Shukrayaan-1: ISROs foreslåede Venus-orbiter til atmosfærestudier

Shukrayaan-1 — ISROs foreslåede Venus-orbiter til atmosfærestudier; missionens mål, samarbejde med JAXA/CNES og teknologier til at afdække Venus' atmosfære.

Shukrayaan-1 (शुक्रयान-१ er et foreslået kredsløbsfartøj til Venus fra den indiske rumforskningsorganisation ISRO. Projektet er et forslag til en Venus-orbiter, der skal studere planetens atmosfære og forhold tæt på overfladen — men missionen var, på det sidste offentligt kendte tidspunkt, ikke endeligt godkendt eller finansieret.

Baggrund og status

Ideen om Shukrayaan-1 blev aktivt undersøgt i midten af 2010'erne. I 2017 rapporterede ISRO og den indiske regering, at der var tilført øgede midler til rumforskning (en stigning på 23 % i 2017–18), og under denne post blev der nævnt støtte til "Mars Orbiter Mission II and Mission to Venus". Det betød, at forskning og forstudier for en Venus-mission fik finansiel opmærksomhed, men en endelig beslutning om at bygge og sende en orbiter var endnu ikke truffet.

Fra 2016 til 2017 arbejdede ISRO sammen med JAXA om at udnytte data og radiosignaler fra JAXAs Akatsuki-orbiter til at få bedre indsigt i Venus' atmosfære. ISRO har også haft indledende samtaler med Frankrigs rumagentur CNES med henblik på samarbejde, blandt andet om udvikling af aerobraking-teknologier, der kan hjælpe med at indsætte og stabilisere et kredsløb om Venus.

Kort status: Shukrayaan-1 er et koncept/forprojekt; der findes ingen offentliggjort endelig lanceringsdato eller fuldt finansieret byggeprogram (oplysningerne ovenfor er baseret på forløbne officielle udmeldinger og samarbejdsstudier).

Missionens formål

Det overordnede mål med Shukrayaan-1 er at forbedre forståelsen af Venus' atmosfære, klima og de processer, som har ført til dens ekstreme drivhuseffekt. Mere konkret kan missionen have fokus på:

• Atmosfærens sammensætning og kemiske processer i forskellige højder.
• Skyernes struktur, partikelstørrelse og kondensationsprocesser.
• Ionosfære- og plasmafysik samt samspillet mellem solvinden og Venus' atmosfære.
• Temperatur- og vindfelter i atmosfæren for at forbedre forståelsen af superrotationen (den hurtige atmosfæriske rotation).
• Overfladeegenskaber via radar- eller termiske målinger for at kortlægge geologiske træk bag den tætte skydug.

Forslåede instrumenter (eksempelvis)

Der foreligger ikke en offentlig, detaljeret liste over endelige instrumenter, men forstudier og lignende missioner tyder på, at en Venus-orbiter typisk kan bære:

• Spektrometre (UV, synligt, infrarødt) til gas- og skyanalyse.
• Massespektrometre til at måle neutrale og ioniserede partikler.
• Nephelometre og partikelsensorer til skydannelse og aerosolanalyse.
• Radarinstrument eller højtopløsnings termisk instrument til overfladekortlægning.
• Magnetometre og plasmainstrumenter til ionosfærestudier.

Det er almindeligt i sådanne projekter, at konkrete instrumenter fastlægges i en senere fase, og at internationale samarbejdspartnere kan bidrage med nogle instrumenter.

Teknologiske udfordringer og aerobraking

• Venus' tætte, varme og kemisk aktive atmosfære gør både indgangs-, nedbrydnings- og holdbarhedsaspekter udfordrende.
• Aerobraking (at bruge atmosfæren til at bremse rumfartøjet og indsætte det i ønsket kredsløb) er attraktivt for at spare brændstof, men kræver præcis styring og varmebeskyttelse. ISRO har drøftet udvikling af aerobraking-teknik med CNES.
• Tæt skyhukommelse betyder, at direkte visuel overfladeobservation er vanskelig; radar eller specialiserede infrarøde instrumenter er nødvendige for at se gennem skydækket.

Samarbejde og internationale relationer

ISRO har historisk arbejdet sammen internationalt, og Shukrayaan-ideen har været nævnt i forbindelse med samarbejde med både JAXA og CNES. JAXAs erfaring fra Akatsuki og CNES' ekspertise i atmosfæreforskning og aerobraking kan styrke en sådan mission, hvis et formelt partnerskab aftales.

Hvorfor er en Venus-mission vigtig?

• Venus er et naturligt laboratorium for at studere drivhuseffekter og atmosfærisk udvikling, relevant både for Jordens klimaforståelse og for fortolkning af exoplaneter.
• For ISRO vil en vellykket Venus-mission demonstrere avancerede rumfartsteknikker og styrke internationalt videnskabeligt samarbejde.
• Data fra Venus kan udfordre eller bekræfte teorier om planetarisk udvikling, geologi og atmosfærisk kemi.

Fremtid og næste skridt

For at Shukrayaan-1 kan blive realiseret kræves endelig politisk godkendelse, fuld finansiering, udvælgelse af instrumenter og et gennemført udviklingsprogram. Hvis missionen får grønt lys, følger detaljerede designfaser, tests og i sidste ende en lanceringsplan — indtil da bør Shukrayaan-1 betragtes som et planlagt/foreslået projekt under udvikling.

Bemærk: Oplysningerne ovenfor bygger på offentligt kendte udmeldinger og forstudier frem til midten af 2020'erne. Konkrete planer, instrumentlister og lanceringsdatoer kan ændre sig efter nye officielle meddelelser fra ISRO eller partnerorganisationer.

Spørgsmål og svar

Q: Hvad er Shukrayaan-1?

Q: Er det bekræftet, at Shukrayaan-1 vil blive opsendt?

Spørgsmål: Var der penge nok i 2017 til at forske i missionen?

Q: Hvornår er den forventede opsendelse af Shukrayaan-1 missionen?

Q: Har den indiske regering øget budgettet til rumfartsministeriet?

Q: Hvad er pengene til "Space Sciences" sektionen til?

Q: Har ISRO arbejdet sammen med andre rumorganisationer om udforskning af Venus?

Søg efter bogstav