Seyfert-galakse
Seyfert-galakser er opkaldt efter Carl Seyfert, som beskrev dem første gang i 1943.
Disse galakser er en af de to hovedtyper af aktive galakser. Den anden store gruppe er kvasarer. Seyfert-galakser har kvasarlignende kerner: de er meget fjerne, lysende kilder til elektromagnetisk stråling. Deres meget høje overfladehellhed har spektrer med stærke emissionslinjer med høj ionisering. I modsætning til kvasarer er deres værtsgalakser dog klart synlige.
Seyfert-galakser udgør ca. 10 % af alle galakser og er nogle af de mest intensivt studerede objekter i astronomien. Man mener, at de drives af de samme fænomener som kvasarer, selv om de er tættere og mindre lysstærke end kvasarer. Disse galakser har supermassive sorte huller i deres centre, som er omgivet af akkretionsskiver af nedfaldende materiale. Man mener, at akkretionsskiverne er kilden til den observerede ultraviolette stråling. Ultraviolette emissionslinjer og absorptionslinjer er den bedste måde at analysere det omgivende materiale på.
Set i synligt lys ligner de fleste Seyfert-galakser normale spiralformedegalakser. Men når de studeres i andre bølgelængder, bliver det klart, at lysstyrken i deres kerner er lige så stor som lysstyrken i hele galakser på størrelse med Mælkevejen.
Circinus-galaksen, en type II Seyfert-galakse
Et diagram af en aktiv galaktisk kerne. Det centrale sorte hul er omgivet af en akkretionsskive, som er omgivet af en torus. Det brede linjestråleområde og det smalle linjestråleemissionsområde er vist, samt jets, der kommer ud af kernen.
Eksempler
Her er nogle bemærkelsesværdige eksempler på Seyfert-galakser:
- Circinus-galaksen har ringe af gas, der er skudt ud fra dens centrum
- CentaurusA, den tilsyneladende klareste Seyfert-galakse set fra Jorden. Det er en kæmpe elliptisk galakse: en radiogalakse, der er kendt for sin relativistiske jet, der strækker sig over mere end en million lysår i længden.
- Messier 51a (NGC 5194), Whirlpool-galaksen, en af de bedst kendte galakser på himlen.
- Messier 81 (NGC 3031), et populært mål for amatørastronomer og den næstmest lysstærke Seyfert-galakse på himlen efter Centaurus A
- Messier 87 (NGC 4486), den centrale galakse i Virgo-hobbyen og den største galakse i den lokale superhobby. Det er en radiogalakse, der er kendt for sin 4.400 lysår lange relativistiske jet, der drives af et enormt supermassivt sort hul med en masse på (3,5 ± 0,2)-6,3 milliarder solmasser.
- NGC 1672 har en kerne, der er omgivet af intense starburst-regioner
Seyfert-galaksen Messier 51
Seyfert-galaksen Messier 87
Seyfert-galaksen Centaurus A
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvem beskrev først Seyfert-galakser?
Svar: Carl Seyfert beskrev dem første gang i 1943.
Spørgsmål: Hvad er de to hovedtyper af aktive galakser?
A: De to hovedtyper af aktive galakser er Seyfert-galakser og kvasarer.
Sp: Hvad adskiller Seyfert-galakser fra kvasarer?
A: I modsætning til kvasarer er værtsgalakserne i Seyfert-galakserne tydeligt synlige. De er også tættere og mindre lysstærke end kvasarer.
Sp: Hvor stor en del af alle galakser består af Seyfert-galakser?
Svar: Ca. 10 % af alle galakser består af Seyfert-galakser.
Spørgsmål: Hvad menes at være kilden til den observerede ultraviolette stråling i disse objekter?
Svar: Man mener, at akkretionsskiverne omkring supermassive sorte huller i deres centre er kilden til den observerede ultraviolette stråling i disse objekter.
Sp: Hvordan kan vi analysere materialet omkring en Seyfert-galakse?
Svar: Ultraviolette emissionslinjer og absorptionslinjer kan bruges til at analysere materialet omkring en Seyfert-galakse.
Spørgsmål: Hvordan ser en typisk Seyfert-galakse ud, når den ses i synligt lys?
Svar: Når de fleste Seyfert-galakser ses i synligt lys, ligner de fleste Seyfert-galakser normale spiralformede galakser.
