Senegambia: Region og konføderation mellem Senegal og Gambia

Senegambia — historisk og moderne region mellem Senegal og Gambia: fra kolonitidens bosættelser til 20. århundredes konføderation. Opdag kultur, grænsedragning og politisk historie.

Forfatter: Leandro Alegsa

Senegambia var en region i Vestafrika, der dækkede det område, der i dag ligger i Senegal og Gambia. Senegambia-konføderationen i det 20. århundrede var en løs konføderation mellem Senegal og Gambia. Udtrykket Senegambia blev brugt af briterne allerede i 1765. De brugte det til at henvise til deres bosættelser på øerne ud for kysten af det nuværende Senegal. Den moderne brug af udtrykket Senegambia betegner den region, der omfatter både Senegal og Gambia.

Geografi og befolkning

Regionen Senegambia omfatter kyststrækninger langs Atlanterhavet og det frugtbare opland omkring Gambia-floden, som gennemsyrer Gambia og har historisk været en vigtig transport- og handelsåre. Landskabet varierer fra kystnære mangrovesumpe og sandstrande til savanne og floddeltaer længere inde. Begge lande har tætte økonomiske og menneskelige forbindelser på tværs af grænsen.

Kulturel baggrund

Senegambia er et kulturelt og sprogligt mangfoldigt område. De største etniske grupper omfatter wolof, mandinka (mandingo), fulani (fulɓe), serer og several andre. Sprog som wolof og mandinka fungerer ofte som lingua franca i regionen. Islam er den dominerende religion, men lokale traditioner og overleverede skikke spiller stadig en vigtig rolle i samfundslivet.

Historie før kolonitiden

Området har en lang forhistorie med centrale vestafrikanske riger og politiske enheder, f.eks. Jolof-imperiet, kongedømmerne Sine og Saloum, og Kaabu. Handelsnetværk for varer og slaver forbandt Senegambia både med indlandet og med europæiske handelsstationer langs kysten.

Kolonial periode og grænsedannelse

Fra 1500- til 1800-tallet etablerede europæiske magter — først portugiserne og senere hollændere, franskmænd og briter — handelsstationer langs kysten og ved floden. I kolonitiden blev området delt op: det meste af det nuværende Senegal kom under fransk kontrol, mens Gambia blev en britisk koloni, centreret omkring kontrollen af Gambia-floden. Denne koloniale opdeling lagde grund til den særprægede situation med en britisk enklave (Gambia) indskåret i det franske Senegal.

Senegambia-konføderationen (1982–1989)

I kølvandet på et kupforsøg i Gambia i juli 1981, hvor Senegal militært greb ind for at genoprette ro, foretog de to lande forhandlinger om tættere samarbejde. Resultatet blev Senegambia-konføderationen, en traktat underskrevet i 1982 med henblik på at koordinere forsvar, økonomi og visse administrative funktioner.

  • Formål: At sikre fælles forsvar og stabilitet, styrke grænseoverskridende samarbejde og fremme økonomisk integration.
  • Institutioner: Konføderationen oprettede fælles organer til koordinering, men nøgleområder forblev under nationale myndigheder.
  • Praktisk virkning: Samarbejdet var stærkt præget af Senegals større politiske og militære indflydelse, hvilket skabte spændinger om suverænitet og beslutningskompetence.

Konføderationen fungerede i flere år, men brød sammen i 1989 som følge af uenigheder om omfanget af integration, fordeling af magt og forskellige politiske prioriteringer mellem de to lande.

Efter konføderationen og moderne samarbejde

Selvom den formelle konføderation ophørte, fortsætter Senegal og Gambia med at have tætte forbindelser—økonomisk, kulturelt og gennem personlige bånd på tværs af grænsen. Begge lande er medlemmer af regionale organisationer som ECOWAS, og de samarbejder om grænsehandel, sikkerhedsspørgsmål, miljøforvaltning af floden samt infrastrukturprojekter, der letter transport og handel.

Betydning

Senegambia betegner både et historisk-geografisk område og en politisk ambition om regional integration mellem to lande med fælles kultur og tætte bånd. Perioden med konføderationen er et vigtigt kapitel i Vestafrikas nyere historie, fordi den illustrerer både mulighederne og udfordringerne ved at forene suverænitet, sikkerhed og økonomisk samarbejde mellem nabolande.

Et kort over Afrika fra 1881 med Senegambia  Zoom
Et kort over Afrika fra 1881 med Senegambia  

Senegambiens historie

Der er ikke meget kendt om områdets tidlige historie. Omkring år 1000 e.Kr. havde Soninke-, Mandinka- og Fula-folkene dannet bosættelser langs Gambiafloden. Toucouleur-folket var bosat i det østlige og centrale Senegal. Kongeriger som Jolof og Sere slog sig ned i området nord for Gambiafloden. De første europæere, portugisiske sømænd, ankom omkring 1455. Portugal kontrollerede området mellem Sénégal- og Gambiafloderne, indtil briterne, hollænderne og franskmændene flyttede ind i området. De byttede varer som salt, jern, våben og krudt til guld, elfenben, ibenholt og slaver.

 

Senegambia og den mellemste passage

Omkring 24 % af de afrikanske slaver, der blev bragt til Amerika, var fra Senegambia. Afrikanere fra Senegambia fandtes næsten overalt i USA før den amerikanske borgerkrig, både i nord og syd.Senegambia var stærkt muslimsk. Det betyder, at mange afrikanske slaver i USA havde været udsat for islam i langt højere grad end i resten af Amerika.

På grund af behovet for feltarbejdere var op til to tredjedele af de afrikanere, der blev taget til fange, mænd. I Senegambia-regionen blev der på grund af den store efterspørgsel fra køberne taget mænd og drenge fra hele regionen. Kvinderne, som derimod var mindre efterspørgsel efter, blev taget fra de let tilgængelige kystområder. De fleste af dem tilhørte Jolof-folket, og i modsætning til mændene havde de derfor et fælles sprog. På grund af frygten for, at slaverne skulle gøre oprør, blev mændene holdt under dæk og i lænker. Kvinderne blev normalt holdt på dækket og fik undertiden lov til at bevæge sig rundt. Nogle historikere siger, at det var kvinderne, der organiserede mange af slaveoprørene til søs.

 


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3