede i Cyrenaica. Garnisonen i Tobruk var fast besluttet på at forsvare havnen og brugte indviklede feltbefæstninger, minefelter og vedvarende modangreb for at holde linjerne.
- Allieret garnison: Primært australske infanterienheder, suppleret af britiske, indiske og senere britiske reserver samt polske og tjekkoslovakiske enheder.
- Aksestyrker: Tyske panserstyrker fra Afrika Korpset sammen med italienske infanteri- og panserstyrker. Rommel gennemførte gentagne angreb for at afskære og erobre havnen.
Livsvilkår, forsyninger og rotation
Trods isolation var garnisonen i stand til at blive forsynet ad søvejen langs natlige konvojer og småfartøjer, ofte under dæknavn og med stor forsigtighed for at undgå luft- og kystangreb. Denne evne til at holde forsyningslinjer åbne var afgørende for, at forsvaret kunne holde ud i måneder.
Begrebet "Råtterne fra Tobruk" opstod som en nedsættende betegnelse fra nogle tyske kilder, men garnisonens soldater accepterede og vendte hurtigt navnet til noget positivt — et symbol på stædighed og udholdenhed i en til tider umenneskelig situation præget af varme, sand, begrænset vand og hyppige luftangreb.
For at mindske tab og udtrætning blev forsvarerne blevet rullende ud og ind i perioder. Især i de tre måneløse perioder mellem august og oktober 1941 kunne de australske enheder og en del af det indiske kavaleri evakueres ad søvejen og afløses af den britiske 70. infanteridivision samt polske og tjekkoslovakiske styrker.
Militære operationer under belejringen
Forsvaret bestod ikke kun af passive stående forsvarslinjer; garnisonen gennemførte adskillige lokale modangreb, raid og sabotage mod de omringende aksepositioner. Lufthavnene i området skiftede hænder i luftkampene, og både skyttegravskrig og mobile panseroperationer prægede området omkring Tobruk.
Ophævelsen af belejringen og betydning
Belejringen, som begyndte 10. april 1941, blev brudt i slutningen af november 1941 i forbindelse med den britiske offensiv kendt som Operation Crusader. Operationen tvang Rommels styrker til at trække sig tilbage, og Tobruk blev genforbundet med de allierede styrker, hvilket markerede en vigtig psykologisk og strategisk sejr i Nordafrika.
Holdet i Tobruk demonstrerede evnen til organiseret forsvar under ekstreme forhold og blev et vigtigt symbol på modstandsvilje i Commonwealth-landene. "Råtterne fra Tobruk" optræder stadig i krigshistorie som et eksempel på disciplin, improvisation og sammenhold under belejring.
Eftermæle
Garnisonens succes inspirerede militær taktik i senere ørkenkampe og bidrog til at bremse aksemagternes fremrykning i Nordafrika. De enheder, der havde holdt Tobruk, fik stor anerkendelse hjemme og i de hjemlandes erindringskultur, og stedets forsvar indgår som en væsentlig episode i Anden Verdenskrigs Nordafrika-kampagne.
Spørgsmål og svar
Q: Hvem var rotterne fra Tobruk?
A: The Rats of Tobruk var de soldater, der forsvarede den libyske havneby Tobruk mod Afrikakorpset under belejringen af Tobruk i Anden Verdenskrig.
Q: Hvornår startede belejringen af Tobruk?
A: Belejringen af Tobruk startede den 10. april 1941.
Q: Hvornår blev belejringen af Tobruk ophævet?
A: Belejringen af Tobruk blev ophævet i slutningen af november.
Q: Hvilke australske tropper udgjorde mere end halvdelen af de allieredes tilstedeværelse i Tobruk?
A: Australske tropper fra den australske 9. division og den 18. brigade fra den australske 7. division under generalløjtnant Leslie Morshead udgjorde mere end halvdelen af den allierede tilstedeværelse i Tobruk.
Q: Hvor mange mænd var der i garnisonen i Tobruk?
A: Der var mere end 14.000 mand i garnisonen i Tobruk.
Q: Hvilke andre tropper var en del af garnisonen i Tobruk ud over australierne?
A: Resten af garnisonen bestod af 12.000 britiske (3. panserbrigade, 4 artilleriregimenter) og indiske (18. King Edward's Own Cavalry) tropper.
Q: Hvem erstattede de australske tropper og det indiske kavaleri under belejringen af Tobruk?
A: Den britiske 70. infanteridivision og den polske uafhængige Karpaterbrigade med den tjekkoslovakiske 11. infanteribataljon under kommando erstattede de australske tropper og det indiske kavaleri under belejringen af Tobruk.
Søge