Sarcosuchus er en uddød slægt af kæmpekrokodiller. Den levede i den nedre kridttid i det nuværende Afrika for 135 til 112 millioner år siden.

Strengt taget var det ikke en moderne krokodille, men en slags før-krokodille. Disse tidligere typer kaldes krokodylomorfer. Ægte krokodiller kom i den øvre kridttid.

Sarcosuchus var et af de største kæmpekrokodillelignende krybdyr, der nogensinde har levet. Den var næsten dobbelt så lang som den moderne saltvandskrokodille og vejede omkring 8 tons.

Indtil for nylig kendte man kun til nogle få fossiliserede tænder og panserskaller, som blev fundet i Sahara-ørkenen i 1940'erne eller 1950'erne.

I 1997 og 2000 fandt Paul Sereno et halvt dusin nye eksemplarer, herunder et med omkring halvdelen af skelettet intakt og det meste af rygsøjlen. Alle de andre kæmpekrokodiller er kun kendt fra nogle få delskaller, så det er et åbent spørgsmål, hvilken der faktisk er den største.

Navnet Sarcosuchus kommer fra græsk: "sarx" (kød) og "soukhos" (krokodille) — altså "kød-krokodille". Dyret havde en bred, robust kranie og en lang snude fyldt med koniske tænder, som var velegnede til at gribe glatte byttedyr som fisk. På snudespidsen ses en karakteristisk bony udvækst ("rostral boss"), som hjælper med artsbestemmelse.

Størrelsesestimater varierer mellem undersøgelser, men de mest komplette fund tyder på en kropslængde på op til cirka 10–12 meter og en vægt i størrelsesordenen flere tons (ofte angivet omkring 8 tons). Præcise mål er usikre, fordi kun enkelte eksemplarer er delvist komplette, og vægtberegninger afhænger af antagelser om kropsbygning og fedt/knogleforhold.

Levevis og økologi

Sarcosuchus levede i flod- og vådområder i et klima, der var mere fugtigt end dagens Sahara. Den var sandsynligvis en ambush-rovdyr: den lå skjult i vandkanten og slog til mod fisk, skildpadder og måske mindre dinosaurer eller kadavere, som den kunne trække ud i vandet. Det brede kranie og stærke kæber tyder på, at den kunne håndtere store, kraftige byttedyr.

Som andre krokodylomorfer var Sarcosuchus dækket af osteodermplader (pansrede skæl) langs ryggen, hvilket gav beskyttelse og muligvis også har spillet en rolle i termoregulering eller vægtfordeling i vandet.

Fossilhistorie og forskning

De første fossiler (tænder og panserskaller) fra midten af det 20. århundrede gav kun et fragmenteret billede af dyret. De mere komplette fund, især de ekspeditioner ledet af Paul Sereno i slutningen af 1990'erne, gjorde det muligt at rekonstruere formen og størrelse langt bedre. Et af disse eksemplarer har fået populærnavnet "SuperCroc" i medierne og i dokumentarfilm.

Sarcosuchus-fossiler er især kendt fra Niger i Sahara, og fortolkninger af levesteder bygger på sedimentære lag, der viser flod- og elveaflejringer. Der findes også enkelte lignende fund i andre regioner, men fordelingen og artsdiversiteten er stadig genstand for forskning.

Sammenligning med andre kæmper

Der findes flere andre store krokodille- eller krokodylomorf-lignende rovdyr fra jordens historie, fx Deinosuchus fra Nordamerika eller Purussaurus fra Sydamerika (senere perioder). Sammenligninger om "hvem var den største" er vanskeliggjort af, at mange af disse dyr er kendt fra fragmenterede fund. Derfor kan nyopdagelser ændre rangordningen.

Betydning og nutidige studier

Sarcosuchus er vigtig for forståelsen af krokodylomorfers evolution: den viser, hvor forskelligartet og stor gruppen kunne blive, længe før de moderne krokodiller opstod. Fortsat feltarbejde og nye metoder til at estimere vægt og biomekanik vil forbedre vores viden om jagtadfærd, vækst og økologi hos disse kæmper.

Der er stadig usikkerheder omkring præcise mål, artssammenhænge og udbredelse, så Sarcosuchus forbliver et aktivt forskningsområde — og et populært ikon i formidlingen af forhistoriske kæmper.