Retorik
Retorik er kunsten at overbevise og overtale folk ved hjælp af sproget i offentlige taler eller i skrift. Ordets rod stammer fra græsk ῥητορικὴ [τέχνη], der i grove træk betyder "talekunst".
Webster's ordbog definerer det som "kunsten eller videnskaben om at bruge ord effektivt i tale eller skrift, især kunsten eller videnskaben om litterær komposition". Ordet "effektivt" i denne definition er et relativt spørgsmål. Hvad der er effektivt i én sammenhæng kan være noget helt andet i en anden kulturel sammenhæng. Forskellige sprog adskiller sig fra hinanden i deres retoriske stil - dvs. i den måde, hvorpå de bruger sproget til at opnå forskellige formål. Folk kan trænes i denne færdighed. Det er kunsten eller teknikken til at overbevise, som bruges af talere, forfattere og medier.
Retorikerne, ca. 1655, af Jan Steen (1625-1679)
Historie
Den stammer fra det antikke Grækenland i det 5. århundrede. De traf deres beslutninger ved at tale for eller imod forslag på et offentligt sted. Der blev også holdt taler, når en person blev anklaget for en alvorlig forbrydelse over for dommerne. Fordi retorikken var så vigtig for dem, skrev grækerne og romerne om, hvordan man bliver en god retoriker. Dette kaldes nogle gange "sekundær retorik". Det er en teknik, som man kan lære og bruge i skriftlige sammenhænge. Et tidligt eksempel er Platon, som skrev sine værker i form af dialoger. Hvert rejst spørgsmål diskuteres mellem to personer. I den antikke verden brugte romerne, som var meget påvirket af de gamle grækere, også de samme metoder til at træffe beslutninger. Cicero var en af deres berømte talere. I deres tilfælde involverede debatterne ikke alle borgere, men kun det romerske senat eller domstolene.
På middelalderens universiteter blev der undervist i retorik som en del af pensum. Retorik, dialektik og grammatik udgør trivium, som sammen med quadrivium udgør de syv liberale kunstarter i den vestlige kultur. I antikken og middelalderen blev retorikken brugt til at overbevise på offentlige og politiske arenaer og også i retssale. Ordene "retorik" eller "sofisme" bruges ofte i en negativ betydning, nemlig som desinformation eller propaganda. Som overtalelseskunst er retorikken fortsat vigtig i nutidens offentlige liv. De bruges også til at beskrive en tale med tvivlsomme eller skæve argumenter. Flere hundrede retoriske figurer blev anerkendt af de klassiske retorikere. Nogle af dem er stadig i brug, f.eks. metafor, lignelse og paradoks.
I den moderne verden er taler i fjernsynet, idéer i reklamer eller foran folkemængder alle retorik. De taler direkte til folk med henblik på at overbevise dem. Før Anden Verdenskrig var radio og trykte medier stærke redskaber til retorik. Aviserne og bøgerne overbeviste læserne om et bestemt synspunkt. Retorik er ikke kun afhængig af et levende publikum.
Struktur
Ifølge Aristoteles har en retorik tre elementer i overtalelse:
Kontrastiv retorik
I 1988 gennemførte Söter en undersøgelse i Australien blandt studerende med arabisk, vietnamesisk og engelsk som modersmål. Eleverne i 6. og 11. klasse blev bedt om at skrive en godnathistorie til et lille barn. Der var straks tydelige mønstre i de forskellige tilgange, som eleverne brugte i opgaven med at skrive en historie.
De vietnamesiske fortællinger fokuserede primært på karaktererne og deres indbyrdes relationer (hvilket kommer til udtryk i en stor del af dialogen). De engelske historier fokuserede primært på handlingens sekventielle fremadrettede bevægelse. De arabiske fortællinger fokuserede primært på beskrivende elementer af omgivelserne.
Kontrastiv retorik siger, at mennesker, der deler et fælles sprog, kan have forskellige retoriske stilarter på grund af påvirkning fra kultur og udvekslinger. Diskursen går ud over målsprogets oprindelige former for diskursorganisering eller retorik.
Der blev foretaget en undersøgelse af en parafraseringsopgave i USA blandt kinesiske og russiske studerende. Amerikanske studerende var let i stand til at parafrasere, men kinesiske studerende havde svært ved det, måske på grund af deres akademiske miljø, der er præget af konfucianske traditioner. Russiske studerende havde svært ved at parafrasere, fordi normen i det russiske akademiske miljø var, at de studerende kun skulle læse og beskrive og ikke skulle give en personlig fortolkning eller en mening.
Amerikansk retorisk stil: etnocentriske kilder beskriver den som typisk direkte og relativt logisk.
Citater
Der er blevet sagt nogle meget vittige ting om talere og deres retorik:
Relaterede sider
