Cyanose: Hvad er det? Årsager, symptomer og behandling
Cyanose: Lær årsager, symptomer og akut behandling — hvorfor hud og slimhinder bliver blå/lilla, risikofaktorer og hvad du skal gøre straks.
Cyanose er et medicinsk problem. Når en person har cyanose, bliver huden og slimhinderne blålige eller lilla. Cyanose er et tegn på, at de cyanotiske (blå) dele af kroppen ikke får nok blod og/eller ilt. Dette kan ske, fordi der ikke er nok ilt i blodet (nedsat arteriel iltmætning), eller fordi små blodkar i kroppen trækker sig sammen eller ændrer blodfordelingen (dette kaldes vasokonstriktion).
Hvordan og hvor viser cyanose sig først
Typisk ses cyanose først i kroppens yderste dele – de steder længst væk fra hjertet. De hyppigst berørte områder er:
- Fingerspidser og under negle (subungualt område)
- Tæer
- Læber
- Nasetippen
- Øreflipper
Hvis iltmanglen fortsætter eller er alvorlig, kan flere områder af kroppen blive påvirket, og huden kan blive generelt bleg eller blålig.
Central vs. perifer cyanose
Der skelnes ofte mellem to hovedtyper:
- Central cyanose: Ses i tunge, læber og slimhinder og skyldes lav arteriel iltmætning (fx ved alvorlig lungelidelse, medfødt hjertefejl eller svær åndedrætsinsufficiens). Central cyanose indikerer oftere et alvorligt problem med iltoptagelse eller -transport.
- Perifer cyanose: Ses primært i hænder og fødder og skyldes ofte nedsat blodgennemstrømning i yderområder (fx ved kuldepåvirkning, vasokonstriktion, chok eller kredsløbssvigt). Perifer cyanose kan forekomme uden alvorlig fald i arteriel iltmætning.
Almindelige årsager
Cyanose kan skyldes mange forskellige tilstande. Nogle vigtige årsager er:
- Lungesygdomme: svær KOL, lungebetændelse, akut astmaanfald, lungeødem eller akut respirationssvigt
- Hjertesygdomme: medfødte hjertefejl med højres-venstre-shunt, hjertesvigt
- Blodsygdomme: methemoglobinæmi (forhøjet methemoglobin), andre hæmoglobinforstyrrelser
- Tromboemboliske sygdomme: lungeemboli
- Akutte tilstande: kvælning, luftvejsobstruktion, stor blødning eller chok
- Kuldepåvirkning og vasokonstriktion: Raynauds fænomen eller vedvarende eksponering for kulde
- Giftstoffer og medicin: visse stoffer kan påvirke iltbindingen i blodet
- Højdesyge: lavt atmosfærisk ilttryk ved stor højde
Symptomer og ledsagende tegn
Udover blåfarvning kan personer med cyanose opleve:
- Træthed, svimmelhed eller bevidsthedspåvirkning
- Hoste, brystsmerter eller hæshed (afhængigt af årsagen)
- Kulde eller følelsesløshed i hænder og fødder ved perifer cyanose
Sådan stilles diagnosen
Ved undersøgelse vurderer lægen hud- og slimhindefarve, puls og respiration. Yderligere undersøgelser kan omfatte:
- Puls-oximetri for at måle iltmætning i blodet
- Arterieblodgasanalyse (blodgas) for at måle pO2, pCO2 og pH
- Blodprøver, herunder hæmoglobin og evt. methemoglobin-niveau
- Lungestetoskopi, røntgen af brystkassen eller CT-scanning ved mistanke om lungepåvirkning
- Ekkokardiografi ved mistanke om hjertesygdom eller medfødt hjertefejl
Behandling
Behandlingen er rettet mod den underliggende årsag og kan omfatte:
- Ilttilskud (oxygen) ved lav iltmætning
- Ventilation eller respiratorstøtte ved alvorlig respirationssvigt
- Behandling af specifik årsag: antibiotika ved lungebetændelse, bronkodilatatorer ved astma/KOL, trombolyse eller antikoagulation ved stor lungeemboli
- Specifik behandling ved methemoglobinæmi (fx methylenblåt) eller andre hæmoglobinforstyrrelser
- Opvarmning og forbedret perifer cirkulation ved hypotermi eller vasokonstriktion
- Kirurgisk eller kardiologisk behandling ved medfødte eller erhvervede hjertefejl
Det er vigtigt, at behandling igangsættes hurtigt ved pludselig eller svær cyanose, især hvis der er åndedrætsbesvær eller nedsat bevidsthed.
Hvornår søge læge akut
Søg straks lægehjælp (ring 112 i Danmark) hvis cyanosen optræder sammen med:
- Alvorlig åndedrætsbesvær eller kvælning
- Smerter i brystet eller pludselig svær svimmelhed
- Bevidsthedssvækkelse eller kollaps
- Nyopstået, hurtigt forværrende blåfarvning
Særligt om spædbørn og nyfødte
Cyanose hos nyfødte kan være normal i kort tid lige efter fødslen, men vedvarende eller udtalt cyanose kan tyde på alvorlige hjerte- eller lungelidelser og kræver hurtig vurdering. Ved undersøgelse hos spædbørn vurderer lægen også temperatur, vejrtrækning og trivsel.
Forebyggelse og håndtering
- Behandl og kontroller kroniske lungesygdomme og hjertesygdomme efter lægens anbefaling
- Avoid cigaretrygning og anden luftvejsirritation
- Vær opmærksom på symptomer på infektion eller forværret åndenød og søg tidlig behandling
- Ved risiko for kuldepåvirkning: hold hænder og fødder varme og undgå ekstrem kulde
Hvis du er i tvivl om årsagen til cyanose eller er bekymret for din eller andres tilstand, skal du kontakte læge eller akutberedskab for vurdering. Hurtig identifikation og behandling af den underliggende årsag er afgørende for at undgå komplikationer.
Spørgsmål og svar
Q: Hvad er cyanose?
A: Cyanose er et medicinsk problem, hvor huden og slimhinderne bliver blå eller lilla på grund af mangel på iltet blod.
Q: Hvad forårsager cyanose?
A: Cyanose kan være forårsaget af enten nedsat iltniveau i blodet eller vasokonstriktion, hvor små blodkar trækker sig sammen og reducerer blodgennemstrømningen.
Q: Hvor ses cyanose først?
A: Cyanose ses først i ekstremiteterne, nemlig fingerspidserne, tæerne, læberne, næsetippen og øreflipperne.
Q: Hvad sker der med kroppen, når cyanosen varer ved?
A: Efterhånden som cyanosen varer ved, bliver mere af kroppen cyanotisk på grund af den langvarige mangel på iltet blod.
Q: Er cyanose et symptom eller en medicinsk tilstand?
A: Cyanose er et symptom på et medicinsk problem.
Q: Er cyanose en alvorlig medicinsk tilstand?
A: Cyanose kan være tegn på en alvorlig sygdomstilstand, der kræver hurtig lægehjælp.
Q: Hvilket medicinsk indgreb kan være nødvendigt ved cyanose?
A: Den underliggende medicinske tilstand, der forårsager cyanose, skal identificeres og behandles, ofte med ekstra ilt eller andre medicinske indgreb for at forbedre blodgennemstrømningen.
Søge