Bariatrik – behandling af fedme: kost, medicin og kirurgi

Bariatrik: effektiv behandling af fedme med kost, medicin og kirurgi. Læs om muligheder, risici og hvordan vægttab forbedrer sundhed, diabetes og blodtryk.

Forfatter: Leandro Alegsa

Bariatrik er den del af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med fedme. Bariatrik omfatter diæt, motion, ændring af folks vaner, medicin og kirurgi for at hjælpe folk med at tabe sig. Behandlingen tilpasses den enkelte patient og bygger ofte på en kombination af flere af disse metoder.

Flere og flere mennesker bliver overvægtige eller fede. Personer med et højt BMI (Body Mass Index) har større risiko for at få visse sundhedsproblemer. Det drejer sig bl.a. om hjertesygdomme, diabetes, mange typer kræft, astma, søvnapnø og problemer med muskler og knogler. Overvægtige mennesker har også større risiko for at dø tidligere som følge af de følgesygdomme, der kan udvikle sig.

Behandlingsmuligheder

Behandling ved fedme følger typisk et trappetrinssystem, hvor man først forsøger de mindst invasive metoder og derefter mere intensive tiltag, hvis nødvendigt.

  • Kost og motion: Individuelt tilpassede kostplaner og regelmæssig fysisk aktivitet er grundstenene i behandling af overvægt. Små, vedvarende ændringer i kosten og daglig aktivitet giver ofte bedre langtidseffekt end kortvarige, drastiske slankekure.
  • Adfærds- og livsstilsændringer: Rådgivning om spisevaner, søvn, stresshåndtering og psykologisk støtte hjælper mange med at ændre vaner og fastholde vægttab.
  • Medicinsk behandling: For nogle patienter kan vægttabsmedicin være et nyttigt supplement. Moderne lægemidler, som virker ved at påvirke appetit og mæthed (fx GLP-1-agonister), har vist betydeligt vægttab i kliniske studier. Andre midler (fx orlistat) hæmmer optagelsen af fedt i tarmen. Medicin bruges altid i kombination med kost- og livsstilsændringer og under lægelig kontrol, da der kan være bivirkninger og kontraindikationer.
  • Kirurgisk behandling (fedmeoperation): Operationer er ofte mest effektive til varigt vægttab hos personer med svær fedme. De mest almindelige typer er:
    • Gastrisk sleeve (sleeve gastrectomy) – en stor del af mavesækken fjernes, så mavevolumen reduceres.
    • Gastric bypass (Roux-en-Y) – mavesækken gøres mindre, og en del af tyndtarmen kobles udenom, hvilket både nedsætter plads til mad og påvirker tarmhormonernes regulering af appetit og blodsukker.
    • Justérbart maveband (sjældnere i dag) – et bånd omkring den øverste del af maven, som kan strammes eller løsnes.
    • Biliopankreatisk diversion med duodenal switch – en mere udpræget malabsorptiv operation ved ekstrem fedme.

Operationer fører ofte til større og hurtigere vægttab end ikke-kirurgiske metoder. De kan også forbedre eller i nogle tilfælde give remission af sygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes. Valg af operationsform afhænger af individuel vurdering, samtidige sygdomme og kirurgens anbefaling.

Hvem er kandidat til fedmeoperation?

De generelle kriterier varierer mellem lande og klinikker, men typiske retningslinjer omfatter:

  • BMI ≥ 40 (svær fedme) eller BMI ≥ 35 med betydende fedmerelaterede sygdomme (fx diabetes, svær søvnapnø eller alvorlig ledsmerte).
  • Ved BMI 30–34,9 kan kirurgi i nogle tilfælde blive overvejet, hvis der er betydende metabolisk sygdom, og andre behandlinger ikke virker — dette vurderes individuelt.
  • Patienten skal være motiveret for livslange ændringer og indforstået med behovet for opfølgning, kostvejledning og vitamin-/mineraltilskud efter operation.

Før operation tilbydes som regel grundig udredning og forberedelse i et tværfagligt team (kirurg, endokrinolog, diætist, psykolog og evt. andre specialister). Dette sikrer, at patienten er egnet til operation, og at risici minimeres.

Risici, bivirkninger og opfølgning

Som ved alle operationer er der risiko for komplikationer — tidlige (infektion, blødning, lækage fra operationsstedet) og sene (tarmobstruktion, sten i galdeblæren, ernæringsmangler). Efter malabsorptive operationer er der øget risiko for mangel på vitaminer og mineraler (fx B12, jern, calcium, D-vitamin og folat), hvorfor livslang kontrol og tilskud ofte er nødvendigt.

Nogle patienter oplever dumping-syndrom (særligt efter gastric bypass), hvor hurtig passage af mad til tyndtarmen giver kvalme, svedtendens, svimmelhed og diarré efter måltid. Vægttabsmedicin kan give bivirkninger som kvalme, opkastning og diarré; sjældnere er der alvorligere bivirkninger, som kræver lægelig opmærksomhed.

Opfølgning og livsstilsændringer

Succes efter både medicinsk og kirurgisk behandling afhænger af langvarig opfølgning og fortsat fokus på kost, fysisk aktivitet og mental sundhed. Patienter får typisk tilbud om regelmæssige konsultationer hos diætist, blodprøvekontrol for ernæringsstatus og støtte til fysisk aktivitet. Gravide kvinder bør planlægge svangerskab i samråd med læge efter en fedmeoperation pga. ændret optagelse af næringsstoffer.

Forebyggelse og samfundsindsats

Forebyggelse af overvægt kræver både individuelle og samfundsmæssige indsatser: sundere madmiljø i skoler og arbejdspladser, fremme af fysisk aktivitet i hverdagen, regulering af markedsføring af usunde fødevarer og tidlig sundhedsfremme. For mange mennesker er kombinationen af personlig støtte og bedre rammer vigtig for at forebygge udvikling af alvorlig fedme.

Hvis du eller en pårørende overvejer behandling for overvægt, er det en god idé at tale med egen læge eller et specialiseret fedmecenter om muligheder, risici og hvad der bedst passer til den enkeltes situation.

Spørgsmål og svar

Spørgsmål: Hvad er bariatrik?


A: Bariatrik er den gren af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med fedme.

Q: Hvilke forskellige metoder anvendes inden for bariatrik til at hjælpe folk med at tabe sig?


A: De forskellige metoder omfatter slankekure, motion, ændring af folks vaner, medicin og kirurgi.

Spørgsmål: Hvorfor er der større sandsynlighed for, at folk med et højt BMI får helbredsproblemer?


A: Personer med et højt BMI har større sandsynlighed for at få sundhedsproblemer som f.eks. hjertesygdomme, diabetes, mange typer kræft, astma, søvnapnø og problemer med muskler og knogler.

Spørgsmål: Har overvægtige mennesker en højere risiko for dødelighed?


A: Ja, overvægtige mennesker har større risiko for at dø.

Spørgsmål: Hvilke metoder forsøges normalt først for at hjælpe folk med at tabe sig?


A: Kost, motion, ændring af folks vaner og medicin forsøges normalt først for at hjælpe folk med at tabe sig.

Spørgsmål: Taber folk, der får foretaget en fedttabsoperation, normalt mere vægt end dem, der prøver andre metoder?


A: Ja, folk, der får foretaget en fedmeoperation, taber sig normalt mere end dem, der prøver andre metoder.

Q: Hjælper vægttabsoperationer med at reducere sygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes?


A: Ja, vægttabsoperationer hjælper med at reducere sygdomme som forhøjet blodtryk og diabetes.


Søge
AlegsaOnline.com - 2020 / 2025 - License CC3