Flad jord: historie, myter og videnskabelig modbevisning

Flad jord: Fra oldtidens myter til moderne videnskab — historien, misforståelserne og afgørende videnskabelige beviser, der afviser fladjordsmyten.

Ideen om en flad jord er, at jordens overflade er flad (et plan). Troen på en flad jord findes i nogle af de ældste skrifter og i tidlige verdenskort: for eksempel viste nogle mesopotamiske kort verden som en flad skive omgivet af hav.

Historisk udvikling

I den vestlige tradition ændrede synet sig gradvist fra flad til rund i løbet af antikken. De klassiske grækere begyndte at diskutere jordens form omkring det 4. århundrede f.Kr., og flere argumenter og observationer pegede mod en kugleformet jord. Et af de mest iøjnefaldende, praktiske beviser var, at skibe synes at forsvinde gradvist bag horisonten – først skroget, dernæst mastetoppene.

Eratosthenes (276 f.Kr.–194 f.Kr.) beregnede jordens omkreds med bemærkelsesværdig nøjagtighed ved at sammenligne solens skygger i to byer (Syene/Aswan og Alexandria) ved middagstid på sommersolhverv. Hans metode og resultat gav et konkret tal for jordens størrelse og understøttede ideen om en rund jord.

Aristoteles argumenterede også for en rund jord (ca. 4.–3. århundrede f.Kr.) med observationer som Jordens skygge på Månen under en måneformørkelse samt stjernernes forskydning, når man ændrer breddegrad.

Middelalderen og videre – hvem troede hvad?

Efter antikken fortsatte viden om en kugleformet jord i lærde kredse. Det er en myte, at middelalderen generelt var domineret af troen på en flad jord; mange middelalderlige lærde og teologer anerkendte jordens rundhed. Følgende historiske skikkelser har udtrykt eller skrevet om en kugleformet jord: Kong Alfred af angelsakserne, Hildegard von Bingen, Thomas Aquinas, Snorri Sturluson, Marco Polo, Dante Alighieri og Christopher Columbus.

Opdagelsesrejserne i senmiddelalderen og renæssancen gav praktiske beviser: Portugiserne udforskede Afrika og Asien, Columbus nåede Amerika (1492), og ekspeditionen startet af Ferdinand Magellan (1519–1521) — færdigført af Juan Sebastián Elcano efter Magellans død — gennemførte en jordomsejling, som klart demonstrerede, at man kunne sejle kontinuerligt i én retning og komme tilbage til udgangspunktet. Dette var et praktisk bevis på, at jorden ikke er flad.

Myten om ”mørke tidsalder” og Flammarions træsnit

I det 19. århundrede blev opfattelsen af en europæisk "mørk tidsalder" fremhævet af romantiske forfattere, og det var med til at gøre myten om udbredt middelalderlig fladjordstro mere udbredt, end den historisk set var.

Det berømte træsnit, der viser en mand, der stikker hovedet gennem himmelhvælvingen for at kigge på himmelrum og maskiner, stammer fra Camille Flammarions L'Atmosphère: Météorologie Populaire (Paris, 1888, s. 163). Træsnittet er ofte fejlfortolket som middelalderligt, men det kendes ikke før Flammarions bog. Historien om en middelalderlig missionær, som skulle have "nået horisonten, hvor jorden og himlen mødtes", kan spores til forfattere som Voltaire, men har ingen kendt kilde i middelalderen.

Litteratur og populærkultur

Fladjordsidéen dukker også op i litteraturen, ofte som satire eller komedie. Ludvig Holbergs komedie Erasmus Montanus (1723) karikerer konflikten mellem lærde og bønder, når hovedpersonen hævder, at jorden er rund. I Rudyard Kiplings fortælling "Landsbyen der stemte for at jorden var flad" bruges myten som en kommentar til kollektivt tankegods og rygter.

Videnskabelig modbevisning og moderne beviser

• Observationer fra havet: Skibe forsvinder gradvis bag horisonten — et tegn på krumning.
• Måneformørkelser: Jordens skygge på Månen er rund, hvilket er naturligt for en kugle.
• Stjernehimlen: Forskellige stjernebilleder er synlige fra forskellige breddegrader; Polstjernens højde over horisonten ændrer sig med breddegrad og svarer til Jordens krumning.
• Eratosthenes’ måling: En simpel, men effektiv geodetisk metode viste Jordens omkreds for over 2.000 år siden.
• Moderne teknologi: Satellitbilleder, rumfartøjer og astronauters observationer viser tydeligt Jordens kugleform. GPS, global geodæsi og gravimetriske målinger bekræfter også Jordens form (let afplattet ved polerne — en oblat sfæroide).
• Cirkumnavigation: Flyvninger og skibsfærger, der sejler og flyver rundt om kloden i alle retninger, bekræfter praktisk at jorden er sammenhængende og afrundet.

Moderne fladjordsbevægelse og hvorfor den opstår

Selvom videnskaben entydigt peger på en rund jord, findes der i dag en lille, men synlig fladjordsbevægelse, som ofte er forbundet med mistillid til institutioner, konspirationsteorier eller misforståelser af videnskabelig metode. Nogle historiske skikkelser fra 1800-tallet, som Samuel Rowbotham (ofte under pseudonymet "Parallax"), genoplivede fladjordsidéer; senere spredte massemedier og internettet ideer og teorier hurtigt.

Afvisning af de mest almindelige fladjordsargumenter

• ”Hvis jorden var rund, ville man kunne se kurven med det blotte øje”: Jordens radius er så stor (~6.371 km), at kurven er svær at opdage fra jordoverfladen; man kan dog se kurven fra højere højder eller med præcise instrumenter.
• ”Billeder fra rummet er forfalskede”: Billeder stammer fra mange uafhængige rumorganisationer (NASA, ESA, Roscosmos, ISRO m.fl.) og private aktører (f.eks. satellitfirmaer) i adskillige lande; samspillet af observationer fra uafhængige kilder gør en samlet forfalskning ekstremt usandsynlig.
• ”Hvis jorden roterede, ville vi mærke det”: Rotation er konstant og glidende, så man mærker ikke bevægelsen; effekter af rotation kan måles præcist (Corioliskraft, afpladning ved ækvator).

Konklusion

Siden oldtiden har observationer og målinger peget på en kugleformet jord. Fra Eratosthenes’ beregninger over måneformørkelser og ændringer i stjernehimlen til moderne satellitteknologi og global navigation: alle uafhængige metoder peger på samme konklusion. Myten om en udbredt middelalderlig tro på en flad jord er i høj grad en senere konstruktion, og den moderne fladjordsbevægelse bygger oftest på fejltolkninger, mistillid og konspirationsteorier frem for på videnskabeligt bevismateriale.

Myte

Myten om den flade jord, eller fejlen om den flade jord, er en moderne forkert idé. Den siger, at europæiske lærde og uddannede mennesker i middelalderen troede, at jorden var flad. Det gjorde de ikke.

Fantasy-fiktion

Fantasy-fiktion forestiller sig ofte en flad jord. I C. S. Lewis' The Voyage of the Dawn Treader er den fiktive verden Narnia "rund som et bord" (dvs. flad), ikke "rund som en kugle", og personerne sejler mod kanten af denne verden. Terry Pratchetts Strata- og Discworld-romaner (fra 1983 og frem) foregår i en flad, skiveformet verden, der hviler på ryggen af fire enorme elefanter, som igen står på ryggen af en enorm skildpadde.

 
Et gammelt verdenskort fra Amsterdam i 1689  


Den sfæriske jord set fra Apollo 17 modbeviser den flade jordmodel. Flat Earth Society mener, at billeder som disse er blevet redigeret af NASA som led i en sammensværgelse.  

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er idéen om en flad jord?

Spørgsmål: Hvornår begyndte troen på en flad jord?

Spørgsmål: Hvem var Eratosthenes, og hvad lavede han?

Spørgsmål: Hvem argumenterede for en sfærisk eller kugleformet jord?

Spørgsmål: Hvordan beviste udforskningen, at jorden var rund?

Spørgsmål: Hvilket træsnit illustrerer dette koncept?

Spørgsmål: Hvornår foregår Rudyard Kiplings historie om at stemme på flade jordkloder?

Søg efter bogstav