Deinosuchus — uddød kæmpekrokodille fra kridttiden (op til 12 m)
Deinosuchus — enorm kridtkrokodille op til 12 m. Opdag dens knusende tænder, store fossiler i Nordamerika og dens rolle som bjerge-dødende kystrovdyr.
Deinosuchus er en uddød slægtning til alligatoren, som levede for cirka 80–73 millioner år siden i den øvre kridttid. Fundene viser en stor, kraftigt bygget krokodille, der var en af de mest dominerende rovdyr i kyst- og flodområderne på det tidspunkt.
Anatomi og udseende
Deinosuchus havde en kropsform, der i hovedtræk lignede moderne krokodiller og alligatorer, men var betydeligt større og kraftigere. Den kunne blive op til omkring 12 m lang og veje op til ca. 8,5 tons (omtrent 9,4 korte tons). Skallen var bred og robust, med store, kraftige tænder af forskellig form: nogle tænder var skarpe til at holde fast i bytte, mens andre var mere buttede og tilpasset til at knuse hårde skaller som dem fra havskildpadder.
Kroppen var beskyttet af tykke, runde knogleplader (osteoderm), som dækkede ryggen og gav ekstra pansring. These osteoderms var robuste og hjalp med at diagnosticere fossilerne som Deinosuchus.
Vækst og levetid
Isotopanalyser og vækstlinjer i knogler tyder på, at Deinosuchus vokste med en hastighed, der minder om moderne krokodiller, men at vækstperioden var længere. En undersøgelse antyder, at nogle individer kan have levet i op til omkring 50 år eller mere. Lang levetid kombineret med kontinuerlig vækst forklarer, hvordan nogle individer kunne nå kolossale størrelser.
Føde og adfærd
Deinosuchus var formentlig et bagholds-primus rovdyr, som lå i vandkanten og angreb bytte, der kom ned til vandet. Dens kraftige bid og knusende tænder gjorde den i stand til at håndtere store, hårdt beskyttede byttedyr. Mulige byttedyr inkluderer:
- Dinosaurer — især de, der besøgte kyst- og flodområder; store krokodiller kan have dræbt og skubbet dinosaurer i vandet.
- Havskildpadder — de buttede tænder var velegnede til at knuse skildpaddeskjolde.
- Fisk, mindre pattedyr og andre vandlevende eller landlevende dyr, der kom inden for rækkevidde.
Den præcise jagtteknik kendes ikke fuldt ud, men den delte sandsynligvis adfærdstræk med moderne krokodiller: venteposition, et pludseligt spring og et ekstremt kraftigt bid. Der er også mulighed for brug af såkaldte "death roll"-bevægelser til at rive større bytte itu, men direkte beviser mangler.
Fossiler, opdagelser og rekonstruktioner
De første rester af Deinosuchus blev fundet i North Carolina i 1850'erne, men det var først i 1909, at slægten officielt blev navngivet og beskrevet. Yderligere fragmenter fra 1940'erne blev senere brugt til en indflydelsesrig, men efterfølgende vurderet unøjagtig kranie-rekonstruktion på American Museum of Natural History. De tidlige rekonstruktioner overdrevede dele af kraniets form på grund af det sparsommelige materiale.
I de senere år er der fundet bedre kraniemateriale og mere komplette skeletter, hvilket har givet et mere nøjagtigt billede af dyrets størrelse, anatomi og livsstil. Alligevel er kendskabet til Deinosuchus stadig delvist ufuldstændigt, og nye fund kan ændre forståelsen yderligere.
Udbredelse og levesteder
Der er fundet Deinosuchus-fossiler i ti amerikanske stater samt i det nordlige Mexico. Den levede på begge sider af det vestlige indre havområde (Western Interior Seaway) og foretrak kystområder, flodmundinger og lavvandede estuarier langs kysten. Dens største individer synes at være fra de vestlige populationer, mens de østlige populationer var langt mere talrige.
Systematik og arter
Der er fortsat uenighed blandt paleontologer om, hvorvidt variationen mellem østlige og vestlige populationer repræsenterer separate arter eller blot geografiske variationer inden for én art. Mange forskere mener, at der var flere former (muligvis arter) af Deinosuchus, men taxonomiske detaljer kan ændre sig, efterhånden som nye fossiler og analyser bliver tilgængelige.
Betydning i økosystemet
Deinosuchus var et toppredator i sine kystnære økosystemer og spillede en vigtig rolle i fødekæden i den sene kridttid. Dens tilstedeværelse illustrerer, at store krokodillelignende rovdyr kunne sameksistere med og konkurrere om føde med store landlevende dinosaurer og havdyr i de samme områder.
Sammenfattende: Deinosuchus var en ekstremt stor, robust krokodille-agtig rovdyr fra øvre kridttid, kendt fra fossiler i Nordamerika og det nordlige Mexico. Den kombinerede kraftige kæber, knusende tænder og omfattende pansring, hvilket gjorde den i stand til at håndtere et bredt spektrum af bytte især i kyst- og flodområder.
Denne kranierekonstruktion, der har været udstillet på American Museum of Natural History i næsten et halvt århundrede, er sandsynligvis det mest kendte af alle Deinosuchus-fossiler. De mørkere skraverede dele er faktisk fossil knogle, mens de lyse dele er gips.
Spørgsmål og svar
Spørgsmål: Hvad er Deinosuchus?
A: Deinosuchus er en uddød slægtning til alligatoren, som levede for 80 til 73 millioner år siden i den øvre kridttid.
Q: Hvornår blev den først opdaget?
Svar: De første rester blev fundet i North Carolina i 1850'erne.
Spørgsmål: Hvor stor var Deinosuchus?
A: Deinosuchus var langt større end nogen moderne krokodille eller alligator; den var op til 12 m lang og vejede op til 8,5 tons (9,4 korte tons).
Sp: Hvor er der fundet fossiler?
A: Der er fundet fossiler af Deinosuchus i ti amerikanske stater samt i det nordlige Mexico. Den levede på begge sider af det vestlige indre havområde.
Spørgsmål: Var den mere udbredt på den ene side af havvejen end på den anden?
Svar: Ja, Deinosuchus nåede sin største størrelse i sit vestlige levested, men de østlige populationer var langt mere talrige.
Spørgsmål: Hvad ernærede den sig af? A: Man mener, at Deinosuchus kan have spist havskildpadder, fisk og andre vand- og landlevende byttedyr, herunder store dinosaurer.
Spørgsmål: Hvor længe levede de? A: En undersøgelse tyder på, at Deinosuchus kan have levet i op til 50 år og voksede med samme hastighed som moderne krokodiller, men voksede i en meget længere periode.
Søge