Opskrift
En opskrift er en liste med instruktioner, der viser, hvordan man tilbereder eller laver noget, f.eks. en madret.
Moderne opskrifter består normalt af flere dele:
- Navnet på den fødevare, der fremstilles
- Hvor lang tid det vil tage at lave maden
- De ingredienser, der er nødvendige, og hvor meget af dem der er behov for
- Det nødvendige udstyr
- En liste over de trin, der skal følges for at fremstille fødevaren
- Antallet af personer, som opskriften vil kunne brødføde
Tidligere tiders opskrifter indeholdt ofte langt færre oplysninger: Ældre opskrifter mindede normalt kun om, hvilke ingredienser der var nødvendige.
Et par enkle opskrifter.
Opskriftens historie
Oldtidens historie
De tidligste kendte opskrifter er fra 1600 f.Kr./BCE og stammer fra en akkadisk tavle fra det sydlige Babylonien. De gamle egyptere malede hieroglyffer, der viste tilberedning af mad. Der findes mange opskrifter fra det gamle Grækenland. Mithaecus' kogebog var en tidlig kogebog, men det meste af den er gået tabt. Athenæus citerer en kort opskrift i sin Deipnosophistae. Der kendes romerske opskrifter, hvoraf nogle begynder i det 2. århundrede f.Kr. med Cato den Ældres De Agri Cultura. Mange andre forfattere fra denne periode forklarede madlavning i det østlige Middelhavsområde på græsk og latin.
Middelalderen
Kong Richard II af England bad i 1390 nogen om at lave en opskriftsbog med titlen "Forme of Cury". Omkring samme tid blev der udgivet en anden bog med titlen "Curye on Inglish". Begge bøger giver en idé om, hvordan maden blev tilberedt og serveret i de adelige klasser i England på den tid.
I 1400-tallet dukkede der manuskripter op, som beskrev datidens opskrifter. Mange af disse giver meget gode oplysninger og fortæller om genopdagelsen af mange urter og krydderier, herunder koriander, persille, basilikum og rosmarin. Mange af disse urter og krydderier var blevet bragt med tilbage fra korstogene.
I løbet af 1500- og 1600-tallet dukkede der trykte bøger op. De store huse forsøgte at være bedre end hinanden, og der blev skrevet bøger om, hvordan man styrede husholdninger og tilberedte mad. I Holland og England konkurrerede de adelige familier om, hvem der kunne lave de mest pragtfulde retter.
I 1660'erne udgav kokkene deres egne bøger med deres opskrifter i konkurrence med deres konkurrenter. Mange af disse bøger er nu blevet oversat og kan findes online.
Fra 1800 til i dag
Franske kokke
I Europa var der ingen, der havde så stor indflydelse som de franske topkokke. De opbyggede det haute cuisine, som andre kopierede. La Varenne (1615-1678), Carême (1784-1833) og Escoffier (1846-1935) var de store innovatorer.
Moderne kokke og kokke
I 1800-tallet var madlavning blevet en hobby i hele verden. Ved hjælp af den nyeste teknologi og en ny udgivelsesidé udgav fru Beeton (1836-1865) sin berømte "Book of Household Management" i 24 dele mellem 1857 og 1861. Omkring samme tid helligede den amerikanske kok Fannie Farmer (1857-1915) sig madlavningen. Hun udgav i 1896 bogen "The Boston Cooking School Cookingbook", som indeholdt 1849 opskrifter.
Den næste revolution i populærkulturen kom med indførelsen af mediekøkkenerne. Den første var Philip Harben, som var først i radioen, med avisspalter og bøger. Derefter var han den første på britisk tv, før Fanny Craddock.
TV-kokprogrammer bragte kokkenes opskrifter ud til et nyt publikum, som ønskede at afprøve nye måder at lave mad på. I de første dage kunne opskrifterne fås pr. post fra BBC, og senere, da CEEFAX-systemet med tekst på skærmen blev indført, blev de tilgængelige på tv. De nye selskaber Channel 4 og S4C bragte også opskrifter på tv med deres eget tekstsystem kaldet ORACLE. I dag er fjernsynet stadig en vigtig kilde til oplysninger om opskrifter, idet kokke og kokke fra hele verden som Julia Child, Jamie Oliver, Nigella Lawson og Rachael Ray har tv-shows og websteder med oplysninger om alle deres opskrifter.
