Mellem 1519 og 1521 væltede de spanske erobrere under ledelse af Hernán Cortés det aztekiske imperium. Denne begivenhed kaldes den spanske erobring af Aztekerriget. Cortés hjalp aztekenernes gamle fjender med at besejre dem i en af de vigtigste begivenheder i den spanske kolonisering af Amerika.
Den spanske erobring var ødelæggende for det aztekiske folk. Efter europæisk kontakt faldt den indfødte befolkning dramatisk som følge af sygdomme, krigsførelse, tvangsarbejde og sociale sammenbrud. I nogle områder i Mellemamerika anslås befolkningsfald på op imod 80–95 % i løbet af 1500‑ og 1600‑tallet, omend præcise tal varierer mellem regioner og kilder.
Forløbet kort
Erobringen begyndte med Cortés' ankomst til den mexicanske kyst i 1519, hvor han hurtigt etablerede en base (føderationen i Veracruz) og skabte alliancer med oprindelige folk, der var fjender af aztekerne — især tlaxcaltekerne. Cortés marcherede mod hovedstaden Tenochtitlan (bygget på en ø i Texcocosøen) og fik tidligt kontakt med kejseren Moctezuma II.
Cortés anvendte både diplomati og tvang: han holdt Moctezuma som fange i byen og forsøgte at styre aztekernes ledelse. I 1520 vendte Cortés midlertidigt tilbage til kysten for at slå en spansk intervention ned (ekspeditionen ledet af Pánfilo de Narváez). I hans fravær ramte en alvorlig koppeepidemi Tenochtitlan, og da Cortés søgte tilbage, brød åbne kampe ud. Den spanske tilbagetrækning natten mellem 30. juni og 1. juli 1520 kendes som La Noche Triste, hvor spanierne led store tab.
I 1521 belejrede Cortés byen med spanske tropper, de allierede urbefolkninger og et antal artilleristykker. Spanierne fik opbygget skibe (brigantiner), der kunne operere på søen, og ved at afskære vand- og fødevareforsyninger, samt efter nye epidemier i befolkningen, kunne de til sidst tvinge Tenochtitlan til overgivelse i august 1521.
Vigtige aktører
- Hernán Cortés – leder af den spanske ekspedition.
- La Malinche (Doña Marina) – tolk og mægler mellem spanierne og mange oprindelige grupper; hun spillede en central rolle som mellemmand og rådgiver.
- Moctezuma II – aztekisk kejser ved mødet med spanierne; hans rolle og død er genstand for historisk debat.
- Tlaxcala og andre oprindelige allierede – uden disse lokale alliancer ville spaniernes militære succes have været langt sværere.
Årsager til spaniernes succes
- Alliancer med indfødte grupper, som ønskede at svække aztekernes dominans.
- Militær teknologi som skydevåben, rustning og kanoner — sammen med nye taktikker — gav spanierne fordele i kamp.
- Sygdomme fra Europa, særligt kopper, som ramte urbefolkningen hårdt og svækkede både samfund og militær modstand.
- Indre spændinger og politiske konflikter inden for aztekerriget.
Konsekvenser
Den spanske erobring fik vidtrækkende og langvarige konsekvenser:
- Demografisk kollaps: Introduktionen af infektionssygdomme som kopper, mæslinger og influenza, kombineret med krig og tvangsarbejde, førte til enorme befolkningstab blandt oprindelige folk.
- Politiske ændringer: Tenochtitlan faldt, og spanierne byggede senere Mexico City ovenpå ruinerne. Det aztekiske politiske system blev brudt op, og Spaniens koloniale administration blev etableret — senere formaliseret som Viceroyalty of New Spain.
- Økonomisk udbytning: Nye skatteformer og tvangsarbejde (herunder encomienda-systemet) udnyttede oprindelig arbejdskraft til fordel for kolonimagten.
- Religiøs og kulturel omdannelse: Kristendommen blev hurtigt udbredt gennem missionærer; mange oprindelige skikke fortrængtes, men også blandede — synkretiske — former for religion og kultur opstod (mestizaje).
- Langvarig modstand og tilpasning: Der var fortsat oprør, forhandlinger og lokal modstand i årtier efter erobringen, og indfødte samfund søgte at bevare sprog, traditioner og rettigheder inden for de nye koloniale rammer.
- Historisk og etisk debat: Erobringen har dannet grundlag for omfattende historisk forskning og moralske debatter om koloniseringen, misbrug og hukommelse — både i Europa og i Amerika.
Efterspil og arv
Inden for få årtier blev den nye koloniale orden konsolideret: spansk lovgivning, kirkelig organisation og et økonomisk system forbandt Mellemamerika til det spanske imperium. Kulturmødet mellem europæere og oprindelige befolkninger skabte et nyt sociale lag af blandede afstamninger (mestizos), mens sprog, matlaver og arkitektur blandede elementer fra begge verdener. Erobringen og dens følger har haft varig betydning for både Mexico og hele Amerika — politisk, kulturelt og demografisk.











