Synæstesi – definition, typer, årsager og eksempler (farvehørelse)
Synæstesi: Få klar forklaring på definition, typer, årsager og eksempler — inkl. farvehørelse (chromesthesia). Opdag, hvordan sanser smelter sammen og påvirker oplevelsen.
Synæstesi er en sanseoplevelse, hvor hjernen blander eller kobler to eller flere sanser sammen, så stimulering af én sans automatisk fremkalder oplevelser i en anden. Personer med synæstesi kaldes synæstetikere. Synæstesi kan for eksempel betyde, at man oplever farver, når man hører musik, eller at bestemte bogstaver og tal altid har bestemte farver for én.
Synæstesi er ofte medfødt og ser ud til at være delvist arveligt, men præcis hvordan det nedarves, er ikke fuldt ud klarlagt. På den anden side kan synæstesi også være erhvervet senere i livet — for eksempel rapporteres synæstetiske oplevelser nogle gange af personer, der bruger psykedeliske stoffer, efter et slagtilfælde eller under et epileptisk anfald. Der er desuden rapporter om synæstesi efter blindhed eller døvhed. Synæstesi, som opstår efter en sådan begivenhed og ikke skyldes medfødte gener at gøre, kaldes ofte utilsigtet synæstesi. Denne form kan medføre, at lyd forbindes med synsindtryk, eller at berøring opleves som lyd osv.
Typer og eksempler
Der findes mange varianter af synæstesi. De mest beskrevede omfatter:
- Grapheme–color synæstesi: bogstaver og tal opleves som farver.
- Chromesthesia (farvehørelse): lyde eller musik fremkalder farveoplevelser eller visuelle former.
- Lexical–gustatory synæstesi: ord fremkalder smagsoplevelser.
- Mirror-touch synæstesi: man føler berøring på egen krop, når man ser en anden blive rørt.
- Spatial–sequence synæstesi: tal eller tidspunkter opleves som beliggende i rumlige mønstre.
- Ordinal–linguistic personification (OLP): ord, tal eller ugedage har personligheder eller køn.
Nogle kendte eksempler: flere musikere og komponister har rapporteret former for synæstesi, der lader dem "se" musik som farver eller former – dette omtales ofte som chromethesia. Mozart siges at have oplevet musik i farver; han beskrev, at D-dur havde en varm, "orangeagtig" klang, mens b-mol var sortlig, og at A-dur var en regnbue af farver for ham. En anden komponist med farvehørelse var den russiske komponist Alexander Skrjabin. I 1907 talte han med Nikolai Rimsky-Korsakov, som også havde synæstesi, og de erfarede begge, at visse toner fremkaldte bestemte farveforestillinger. Skrjabin samarbejdede senere med Alexander Mozer om et farveorgel, der skulle koble lys og musik.
Hvordan undersøges synæstesi?
Forskere tester ofte for synæstesi ved at undersøge konsistensen af associationer over tid: en synæstetiker vil f.eks. år efter år tilskrive det samme bogstav den samme farve. Standardiserede spørgeskemaer og tests (f.eks. elektroniske batterier) bruges til at vurdere ægthed og typen af synæstesi. Neuroimaging-studier viser ofte øget funktionel og anatomisk forbindelse mellem hjerneområder, som svarer til de involverede sanser.
Mekanisme og årsager
Der er to hovedhypoteser for de neurale mekanismer:
- Cross-activation: tætliggende eller ekstra forbindelser mellem sensoriske områder (fx mellem farve- og bogstavområder i visuel cortex) fører til samtidig aktivering.
- Disinhibited feedback: ændringer i hæmmende feedback mellem hjerneområder kan gøre, at information "siver" fra ét sanseområde til et andet.
Genetiske studier viser familieklynger, hvilket understøtter en arvelig komponent, mens erhvervet synæstesi peger på, at hjernens plasticitet og ændringer efter skader, sygdom eller påvirkning med stoffer også kan skabe synæstetiske oplevelser.
Betydning for dem, der har det
For mange er synæstesi neutralt eller positivt — det kan øge kreativitet, hjælpe hukommelse og give særlige æstetiske oplevelser. For nogle kan det dog være distraherende eller ubehageligt, især hvis de associerede oplevelser er intense eller uventede. Utilsigtet erhvervet synæstesi efter neurologiske hændelser kan i nogle tilfælde være forbundet med andre kognitive forandringer.
Behandling og håndtering
Der findes ingen "kur" for medfødt synæstesi, og behandling er normalt ikke nødvendig. Hvis synæstesi er erhvervet og generende, eller hvis den opstår i forbindelse med anden neurologisk sygdom, bør man søge lægelig vurdering for at håndtere underliggende årsager. Psykologiske strategier, afledningsteknikker og eventuel terapi kan hjælpe, hvis de synæstetiske oplevelser skaber angst eller funktionsnedsættelse.
Forskning og perspektiver
Synæstesi blev intensivt studeret i det 19. og tidlige 20. århundrede, men interessen aftog midt i det 20. århundrede. I de seneste årtier er forskningen vokset igen med moderne neuroimaging og psykologiske metoder, så vi i dag bedre forstår variationen, de neurale korrelater og de genetiske samt miljømæssige bidrag til fænomenet.
Hvis synæstesi er til gene eller opstår pludseligt, kan det være en god idé at tale med din læge eller en neurolog for vurdering og eventuel opfølgning.
Hvordan en person med synæstesi kan se bogstaver og tal
Oplevelser
Den samme type synæstesi kan have forskellige virkninger (udtalte og mindre udtalte) på forskellige personer.
Synæstetere siger ofte, at de ikke vidste, at deres oplevelser var usædvanlige, før de fandt ud af, at andre mennesker ikke havde dem. Andre fortæller, at de føler, at de har haft en hemmelighed hele deres liv. De fleste synæstetere betragter deres oplevelser som en gave - en "skjult" sans. De fleste synæstetere finder ud af i deres barndom, at de har synetese. Nogle lærer at anvende den i dagligdagen og på arbejdet. De kan f.eks. bruge deres gave til at huske navne og telefonnumre eller til at lave mental aritmetik. Mange mennesker med synæstesi bruger deres erfaringer til at hjælpe dem med at være mere kreative, f.eks. til at lave tegninger og musik.
Der er blevet rapporteret om mere end 60 typer synæstesi, men kun et lille antal er blevet undersøgt af forskere. Nogle almindelige typer af syntesesia omfatter:
- Synæstesi med grafem-farve: Bogstaver eller tal ses at have deres egne farver.
- Ordinal sproglig personificering: Tal, ugedage og årets måneder opfattes som værende deres egne personligheder.
- Rumlig rækkefølge: Tal, årets måneder og/eller ugedage er placeret på bestemte steder i rummet. F.eks. kan 1980 være "længere væk" end 1990. Eller et år kan ses tredimensionalt som et kort.
- Visuel bevægelse → lydsynæstesi: Hørelse af lyde som reaktion på at se bevægelse.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er synæstesi?
A: Synæstesi, eller synæstesi, er en tilstand, hvor hjernen blander sanserne sammen. Folk, der har synæstesi, kaldes synæstetikere.
Spørgsmål: Hvordan nedarves det?
Svar: Synæstesi er normalt arveligt (kaldet medfødt synæstesi), men man ved ikke præcis, hvordan folk arver det.
Q: Kan det skyldes andre ting end genetik?
A: Ja, synæstesi kan også forekomme hos personer, der bruger psykedeliske stoffer, efter et slagtilfælde eller under et epileptisk anfald. Det er også rapporteret at være et resultat af blindhed eller døvhed. Denne type synæstesi, der skyldes begivenheder uden forbindelse med gener, kaldes utilsigtet synæstesi og indebærer, at lyd forbindes med synet eller berøring forbindes med hørelse.
Spørgsmål: Hvem var Mozart?
A: Mozart var en østrigsk komponist og musiker, der levede i det 18. århundrede og komponerede nogle af de mest berømte musikstykker i historien.
Spørgsmål: Havde Mozart krometæmi?
Svar: Ja, nogle musikere og komponister har en form for synæstesi, der gør det muligt for dem at "se" musik som farver eller former, hvilket kaldes krometesi. Mozart havde angiveligt denne form for synæstesi og sagde, at D-dur havde en varm "orangeagtig" klang, mens b-mol var sortlig, og A-dur var som en regnbue af farver for ham.
Spørgsmål: Hvem andre havde farvehørelse?
Svar: En anden komponist, der havde farvehørelse, var den russiske komponist Alexander Skrjabin, som i 1907 talte med en anden berømt komponist Nikolai Rimskij-Korsakov, der også havde synæstesi, om at visse musikalske toner fik dem til at tænke på bestemte farver.
Spørgsmål: Hvad arbejdede Skrjabin på sammen med Alexander Mozer?
Svar: Skrjabin arbejdede sammen med Alexander Mozer på at skabe et farveorgel, som kunne frembringe forskellige farvede lys baseret på de musikalske toner, der blev spillet på det.
Søge