Drejebevægelse

En drejebevægelse, også kaldet en bred omslutning, er en manøvre, der er designet til at passere rundt om fjendens front for at ramme en vital del af fjendens bagende. Det er en militær taktik, hvor en kommando deles i to dele. Den første del holder fjenden fra fronten, mens den anden del bevæger sig rundt for at angribe fjendens bagende eller flanke. I modsætning til en omslutning eller en flankemanøvre opererer de to styrker uden for den afstand, hvor de normalt kunne støtte hinanden. Det er ofte lettere for en fjendtlig styrke at undgå en omslutning end det er at undgå en drejebevægelse. For at imødegå en drejebevægelse skal fjenden enten forlade sin stilling eller vende sig om for at imødegå den nye trussel. Vendingsbevægelsen er en variation af omslutningstaktikken. En anden forskel er, at drejebevægelsen ofte søger at undgå fjendens kontakt, indtil de er dybt inde i fjendens bagland. Når fjenden står over for en ny trussel i sit bagområde, "vendes" fjenden ud af sin forsvarsposition og tvinges til at handle.

Klassisk drejebevægelse. En del af den blå styrke, der bruger terrænet til at skjule sin bevægelse, forsøger at "vende" den røde styrke. Den røde styrke skal bevæge sig for at undgå at blive angrebet fra to retningerZoom
Klassisk drejebevægelse. En del af den blå styrke, der bruger terrænet til at skjule sin bevægelse, forsøger at "vende" den røde styrke. Den røde styrke skal bevæge sig for at undgå at blive angrebet fra to retninger

Eksempler

Et tidligt eksempel på en drejebevægelse blev udført af Julius Cæsar i 48 f.Kr. En af Napoleon I af Frankrigs foretrukne taktikker var "strategien med indirekte tilgang" eller drejebevægelsen. Et korps af hans hær skulle holde fjendens opmærksomhed, mens hovedstyrken bevægede sig bag fjenden i en bred cirkel. Ideelt set ville han bruge terrænet til at skjule vendebevægelsen. Han brugte dette med stor effekt under sin 1805 Ulm-kampagne. Han gentog sin succes med denne taktik i slaget ved Jena-Auerstedt i 1806 og i slaget ved Friedland i 1807.

De amerikanske og franske troppers berømte manøvre med "venstre krog" under Operation Desert Storm var et andet eksempel på en drejebevægelse. Faldskærmssoldater fra den amerikanske 82. luftbårne division i køretøjer sammen med den franske 6. lette panserbrigade bevægede sig op ad flankerne. Samtidig foretog 101. luftbårne division det største helikopterangreb i historien i baglandet af Saddam Husseins republikanske garde for at afskære deres tilbagetog.

Relaterede sider

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er en vendebevægelse?


A: En vendebevægelse er en militær taktik, hvor den ene del af en kommando holder fjenden forfra, mens den anden del bevæger sig rundt for at angribe fjendens bagside eller flanke.

Q: Hvordan adskiller en drejebevægelse sig fra en omringning eller en flankemanøvre?


A: I modsætning til en omslutnings- eller flankeringsmanøvre opererer en drejebevægelse ud over den afstand, hvor de to styrker normalt kan støtte hinanden.

Q: Hvad er formålet med en drejebevægelse?


A: Formålet med en drejebevægelse er at ramme en vital del af fjendens bagland.

Q: Hvorfor er det ofte lettere for en fjendtlig styrke at undgå en omringning end en drejebevægelse?


A: Det er ofte lettere for en fjendtlig styrke at undgå en omringning end en drejebevægelse, fordi sidstnævnte ofte forsøger at undgå fjendtlig kontakt, indtil de er langt inde i fjendens bagland.

Q: Hvad skal fjenden gøre for at imødegå en drejebevægelse?


A: For at imødegå en vendebevægelse skal fjenden enten opgive sin stilling eller vende sig for at møde den nye trussel.

Q: Er en vendebevægelse en variation af omringningstaktikken?


A: Ja, en drejebevægelse er en variation af omslutningstaktikken.

Q: Hvad sker der med fjenden i en vendebevægelse?


A: Da fjenden står over for en ny trussel i sit bageste område, bliver han "vendt" ud af sin forsvarsstilling og tvunget til at handle.

AlegsaOnline.com - 2020 / 2023 - License CC3